Kronik
I morgen torsdag behøver de journalister, der siden fredag i sidste uge har stået standby for at dække forhandlingerne om en ny regering, ikke at tage madpakke med hjemmefra.
Torsdag flytter forhandlingerne fra Marienborg til Statsministeriet, Prins Jørgens Gård 11 i København.
Det benytter det faglige netværk ‘Stop EU’s mindsteløn’ som anledning til at etablere en transportabel foodbank, der åbner klokken 10:30. Den får dog ikke tiladelse til at stille op i Prins Jørgens Gård, men er henvist til Thorvaldsens Plads, og herfra vil der blive uddelt mad og kaffe til politikerne og journalisterne samt alle andre, der kigger forbi.
– Vi kan tilbyde forskellige europæiske specialiteter som toastbrød fra Aldi, Bulgarsk juice, litauisk smørepålæg, polske pølser på glas og hvad vi ellers kan få fat i af lignende, spændende produkter. For det er, hvad der bliver råd til, hvis EU’s mindsteløn bliver en realitet, siger Claus Westergreen, formand for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, til Arbejderen.
– Kampen om EU’s mindsteløn spidser til. Skal den danske regering nå at rejse det annullationssøgsmål, som en samlet fagbevægelse har opfordret til, så er der ingen tid at spilde, siger Allan Busk, formand for 3F Aalborg, til Arbejderen.
Han tilføjer, at fristen for at anlægge et annullationssøgsmål ved EU-domstolen for at få afklaret direktivets gyldighed er i den sidste halvdel af januar 2023.
De skiftende politiske udmeldinger under valgkampen gør, at fagforeningerne i ‘Stop EU’s mindsteløn’ tvivler på, at en kommende regering vil rejse annullationssøgsmålet. Derfor sætter de nu ekstra ind for at øge det politiske pres. Derudover ligger der en kæmpe opgave i at oplyse folk om, hvad mindstelønsdirektivet vil få af alvorlige konsekvenser for det danske arbejdsmarked og velfærdssystem.
– Vi lægger ikke op til en større demonstration i morgen, men håber at kunne skabe lidt ekstra opmærksomhed og ikke mindst at kunne fange mediernes interesse. Det har det knebet gevaldigt med på trods af alvoren af det her direktiv, mener Allan Busk.
Hans kollega, Jakob Lykke, der er formand for 3F Esbjerg Transport, var i Tyskland i den forgangne weekend. Her fik han endnu engang bekræftet en meget alvorlig udvikling efter få år med en lovbestemt mindsteløn.
– Foodbanks i tusindvis er nu en realitet, og det er mere reglen end undtagelsen, at millioner af tyskere aflønnes med 12 euro i timen (under 90 kroner, red.). Det sker i mange brancher, siger Jakob Lykke til Arbejderen og fortsætter:
– Folk kan simpelthen ikke få tingene til at hænge sammen, selv ikke med flere jobs, og heller ikke selvom både mor og far er i arbejde. Jeg mener, det er et tydeligt bevis på, at en lovbestemt mindsteløn trækker langt flere ned i løn, end den trækker op.
Stop EU-mindsteløns-netværket ønsker at bevare den danske model, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere selv forhandler løn og ansættelsesforhold. Den model har eksisteret i over 100 år og er efter netværkets mening garanten for fortsat velfærd, hvor uligheden holdes på minimum.
“Vi kræver derfor, at annullationssøgsmålet rejses nu, og det kan kun gå for langsomt. Alt andet vil være ligegyldighed med den danske befolkning og hele vores velfærdsmodel,” slutter ‘Stop EU-mindsteløn i en pressemeddelelse om torsdagen happening.
Ud over torsdagens happening, så bliver der nu sat ekstra skub under en kampagne på Facebook, hvor arbejdspladser lader sig fotografere med et banner med teksten ‘Nej til EU-mindsteløn – ja til søgsmål.’
Der vil blive delt løbesedler om EU-direktivet ud på arbejdspladserne, og endelig bliver der den 6. januar 2023 arrangeret en kæmpe landsdækkende demonstration på Christiansborg.
Læs også
Fagligt
Frygt for glidebane
Faglige folk: EU-mindsteløn kan åbne for, at EU blander sig i strejkeret og pensioner
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
