Underbetalt arbejdskraft
Et stort flertal blandt EU’s 27 beskæftigelsesministre stemte på et rådsmøde mandag den 6. december ja til at indføre en EU-bestemt mindsteløn. Med tilslutningen fra endnu en EU-instans er mindstelønnen trådt et stort skridt nærmere realisering, og processen går stærkt.
Den danske regering fulgte anbefalingen fra et stort flertal i Folketinget og fra arbejdsmarkedets parter i Danmark og stemte nej, men Danmark står ret alene med sin modstand. Kun Ungarn stemte også nej, mens Østrig stemte blankt. Den svenske regering er modstandere af EU-mindstelønnen, men stemte alligevel ja på rådsmødet.
Beskæftigelsesministrenes forslag går på, at mindstelønsdirektivet skal gælde i lande, hvor mindre end 70 procent er dækket af en overenskomst. Det er mindre vidtgående end EU-parlamentets, der på møde den 11. november vedtog, at organisationsprocenten skal ligge på 80. Beskæftigelsesministrene undlod at pege på et konkret lønniveau, mens Parlamentet vedtog, at mindstelønssatsen i de enkelte lande skal baseres på 60 procent af medianindkomsten.
Danmark har lige nu en overenskomstdækning på omkring 80 procent, men den har igennem flere år været faldende. Derfor kan det danske arbejdsmarked meget vel blive omfattet af et EU-direktiv, hvis forslaget fra EU-parlamentet bliver gældende. Overført på danske forhold vil det placere en mindsteløn på mellem 75 og 110 kroner i timen, eller 12-18.000 kroner om måneden før skat.
Forbundsformænd: Brud på EU-traktat
Trods forsikringer fra EU-institutionerne om, at direktivet ikke vil få negative konsekvenser for det danske aftalesystem, så er bekymringerne i den danske fagbevægelse intakte.
– Selvom der blandt de øvrige medlemslande er udtrykt forståelse for, at EU-beslutningen ikke skal have virkning i lande som Danmark og Sverige, så har man ikke lyttet tilstrækkeligt til de nordiske bekymringer. Direktivet udgør et nybrud for, hvad man kan lovgive om i EU, og der er ikke en tilstrækkelig garanti, som undtager vores arbejdsmarkedsmodel, siger 3F’s forbundsformand Per Christensen.
Han anbefaler, at den danske regering afsøger enhver mulighed for at få afvist forslaget om europæisk mindsteløn med henvisning til manglende hjemmel i EU-traktaten.
- 22 af EU’s 27 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn, mens Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern ikke har.
- EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen varslede ved sin tiltræden, at hun ville indføre en EU-mindsteløn. Det skete i udspillet “En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa”.
- Forslaget om en EU-mindsteløn blev fremlagt den 28. oktober 2020. EU-kommissionen lægger i sit forslag op til, at en lovbestemt EU-mindsteløn skal gennemføres som et direktiv, det vil sige en lov, der er juridisk bindende.
- Direktivforslaget lægger op til, at alle EU-lande, hvor andelen af lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst er under 70 procent, skal gøre noget for at sikre en bedre mindsteløn. Det defineres ikke i direktivet, hvad mindstelønnen skal være.
- Da Danmark på nationalt plan har en overenskomstdækning på mere end 70 procent, vil vi ikke umiddelbart være forpligtet til at indføre en lovfastsat mindsteløn.
- Både den danske regering, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation frygter imidlertid, at hvis der rejses en sag ved EU-domstolen, vil Danmark alligevel ende med at være omfattet af direktivet.
- Holdningen er, at en lovbestemt mindsteløn vil ødelægge den danske model, hvor lønforhold reguleres gennem kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.
- Den danske regering og arbejdsmarkedets parter mener heller ikke, at EU har hjemmel til at blande sig i arbejdsmarkedsforhold. I Lissabontraktatens § 153, stk. 5 står der: “Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout”.
Kollegaen i Dansk Metal Claus Jensen gør opmærksom på, at det meget klart fremgår af EU-traktaten, at EU ikke kan lovgive om løn. I traktatens artikel 153 stk. 5 står der, at ”Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.”
Metals forbundsformand anbefaler, at EU’s beslutningstagere smider mindstelønsforslaget i makulatoren.
– Selvom vi i Dansk Metal er store tilhængere af EU og europæisk samarbejde, så advarer vi meget kraftigt imod at flytte spørgsmål om mindsteløn og overenskomster til Bruxelles. Forhold om løn og overenskomster er et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter – det skal ikke afgøres af jurister og politikere i EU-systemet
En bombe under aftalesystemet
Modstanderne af EU-mindstelønnen advarer mod, at EU tiltager sig magt på overenskomstområder, der i dag bliver forhandlet mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Hvis lønnen bliver politisk bestemt, så vil incitamentet til at organisere sig falde hos både arbejdere og arbejdsgivere, og det vil være en bombe under det danske aftalesystem og et organiseret arbejdsmarked, lyder det.
Dertil kommer spørgsmålet om, hvor meget EU-domstolen vil blande sig i lønforholdene på det danske arbejdsmarked.
