Fagforeninger forud for førstebehandling: Nallerne væk fra store bededag
Torsdag den 2. februar skulle SVM-regeringens forslag om at afskaffe store bededag til førstebehandling i Folketinget. En lang række fagforeninger var derfor mødt op på Christiansborg for at markere deres utilfredshed med forslaget.
Fagforeningerne var mødt talstærkt op til dagens markering ved Christiansborg.
FOTO: Søren D. Andersen
FOTO: Søren D. Andersen
Fagforeningerne var mødt talstærkt op til dagens markering ved Christiansborg.
Det er tidlig om morgenen torsdag den 2. februar. Det er koldt, og det er tydelig at se på de fremmødte deltagere fra forskellige fagforeninger, men det påvirker ikke gejsten.
Én gruppe fagligt aktive har sågar klædt sig ud i stribede fangedragter og medbragt et banner med teksten “stop tyven.” Teksten hentyder til, at regeringen med sit lovforslag om at afskaffe store bededag, stjæler en fridag, som lønmodtagerne har betalt for ved tidligere overenskomstforhandlinger.
I dag skal regeringens forslag om at afskaffe fridagen til førstebehandling, og det får kamp til det sidste.
Markeringen er arrangeret af BUPL Hovedstaden, BUPL Storkøbenhavn, Dansk Socialrådgiverforening region øst, LFS, PROSA/ØST, KLF, FOA SOSU, FOA/KLS og FOA afdeling 1. Men også andre fagforeninger som HK og 3F København er til stede for at vise deres støtte.
Én af deltagerne er 17-årige Hamza Brulic. Han er ikke selv medlem af en fagforening, men har alligevel valgt at møde op, da han ser kampen for at bevare store bededag som vigtig, lige meget hvem man er.
– Jeg er her i dag, fordi jeg synes, det er vigtigt, at man giver modstand mod forslag, som kun vil skade arbejderne. Særligt når man vil afskaffe en helligdag for at finansiere krig, siger Hamza Brulic til Arbejderen.
For Hamza Brulic (til højre) er det første gang, at han er til en politisk markering med fagbevægelsen. Foto: Søren D. Andersen
Og netop temaet om, at afskaffelsen af en fridag skal gå til at finansiere øgede militærudgifter, er noget, som går igen. Blandt andet byder en fællessang på en omskrevet udgave af børnesangen “Kasper og Jesper og Jonathan”, hvor der på et tidspunkt synges: “Når generaler mere vil ha’, så snupper vi en helligdag.”
Fridage for kampvogne
Også én af dagens talere sætter fokus på, hvad de ekstra penge, som forslaget skal bidrage med til statskassen, skal bruges til. Bo Vollertsen fra HK Kommunal Hovedstaden stiller et åbent spørgsmål til deltagerne:
– Vil I gerne bytte jeres fridage for kampvogne, spørger han, hvortil svaret er et rungende nej.
Bo Vollertsen fra HK Kommunal Hovedstaden. Foto: Søren D. Andersen
Men det er ikke kun finansieringen af krudt og kugler, som fagforeningerne er utilfredse med. Generelt er mængden af stress i samfundet steget, derfor giver det for de fremmødte ikke mening, at man nu skal arbejde mere end før. En af dem, som er bekymret for udsigten til merarbejde, er Ditte Brøndum, næstforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening.
– Vi er en af de faggrupper, der er mest overrepræsenteret i stressstatistikkerne. Derfor synes vi også, at det er helt absurd, at man nu vil have os til at arbejde en dag mere om året, mener hun.
Ditte Brøndum, næstforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening, kan ikke se, hvordan historisk stressede kollegaer og afskaffelsen af en helligdag giver mening sammen. Foto: Søren D. Andersen
Hun påpeger blandt andet, hvordan socialrådgivere ofte møder et presset og dårligt arbejdsmiljø, hvor der er alt for travlt og for få kollegaer:
– Og en afskaffelse af store bededag vil betyde, at vores i forvejen stressede kollegaer skal arbejde lige en dag mere, hvor de ifølge regnearkene også kan løse lidt flere opgaver og undvære endnu flere kollegaer.
