Jeg forstår ikke en skid af det her.
Hvordan kan en EU-mindsteløn have sammenhæng med nultimerskontrakter og working poor?
Er der nogen, der kan fortælle mig det?
Siden det faglige initiativ ‘Stop EU’s mindsteløn’ gik i luften i december måned, er fagforeninger rundt om i landet begyndt at røre på sig. Kurser, debatmøder og nu også demonstrationer er blot nogle af de aktiviteter, der sættes i værk i protest mod EU’s planer om et mindstelønsdirektiv og en direkte indblanding i lønforhold på det danske arbejdsmarked.
Nordjyllands-sektionen i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er blandt de faglige organisationer, der har sat sig i bevægelse. Sektionen inviterer alle lokale fagforeninger og deres medlemmer til demonstration den 7. marts klokken 16. Det sker under overskriften “EU-bestemt mindsteløn er en bombe under velfærden.”
Demonstrationen foregår ved NordDanmarks EU-kontor i Aalborg og er en protest mod EU’s planer om at indføre en mindsteløn, der skal gælde i alle medlemslande.
– Hovedpointen er, at EU skal holde sig fra den danske model. Bliver vi pålagt en EU-mindsteløn, får det alt for store konsekvenser for den enkelte, og det vil ødelægge det velfærdssamfund, som vi selv har været med til at bygge op, siger Anna Kirsten Olesen, formand for FH Nordjylland til Arbejderen.
Hun er selv taler ved demonstrationen den 7. marts sammen med Ole Nors Nielsen, næstformand i Transportgruppen 3F Aalborg.
Den lokale FH-formand tilføjer, at demonstrationen ikke skal opfattes som en kritik af det store arbejde, som foregår i EU fra dansk side for at forsvare den danske model.
– FH Danmark knokler af sted sammen med blandt andet regeringen og andre interessenter for at få det her standset i EU-systemet. Det arbejde har vi fuld respekt for, lyder det fra Anna Kirsten Olesen.
Torsdag den 3. februar var der repræsentantskabsmøde FH Nordjylland.
Efter mødet gav Marianne Vind, EU-parlamentsmedlem for Socialdemokratiet, deltagerne indsigt i, hvad der sker i EU på det arbejdsmarkedspolitiske område. Hun kom både ind på, hvad der sker omkring arbejdsmiljø og naturligvis også på, hvor i processen EU-mindstelønnen befinder sig.
Kampen om mindstelønnen har stået på over længere tid, men siden november sidste år, hvor først EU-parlamentets Beskæftigelsesudvalg og siden et flertal i EU-parlamentet gav grønt lys til at gå videre med reglerne for en europæisk mindsteløn, er processen gået ekstra stærkt.
Torsdag den 13. januar gik kampen ind i sin afgørende fase, da der blev holdt det første såkaldte trilogmøde mellem Ministerrådet, Kommissionen og EU-parlamentet.
– Som jeg hørte det, vurderer Marianne Vind, at Ministerrådet og EU-parlamentet står langt fra hinanden, og at det trækker ud med en løsning, siger Anna Kirsten Olesen.
Inden vi slipper hende, når hun at fortælle, at FH Nordjylland ud over demonstrationen den 7. marts planlægger at holde en konference for medlemmer og tillidsvalgte:
– Dato og det endelig indhold er ikke på plads, men intentionen er, at konferencen skal bruges til at gøre folk klogere på den fare, der er ved at indføre en lovbestemt mindsteløn. FH vil gerne have diskussionen ud på arbejdspladserne. Det kræver viden og indsigt, og her stiller FH sig gerne til rådighed.
Opfordrer til flere demonstrationer den 7. marts
I sidste uge sendte den nordjyske FH-sektion opfordring til de 16 øvrige FH-sektioner om at gennemføre aktiviteter mod mindstelønnen samme dag som i Aalborg.
Der findes tre EU-kontorer i landet – i Aalborg, Viborg og København – og Hans A. Sørensen, formand for FH i Horsens Hedensted, vil gøre sit til, at opfordringen bliver grebet, hvor han huserer.
– Jeg synes, det er en god idé, der kommer fra det nordjyske, siger Hans A. Sørensen til Arbejderen og fortsætter:
– Det er vigtigt, at vi på forskellig vis sikrer, at befolkningen og fagbevægelsen får markeret, hvor grænsen går mellem et overnationalt og bureaukratisk EU, og hvad der stadig enten er nationale eller for eksempel nordiske værdier.
Efterlyser en social protokol
Hans A. Sørensen slår fast, at en fælles EU-mindsteløn, som den franske ministerpræsident forsøger at få gennemført, mens Frankrig har EU-formandskabet, ikke er et fair modsvar på den forråelse og skævvridning, der sker på det europæiske arbejdsmarked.
