Udtalelse
52.352.
Så mange havde på godt en måned støttet borgerforslaget “Bevar Storbededag og giv politikerne 10% mindre i løn”, da det var sat til behandling i Folketinget torsdag den 10. februar.
Bag borgerforslaget står 23-årige Michaela Rosenberg Teper Pedersen, der oprettede det som en reaktion på SVM-regeringens forslag om at afskaffe en fridag og gøre store bededag til en almindelig arbejdsdag, fortæller hun til Arbejderen:
– Regeringen har åbenbart svært ved at finde de penge, de vil bruge, og når de nu vil have alle andre til at arbejde en ekstra dag, så synes jeg, at det er på sin plads, at de også selv bidrager. En folketingspolitiker har jo ret gode lønninger og en række goder.
Når politikerne vil have alle andre til at arbejde en ekstra dag, så synes jeg, at det er på sin plads, at de også selv bidrager. De har jo ret gode lønninger og en række goder.
Michaela Rosenberg Teper Pedersen, stiller af borgerforslag
Et gennemsnitligt folketingsmedlem tjener knap 800.000 kroner om året, mens ministerlønningerne ligger fra 1,3 millioner kroner og opefter.
– Politikerne bestemmer jo selv deres pensioner og vederlag, så noget andet, de kunne gøre, var for eksempel at gå ind og ændre på eftervederlag til tidligere folketingsmedlemmer og tidligere ministre.
Et tidligere folketingsmedlem kan modtage eftervederlag i op til to år, og en tidligere minister kan modtage eftervederlag i op til tre år.
– Det er meget lang tid at få penge for ikke at arbejde for det, mener Michaela Rosenberg Teper Pedersen.
Hun tilføjer, at politikerne har mange andre fordele, som der burde kunne spares på, så som ministerbilerne, metrokort, buskort med mere.
– Og hvis regeringen mangler tre milliarder årligt til Forsvaret, så kunne de måske også se på lønningerne til deres mange spindoktorer.
Minister: Det batter jo ingenting
Da beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i sidste uge kommenterede på borgerforslaget i folketingssalen, startede hun med at oplyse, at der ikke var regnet på, hvor mange penge det ville indbringe at sænke politikernes lønninger med 10 procent.
– Men det vil sandsynligvis blot give et par procent af de midler, som forslaget skal indbringe. Folketingets administration regner på beløbet, og det vil indgå i Beskæftigelsesudvalgets videre behandling af regeringens forslag om afskaffelse af store bededag, sagde Ane Halsboe-Jørgensen.
Hun gentog regeringens argumentation om, at det på grund af krigen i Ukraine er nødvendigt at styrke det danske forsvar og vigtigt at leve op til de internationale forpligtigelser i NATO.
Danmark mangler ikke alene penge til Forsvaret, tilføjede ministeren. Psykiatrien og sygehusene har også brug for flere penge. Og nok så vigtigt, så vil en ekstra arbejdsdag “øge arbejdsudbuddet” med 8.500 personer, som vil komme de virksomheder, der mangler arbejdskraft, til gode.
Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen vil alternativerne til at afskaffe store bededag være at skære i dagpengene eller andre velfærdsgoder.
Drop skattelettelserne til de rigeste
Både Karsten Hønge fra SF og Søren Søndergaard fra Enhedslisten foreslog andre alternativer, nemlig at regeringen opgiver de store skattelettelser, som er en del af regeringsgrundlaget, og som gavner især de allerrigeste i Danmark.
Michaela Rosenberg Teper Pedersen er udmærket klar over, at en lønreduktion på 10 procent langt fra kan skaffe de godt tre milliarder ekstra, som regeringen siger, at afskaffelsen af store bededag skal bidrage med til statskassen. Men for hende handler det lige så meget om, at politikerne sender et signal.
Hun havde ikke mulighed for at følge hele debatten, da borgerforslaget blev behandlet torsdag i sidste uge, men det hun hørte, var hun ikke imponeret over. Faktisk synes hun ikke, det virkede til, at ministeren tog forslaget alvorligt.
– Jeg havde sendt et bilag, hvor jeg uddyber borgerforslaget, til alle i Beskæftigelsesudvalget. Men det lød ikke som om, beskæftigelsesministeren havde læst det, og jeg synes ikke, at hun tog forslaget alvorligt. Ja, jeg følte nærmest, at hun gjorde det lidt til grin, siger den unge forslagsstiller.
– I bilaget skriver jeg også, at jeg er bekymret over, at folk skal arbejde mere, når de bliver ved med at hæve pensionsalderen. Jeg kender nogle, der lægger fliser og sliber gulve, og lige som mange andre med hårdt fysisk arbejde kan de ikke holde til at skulle arbejde mere.
Michaela Rosenberg Teper Pedersen fortryder ikke, at hun har oprettet borgerforslaget, som det er muligt at støtte, indtil Folketingets behandling af forslaget er afsluttet. Havde hun ikke været på arbejde den 5. februar, så havde hun stået på Christiansborg Slotsplads sammen med 50.000 andre, der vil bevare bededagen.
Læs også
Efter behandlingen i Folketingssalen blev borgerforslaget sendt til videre behandling i Beskæftigelsesudvalget, hvor forslagsstiller og de tre kvindelige medstillere har mulighed for at søge foretræde.
– Det overvejer jeg, for jeg kan da godt mærke, at nogle af politikerne kan få mig op i det røde felt, siger Michaela Rosenberg Teper Pedersen.
Når udvalget har behandlet forslaget, kommer det til 2. og sidste behandling i Folketingssalen. Politikerne stemmer om forslaget og enten vedtager eller forkaster det. Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning.
I nogle tilfælde kan Folketinget også vælge at afslutte behandlingen af borgerforslaget med at afgive en politisk rapport – en beretning. Det vil sige, at det folketingsudvalg, som har behandlet forslaget, præsenterer sine politiske konklusioner i beretningen, og at forslaget ikke kommer til afstemning i Folketingssalen.
SVM’s forslag til andenbehandling den 23. februar
Hvad angår SVM-regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag, så har det været til førstebehandling i Folketinget. Regeringen har flertal til at vedtage forslaget, men lige nu bliver der arbejdet på at samle 60 stemmer i Folketinget, som skal til for at kræve forslaget sendt til Folkeafstemning.
Lovforslaget andenbehandles torsdag den 23. februar. Tredje og sidste behandling er tirsdag den 28. februar.
Fagbevægelsens Hovedorganisation samler fortsat underskrifter ind for kravet: Bevar store bededag.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
