World Socialism Forum 2024
Politiske partier og medier er ikke de eneste, der har fundet vej til årets folkemøde i Allinge på Bornholm. Også fagbevægelsen er stærkt repræsenteret, og stort set alle de store forbund har et telt og en scene, hvorfra de sætter emner til debat.
Fredag den 14. juni var der således lagt op til debat om nogle af de største emner for den danske fagbevægelse. De forskellige debatter, som berørte en lang række aktuelle emner for den faglige kamp, samlede mange tilhørere.
Arbejde mere eller mindre
En af debatterne var arrangeret af tænketanken CEVEA og blev afholdt på Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) scene. Her havde de inviteret en række faglige repræsentanter til debat om danskernes arbejdstid – specifikt det stigende ønske om at gå fra en fem-dages arbejdsuge til en på fire dage.
Stine Mysse fra tænketanken lagde ud med at fortælle om, hvad holdningen er blandt danske arbejdere til forslaget om en fire-dages arbejdsuge. Hun fortalte, hvordan man historisk i arbejderbevægelsen har byttet den stigende produktivitet til færre arbejdstimer, men at det er længe siden, det sidst er sket.
– Vores analyser viser, at det er cirka halvdelen af de danske lønmodtagere, som gerne vil have færre arbejdstimer i bytte for lidt lavere lønstigninger. Det er også stort set det samme på tværs af generationer, dog med lidt flere ældre end unge, som vil arbejde mindre, sagde hun.
Efter den introduktion trådte panelet op på FH-scenen i Allinge. Panelet bestod af Curt Kjærsgaard Raavig fra PROSA, Morten Refskov fra Danmarks Lærerforening (DLF), Jannik Frank Petersen fra Teknisk Landsforbund (TL) og Henning Overgaard fra 3F.
Jeg vil have menneskelighed tilbage i den måde, man tænker på den offentlige sektor på. Der skal ikke være mere fokus på effektiviseringer, det har vi haft nok af.
Mikkel Andersen, formand, FH Hovedstaden
Alle deltagere var blevet udstyret med et ja- og et nej-skilt, som skulle bruges til at svare på en række spørgsmål. Første spørgsmål lød, om de faglige ledere ville kæmpe for lavere arbejdstid for deres medlemmer. Teknisk Landsforbund og PROSA svarede ja, 3F svarede nej, og DLF svarede både ja og nej.
– Vi vil faktisk gerne have lavere arbejdstid for vores medlemmer, men det handler om, hvem der betaler det. Lige nu vil vores arbejdsgivere ikke være med til en model, som ikke betyder forringelser, derfor er det et svært emne for os, sagde Morten Refskov fra DLF.
For 3F handlede det om, hvad medlemmerne selv siger, at de vil have. Henning Overgaard fortalte, at det, han hører fra sine medlemmer, er, at de er mere bekymrede for deres generelle lønniveau og social dumping fra udenlandsk arbejdskraft.
– Jeg ser det som umuligt at kunne kæmpe for, at udenlandsk arbejdskraft ikke skal udnyttes og underbetales, samtidig med at jeg siger, at mine medlemmer vil arbejde mindre, sagde han.
Mere fritvalg til lønmodtagerne
Et andet spørgsmål til panelet gik på, om de kunne se en øget fritvalgsordning som en mulighed for at skabe en fire-dages arbejdsuge. Fritvalgsordningen indebærer, at arbejdsgivere betaler ind til en konto, som den enkelte lønmodtager så kan vælge at bruge til for eksempel efteruddannelse, mere pension eller fritid.
Her var panelet enige om, at det ville være godt med mere fritvalg. Dog påpegede Morten Refskov fra DLF, at det er et andet emne end arbejdstid, og derfor så han ikke de to ting som forbundet.
– Jeg går ind for kollektive aftaler, som gavner alle medlemmer. Fritvalg er mere en individuel ordning. Jeg synes, det er en god ordning, men man skal adskille de kollektive rettigheder fra de individuelle valg, som medlemmerne tager, sagde han.
Curt Kjærsgaard Raavig fra PROSA valgte at svare både ja og nej til spørgsmålet. Det gjorde han, fordi også han mener, at kollektive rettigheder er bedst, hvilket er et stort emne for lige præcis PROSA’s medlemmer i IT-branchen.
– Vi mangler generelt overenskomster på vores område. Så det med fritvalg er ikke så relevant for os, som situationen er lige nu. Men det er noget, som vi sikkert gerne vil have med i fremtidige overenskomster, fortalte han.