Den danske model under pres
En anden helt grundlæggende kritik fra fagbevægelsen går på, at afskaffelsen af store bededag tilsidesætter den danske model. For Ditte Brøndum er det faktisk helt uhørt, at en regering så direkte blander sig i overenskomsterne.
– Politikerne roser den danske model til skyerne for at have sikret vores velfærd, men her ser vi dem jo strege ting ud i overenskomsterne, som vi har kæmpet hårdt for at få indført, siger hun og tilføjer:
– Vi har ikke set noget som det her før. Det er for meget, at regeringen går ind og piller ved de her ting i stedet for at forhandle med os.
Janne Riise Hansen fra Københavns Lærerforening kan godt huske, hvordan regeringen blandede sig i deres arbejdsvilkår i 2013. Foto Søren D. Andersen
Også Janne Riise Hansen fra Københavns Lærerforening mener, at det er en forkert måde, regeringen griber tingene an på. Hun kan selv huske, hvordan lærerkonflikten i 2013 endte med et regeringsindgreb, som gjorde lærernes arbejdstidsaftale til lov.
– Jeg var måske lidt blåøjet og naiv, da jeg troede, at den her regering ville løfte Danmark. Lige nu føles det, som om at vi lærere genoplever et traume fra 10 år siden, siger hun i sin tale til forsamlingen.
Kort tid til organisering, kæmpe engagement
For 17-årige Hamza Brulic har det været en fed oplevelse at opleve en aktiv fagbevægelse for første gang. Han håber dog, at der i fremtiden vil være flere unge ansigter at spotte, når fagbevægelsen er ude og markere sig.
– Man kan jo se, hvordan arbejderklassens tilkæmpede rettigheder forsvinder. Derfor synes jeg, det er vigtigt med noget ungdomsrepræsentation her, da det jo i sidste ende er vores fremtidige liv, som det handler om, siger han.
At fagforeninger kan mærke, at store bededag har givet et ekstra nøk op i aktiviteten, ser man også ved Socialrådgiverforeningen. Ditte Brøndum fortæller, at selvom der har været kort tid til at mobilisere, så har opbakningen fra medlemmerne været stor.
– Vi ser medlemmer fra hele landet, som bakker op om den her kamp, siger hun.
Ud over markeringerne foran Christiansborg de dage, hvor lovforslaget behandles, så har Fagbevægelsens Hovedorganisation indkaldt til demonstration søndag den 5. februar. Her vil kravet om at bevare store bededag runge ud over Christiansborg Slotsplads.
Foto: Søren D. Andersen
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
En flot markering af protesterne mod afskaffelsen af Store Bededag. Vi oplever en uendelig række af forringelser og nedskæringer som en følge af vores EU-medlemskab; højere pensionsalder, ulighed på arbejdsmarkedet, privatisering af den offentlige sektor, afskaffelsen af efterlønnen, fleksibel arbejdstid – dvs. længere arbejdstid, social dumping, vækst i de gule fagforeninger og forringelser i sundhed og ældreplejen.
Der er brug for at samle kræfterne om årsagerne til forringelserne og bekæmpe EU-bureaukratiet: Danmark ud af EU!
Bededag eller borgerret.
Folketingsloven foreskriver at det er muligt at samle x antal stemmer i folketinget og få udsat regeringens lovforslag om St. Bededag til efter et kommende folketingsvalg.
Seneste news:
Torsdag morgen kom otte af ni partier fra oppositionen med en opfordring til regeringen om at udsætte afskaffelsen af store bededag til efter næste folketingsvalg.
De Radikale er det eneste parti uden for regeringen, der ikke er en del af opfordringen.
Regeringens lovforslag er også blevet modtaget med vrede i fagbevægelsen.
Over 450.000 personer har på hjemmesiden “Bevar Store Bededag” skrevet under på, at de vil have regeringen til at droppe planerne om at afskaffe helligdagen.
På søndag 05. februar har fagbevægelsen varslet en demonstration på Christiansborg Slotsplads.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
