Oscar til film om Palæstina
Endnu et forlig i årets overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked er landet. Denne gang for byggeriet, hvor mange af de tiltag, som lå i industriforliget, er blevet overført.
Blandt andet stigning i pensionsindbetalingen, stigning i mindstelønnen og mere på fritvalgskontoen. Overenskomsten er en tre-årig, som vil komme til at gælde indtil 2028.
Byggeriets forhandlere, ledt an af Claus Von Elling fra 3F’s byggegruppe, havde også håbet på, at man i forliget kunne komme problemet med social dumping til livs. Men i det endelige forlig er der ikke endt med at være konkrete tiltag mod det problem.
– Vi er selvfølgelig dybt skuffede over, at vi ikke kunne få enderne til at mødes og finde en løsning i forhold til at stoppe udnyttelsen af vores udenlandske kollegaer. Derfor endte det, som det gjorde. Nu må vi se, hvordan vi kommer videre, for der er masser af udfordringer, som skal løses i byggeriet, udtaler han i en pressemeddelelse.
Personligt stemmer jeg nej til forliget, fordi vi ikke kan være vores kollegaer ude på pladserne bekendt, at deres arbejdsforhold og løn fortsat skal undermineres.
Claus Westergreen, formand, BJMF
Også Claus Westergreen, formand for Bygge,- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF), er skuffet over, at der ikke er kommet noget på bordet for at gøre op med social dumping på landets byggepladser.
– Jeg synes virkelig, at det her er en tynd omgang. Vi gik ind til forhandlingerne med et håb om, at vi kunne få gjort noget ved social dumping, for eksempel indføre kædeansvar, men vi har en arbejdsgiverside, som er ligeglad med problemet og derfor ikke vil være med til at løse det, siger han til Arbejderen.
Skulle have taget den i forligsen
Op til forhandlingerne på byggeområdet var der ellers stort håb fra fagbevægelsens side om, at det her var den overenskomst, hvor social dumping ville blive taget seriøst. Ikke mindst på grund af dokumentarudsendelserne “Underdanmark” og “På Statens Regning” fra DR, som skabte stor debat om forholdene i byggebranchen.
Derfor efterlyste Claus von Elling på pressemødet op til starten af forhandlingerne en “større hammer” til brug mod udnyttelsen af udenlandsk arbejdskraft.
– I byggebranchen er vi nogle gange til grin for vores egne skattekroner. Konsekvensen af at snyde er åbenlyst mindre end gevinsten ved at gøre det, sagde han på pressemødet.
Hovedforhandleren havde også været god til at holde de fagforeninger, som har mange medlemmer i byggebranchen, orienteret om forhandlingerne. Ifølge Claus Westergreen blev de ofte spurgt om, hvorvidt forhandlingerne skulle fortsætte, selv om der ikke var kommet nogen store tiltag på social dumping-området.
– Den sidste gang, vi blev orienteret, valgte vi at sende forhandlerne ind til en sidste omgang. Set i bagklogskabens klare lys burde vi nok være stoppet og taget den i forligsen, siger han og tilføjer:
– Men nu er der så et forlig, som skal til afstemning. Personligt stemmer jeg nej, fordi vi ikke kan være vores kollegaer ude på pladserne bekendt, at deres arbejdsforhold og løn fortsat skal undermineres.
Ingen snak om nedsat arbejdstid
Ud over tiltag mod social dumping så var der også forud for forhandlinger snak om at nedsætte arbejdstiden. Blandt andet BJMF havde foreslået, at der skulle indføres en 30 timers arbejdsuge, så at man kunne få mere tid til familielivet og for at modvirke nedslidning i branchen.
– Det blev ikke engang bragt op til forhandlingerne, selv om vi virkelig ønskede det. Det er som om, at dem, som sidder i toppen af fagbevægelsen, ikke ville smide det ind i forhandlingerne, fordi de på forhånd vidste, at det ville arbejdsgiverne ikke være med til, siger Claus Westergreen og tilføjer:
– Det eneste, der rigtig er kommet med i forliget, er en lille stigning i mindstelønnen, men det kommer også fra industriforliget. Vi har bare fået en kopi af det forlig stukket ned i halsen, uden at der rigtigt er kommet nogen af vores branchespecifikke krav med.
Læs også
Fagligt
Enige forhandlere præsenterer forlig
Gennembrudsforliget ved OK25 set med forhandlernes øjne
Forude ligger der stadig forhandlinger på andre fagområder og derefter afstemningerne om de forskellige forlig blandt fagbevægelsens medlemmer.
Selv om Claus Westergreen personligt har tænkt sig at stemme nej og forventer, at BJMF anbefaler det samme, når de har haft det til diskussion i deres bestyrelse, så kan det ende med ikke at have nogen betydning for de samlede overenskomstforlig.
Alle afstemninger på det private område er nemlig sammenkædet, hvilket betyder, at de blot skal have et flertal på tværs af brancher for at vedtage dem. Så selv om byggebranchen stemmer nej, så bliver deres overenskomst stadig vedtaget, hvis der er et stort ja på tværs af andre sektorer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