Den danske model til eftersyn
Også den danske model generelt kom til debat. 3F og FOA havde sammen inviteret en række arbejdsgivere til debat, hvor den danske model blev sat til eftersyn. I panelet deltog Kristian Thulesen Dahl fra Aalborg Port, Annette Terndrup fra FL Schmidt, Laurits Rønn fra Dansk Erhverv og Marianne Dahl fra Boston Consulting Group.
Alle fire deltagere blev først bedt om at vælge en bil, som skulle symbolisere, hvordan de så på den danske model. Svarene var meget varierede med alt fra en moderne elektrisk folkevogn til en gammel Ford Fiesta, men nogle tendenser gik igen hos alle fire.
– Den bil, jeg har valgt, er en solid og pålidelig bil, som har en vis historik med sig. Men den er også lidt imellem to tider, den har nogle gode værdier i sig, men har også brug for at modernisere sig, sagde Kristian Thulesen Dahl, som havde valgt en Volvo hybrid bil.
Og netop den modernisering blev der lagt fokus på i debatten. Alle i panelet var enige om, at det generelt er godt, at aftalesystemet fungerer, som det gør i Danmark. Dog påpegede de også, at flere og flere ser mod mere individuelle løsninger frem for de kollektive, hvilket skaber et pres på modellen.
– Vi kan også se, at der kommer mere og mere lovgivning ind, som blander sig i, hvordan vi fastlægger vores arbejdsforhold. Det er jo et udtryk for, at parterne skal følge med i, hvilke krav der stilles til den danske model og tilpasse sig, sagde Annette Terndrup og tilføjede:
– Ellers kommer der nogle politikere og gør det. Om det er EU eller Folketinget, så er det noget, som presser vores overenskomstsystem.
Efter debatten skulle repræsentanter fra 3F og FOA evaluere på, hvad de syntes om arbejdsgivernes argumenter. Tina Christensen, næstformand for 3F, fortalte, at hun var enig i, at modellen havde brug for modernisering.
Næstformand for FOA Thomas Enghausen understregede, at den danske model altid har baseret sig på fællesskab og fælles løsninger. Fra 1899 med indgåelsen af Hovedaftalen og fortsat i dag.
– Derfor håber jeg, at vi sammen som arbejdsmarkedets parter kan sikre høj organisering og ordnede forhold. Det har vi begge en interesse i, sagde FOA-næstformanden.
Budgetlovens kortsigtethed
På FH’s anden scene på Folkemødet var et panel bestående af FH-lokalformænd, en borgmester og en forsker fra tænketanken CEPOS sat sammen for at diskutere blandt andet budgetloven.
Budgetloven bliver brugt som et redskab til at sikre, at kommuner og regioner overholder de snævre økonomiske rammer, politikerne har bestemt. Lovens mekanismer er stærkt omdiskuteret.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
– I den kommune, hvor jeg er borgmester, så har vi for eksempel en række skoler, som skal renoveres, i takt med at der kommer flere børn. Det kan vi ikke inden for budgetlovens rammer, da den kun ser ét år frem i tiden ad gangen, og det her projekt ville tage langt flere, sagde Kirsten Jensen, socialdemokratisk borgmester i Hillerød Kommune.
Også formand for FH Bornholm Joan Prahl mente, at budgetloven giver en unødvendig stram styring af kommunernes økonomi. Hun påpegede blandt andet, hvordan den også skaber et dårligt arbejdsmiljø for de offentligt ansatte, da der spares så meget på deres område.
Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, mente til gengæld, at budgetloven var en af de bedste ideer, en dansk regering nogensinde er kommet med.
– Den tvinger danske politikere til at tænke sig om, før de bruger penge. På den måde er den jo et helt genialt styringsredskab, hvis man vil have orden i de offentlige finanser, sagde han.
Til sidst i debatten blev alle deltagerne spurgt, hvad de ville ændre ved budgetloven, hvis de kunne vælge én ting. Ingen af deltagerne sagde, at de decideret ville have den afskaffet, men nævnte en række justeringer som kunne laves.
– Jeg vil have menneskelighed tilbage i den måde, man tænker den offentlige sektor på. Der skal ikke være mere fokus på effektiviseringer, det har vi haft nok af, sagde Mikkel Andersen, formand for FH Hovedstaden.
Den pointe var både Joan Prahl og Kirsten Jensen enige i. De nævnte begge, at man skal ændre bestemmelserne i loven, så der kan investeres mere langsigtet. Karsten Bo Larsen fra CEPOS mente dog, at der skulle andre midler i brug.
– Jeg synes, man skal indføre et loft over, hvor mange bureaukratiske regler, man må pålægge kommunerne. En slags budgetlov for regler, om man vil, sagde han og tilføjede:
– Et produktivitetskrav for den offentlige sektor ville også være en god ide. Det kan forhåbentlig få produktiviteten i det offentlige til at følge den private sektor mere tæt.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