– I Frankrig er der De Gule Veste-bevægelsen, men overalt i Europa er der desillusionerede arbejdere, socialt udsatte, working poor, tiggere, trailerparker og overnattende i papkasser, siger Hans A-Sørensen, der mener, at det skyldes EU, der alene sikrer kapitalens, arbejdskraftens og varernes frie bevægelighed.
Af samme grund kan et fælles europæisk tryk på fagbevægelsens muligheder og rettigheder, som en EU-bestemt mindsteløn vil være, heller ikke sikre fair forhold, som, Hans A. Sørensen mener, er fagbevægelsens opgave:
– Og jeg synes, det var og er ret relevant at konstatere, at hvis ikke vi i EU finder ud af en “Social Protokol”, som beskytter og udvikler både det fælles og de nationale interesser, så må der noget andet til. Ja, der er nærmest brug for, at Danmark får et femte forbehold, som skal skærme den danske model mod EU-lovgivningen.
Fem millioner arbejder på nultimerskontrakt
I forrige uge indledte 3F Esbjerg Transport en kursusrække på tre møder, hvor de sætter fokus på konsekvenserne af en lovbestemt mindsteløn.
Det første kursus blev holdt den 26. januar med 30 deltagere, hovedparten i alderen 35-45 år.
– Vi forsøger at få folk til at forstå, hvor farligt det her er, og hvilke konsekvenser det får ikke bare for forholdene på arbejdspladserne, men også for vores velfærdssamfund, siger Brian Reichle til Arbejderen.
Brian Reichle har arbejdet på havnen i Esbjerg gennem mere end 30 år. Han er leder af Losseklubben af 1944, som står bag organiseringen af arbejdet med havnearbejderne. Han er også med i Esbjerg Transports Aktivitetsudvalg, som har strikket et tre-dages kursusforløb om EU og EU’s mindsteløn sammen.
– Vi behøver ikke kigge længere væk end til Tyskland og England for at se, hvad der sker. I England er flere end fem millioner mennesker – det er næsten lige så mange, som der bor i hele Danmark – ansat på såkaldte nultimerskontrakter. Og i Tyskland er flere og flere tvunget til at have flere jobs og alligevel også afhængige af at kunne modtage mad fra de tusindvis af foodstores, der er skudt op som følge af udviklingen.
Vi skal have fat i de unge
Den esbjergensiske havnearbejder ved godt, at hvis lønnen falder, så falder også skatteindtægterne, og det betyder, at der vil være færre penge til daginstitutioner, skoler og sundhedsområdet.
– Med de her kurser håber vi på at kunne råbe især de yngre medlemmer på arbejdspladserne op. De ser ikke umiddelbart faren ved det, men flere af dem, der deltog i det første kursus med fokus på forholdene i Tyskland og England, blev nærmest chokerede over den viden, de fik med hjem.
I Danmark ser både regering, fagbevægelse og arbejdsgivere en EU-bestemt mindsteløn som et alvorligt angreb på den danske forhandlingsmodel. Men trods protester så vil EU-mindstelønnen med stor sandsynlighed ramme også det danske arbejdsmarked, og det provokerer Brian Reichle.
Bryder med Lissabontraktaten
Han mener, at det ligefrem vil være i strid med Lissabontraktaten, hvis EU tvinger Danmark og andre lande til at implementere et direktiv om mindsteløn. I Lissabontraktatens § 153, stk. 5 står der: “Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout”.
– I Danmark og Sverige har man noget, der fungerer rigtig godt, og som både fagbevægelsen og arbejdsgiverne er tilfredse med. Så er det da fuldstændig hul i hovedet, at EU-mindstelønnen skal trækkes ned over de lande. Der er lande, der har problemer, men så må der laves særlige ordninger med dem, lyder det fra Esbjerg.
Ud over yderligere to kurser så er der i Esbjerg planlagt et arrangement den 14. marts, hvor journalist Peter Rasmussen og fotograf Søren Zeuth kommer forbi med deres foredrag om Working Poor.
Bevæger vi os til København, hvor et af de tre EU-kontorer ligger, så har sektionsbestyrelsen i FH Hovedstaden endnu ikke taget stilling til eventuelle aktiviteter, skriver Per Olsen, formand for FH Hovedstaden, i en mail til Arbejderen. Og videre: At sektionen “i givet fald kommer til at koordinere det med FH Danmark, da de jo er dem, som forhandler hele spørgsmålet på forbundenes vegne.”
Læs også
Fagforeninger speeder op for aktiviteter mod den upopulære EU-mindsteløn
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.