– For det første er jeg ikke i tvivl om, at EU beslutter en mindsteløn. Det er bare spørgsmålet i hvilket omfang den kommer til også at gælde i Danmark, hvor fagbevægelsen, arbejdsgiverne og et stort set enigt Folketing er enige om at være imod, siger Ole Nors Nielsen, formand for 3F Aalborgs Internationale Udvalg, til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Dernæst er jeg også sikker på, at EU-domstolen ret hurtigt kommer på banen. Problemet er, at selv hvis Danmark bibeholder en høj organisationsprocent, så vil det til hver en tid være EU-domstolen, der afgør spørgsmål om direktivets indhold og rækkevidde, hvis der bliver rejst en sag.
EU-domstolen kan overtrumfe dansk overenskomst
Ifølge Ole Nors Nielsen betyder det, at en virksomhed eller sågar den enkelte borger med direktivet i hånden kan gå til EU-domstolen og kræve, at det skal være EU’s mindstelønsdirektiv og ikke de kollektive overenskomster, der skal gælde, når de arbejder i Danmark.
– Sådan en sag vil Danmark helt sikkert tabe. EU-domstolen dømmer altid til fordel for individuelle rettigheder. Erfaringer fra tidligere sager ved EU-domstolen eksempelvis Laval-dommen viser, at EU-domstolen vælger arbejdskraftens frie bevægelighed frem for faglige og sociale rettigheder.
Ringere løn og faldende organisering
Ole Nors Nielsen er i øvrigt helt på linje med de to forbundsformænd, når de snakker om brud på EU-traktatens artikel 153. Den nordjyske fagforeningsmand kan derfor nemt få den tanke, at det er i et forsøg på at snige sig unden om traktaten, at EU’s beskæftigelsesministre på mødet i mandags undlod at pege på et konkret lønniveau.
– Folk skal kende konsekvenserne og vide, at hvis vi bliver påtvunget en mindsteløn, så kommer det også til at gå ud over vores offentlige velfærdssystem. Kigger vi på de lande, der i dag har en lovbestemt mindsteløn, så har det medført ringere og ikke bedre løn- og arbejdsvilkår. Samtidig er den faglige organisering faldet drastisk.
– Der er al mulig grund til at bekæmpe det her EU-direktiv med næb og klør. Det gør vi bedst gennem stærke fagforeninger og kollektive overenskomster, mener Ole Nors Nielsen.
Staten skal lægge sag an
Processen i EU går nu videre med såkaldte trilogforhandlinger, hvor EU-parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet skal søge at opnå enighed om den endelige udgave af direktivet. Forhandlingerne forventes at gå i gang i starten af 2022.
– Her må vi fra dansk side ufortrødent fortsætte med at sikre de stærkest mulige garantier for, at den danske arbejdsmarkedsmodel undtages fra forslaget, hvis der ikke i forhandlingerne er flertal for at stoppe forslaget. I Danmark forhandles og aftales løn- og arbejdsvilkår mellem arbejdsmarkedets parter. Det skal politikere fortsat ikke blande sig i, siger Per Christensen 3F’s forbundsformand.
Ender det med – som det ser ud lige nu – at direktivet bliver vedtaget og dermed påtvunget Danmark, så mener Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard, at Danmark må gå skridtet videre og gå til EU-domstolen for at få direktivet erklæret i strid med EU-traktaten, hvis det vedtages.
– Danmark skal under ingen omstændigheder acceptere en situation, hvor vi bliver påtvunget EU-regler, der kan ødelægge den danske og nordiske arbejdsmarkedsmodel. Derfor skal regeringen gøre brug af alle tænkelige redskaber i værktøjskassen for at stoppe, at EU i fremtiden kan diktere vores lønforhold. Det gælder også at gå til EU-domstolen for at få annulleret direktivet, siger Søren Søndergaard og fortsætter:
– Det står klokkeklart i EU-traktaten, at lønforhold ikke er noget, EU må blande sig i. Alligevel er det netop, hvad det her forslag gør. Den danske regering må trække en streg i sandet og melde klart ud, at man om nødvendigt vil gå til EU-domstolen for at få direktivet erklæret i strid med traktaten.
Initiativet ‘Stop EU’s mindsteløn’
Søndag den 5. december gik det faglige initiativ ‘Stop EU’s mindsteløn’ i luften. Kampagnen er startet af 15 lokale 3F afdelinger med det formål at oplyse om konsekvenserne af et mindstelønsdirektiv. Det sker i første omgang gennem en massiv indsats på de sociale medier Facebook og Instagram og henvendelser til politikere og den øvrige fagbevægelse. Initiativtagerne har også kontakt til fagforeninger i blandt andet Tyskland og Storbritannien.
Siden søndag har en enig bestyrelse i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Nordjylland besluttet at bakke op om kampen mod en lovbestemt mindsteløn og flere kommer løbende til. Den nordjyske FH sektion dækker 11 kommuner og organiserer blandt andet sygeplejersker, lærere, pædagoger, HK’ere, slagteriarbejdere og elektrikere.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
