I dag hedder den officielle arbejdstid 37 timer om ugen.
Arbejdstiden blev senest ændret i 1990, hvor den sidste del af aftalen ved OK87 om at sætte arbejdstiden ned med to timer blev effektueret. Arbejdstiden har således ligget fast, til trods for at produktiviteten på det danske arbejdsmarked i de 34 år er steget markant blandt andet med hjælp fra nye tekniske hjælpemidler, et gevaldigt spring i den teknologiske udvikling og højere uddannelsesniveau.
Historisk har fagbevægelsen vekslet en fremgang i produktiviteten til enten nedsat arbejdstid eller mere i løn, men siden 1990 vægtet lønstigninger.
Det er nødvendigt at sætte arbejdstiden ned og gøre den daglige arbejdstid kortere. Færre ugentlige arbejdstimer giver den enkelte arbejder mere tid til familien og fritidsinteresser.
Jonas Brynnum, tømrersvend og tillidsrepræsentant
Noget tyder imidlertid på, at regeringens og arbejdsgivernes agenda om, at vi skal arbejde mere, har genoplivet debatten om arbejdstid og måske medvirker til, at spørgsmålet om arbejdstid kommer på bordet ved forhandlingerne i 2025 om nye overenskomster på det private arbejdsmarked.
Det viser en rundspørge, som Arbejderen har foretaget blandt lokale fagforeninger i de tre fagforbund med flest privat ansatte medlemmer: 3F, HK og Dansk Metal.
Cevea har også lavet en analyse, der viser, at cirka halvdelen af de danske lønmodtagere gerne vil have færre arbejdstimer i bytte for lidt lavere lønstigninger. Det er stort set det samme på tværs af generationer, dog med lidt flere ældre end unge, som vil arbejde mindre.
Stigende pensionsalder
Vi starter i en af de store 3F-afdelinger, Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København (BJMF), hvor medlemmerne har bidraget aktivt til at rejse krav til forbedringer af deres overenskomster.
– Medlemmerne er kommet med mange krav til OK25, men vi har lagt os fast på to hovedkrav: 30 timers arbejdsuge med fuld lønkompensation og kædeansvar. De to krav kommer vi til at køre kampagne på rundt på arbejdspladserne og på de sociale medier, fortæller tømrersvend Jonas Brynnum, der sidder i afdelingsbestyrelsen og er tillidsrepræsentant.
Kravet om nedsat arbejdstid var også blandt BJMF’ernes krav ved overenskomstforhandlingerne i 2023, men denne gang har det været tydeligt, at spørgsmålet om, hvor mange timer og hvor mange år det er rimeligt at arbejde, har fyldt meget mere.
– Politikerne tøver ikke med konkrete angreb for at få os til at arbejde mere. SVM-regeringen var ikke mange måneder gammel, før den stjal en fridag (store bededag, red.) fra os, og næste år skal Folketinget beslutte, om pensionsalderen skal sættes yderligere op, siger Jonas Brynnum og sætter trumf på:
– Så vi skal helt sikkert ikke arbejde mere, men mindre.
En stigning i pensionsalderen skal vedtages politisk med et varsel på 15 år, og politikerne har allerede vedtaget en folkepensionsalder på 69 fra 2035. I 2025 skal de tage stilling til en forhøjelse til 70 år i 2040. Fortsætter den nuværende udvikling, så ender danske unge, der i dag er i starten 20’erne, med at få Europas/OECD’s højeste pensionsalder på 74 år.
– Min generation kommer til at lægge flere timer på arbejdsmarkedet end vores forældre, så det er på sin plads, at vi bliver kompenseret med nedsat arbejdstid og selvfølgelig med fuld lønkompensation. Der er nødt til at ske ændringer af arbejdstiden. I mange brancher er der stadig massive problemer med nedslidning, og det daglige arbejdspres er enormt, mener den københavnske tømrersvend og tilføjer:
– Især børnefamilier har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, og stress er jo nærmest blevet en folkesygdom, mener den københavnske tømrersvend.
Man kan få et indblik i børnefamiliernes vilkår i en artikelserie i Fagbladet 3F.
Flere arbejdsfrie dage
Bevæger vi os videre til Dansk Metal, så er der også her et ønske fra medlemmerne om at se nærmere på arbejdstiden. Det bekræfter Henrik Stilling, formand for godt 14.000 medlemmer af Metal Hovedstaden.
– Vi har indsamlet over 140 gode forslag til de kommende overenskomstforhandlinger i 2025, så det siger næsten sig selv, at vi er vidt omkring med så mange forslag, og der er da også forslag om en nedsat arbejdstid, nok mest markant på skifteholdsområdet, siger Henrik Stilling til Arbejderen.
Hans vurdering af, hvad medlemmerne efterspørger, går på muligheden for mere fritid til børn eller børnebørn. Især pasning af syge børn er et problem. Det kan også være mere fritid for at tage sig af ældre eller syge pårørende, ja i det hele taget muligheden for at kunne holde flere fridage.
– Så større efterspørgsel af hele arbejdsfrie dage end en egentlig nedsættelse af den ugentlige arbejdstid, lyder konklusionen fra Henrik Stilling.
HK Handel, der organiserer ansatte i butik, på kontor og lager i handelsbranchen, er ikke gået i gang med at indsamle krav blandt medlemmerne endnu. Det arbejde går i gang efter sommerferien, og det er derfor for tidligt at sige noget om, hvor det lander, lyder det fra centralt hold.
Den største sektor i fagforbundet HK Danmark, HK Privat, har afsluttet indsamling af medlemmernes krav i slutningen af juni. Kravene bliver lige nu renskrevet og delt ind i forskellige temaer.
Stadig et løngab mellem kønnene
OK25 er på dagsordenen, når HK Privat i starten af september mødes til et to-dages træf med cirka 350 tillidsrepræsentanter. Efterfølgende skal de indkomne krav analyseres, inden de officielle krav bliver udtaget af sektorbestyrelsen og herefter sendt videre til arbejdsgiverne. Det oplyser Tina Bjerre Tørring, formand for HK Privat Østjylland, til Arbejderen.
Hun kan på nuværende tidspunkt ikke svare på, hvilke krav der står øverst fra medlemmerne i Privat Østjylland, men hun har lagt mærke til, at især to emner fylder hos medlemmerne, nemlig løn og arbejdstid.
– To tredjedele af medlemmerne af HK er kvinder, og der er desværre stadigvæk et løngab mellem kvinder og mænd. Der er brug for en revidering af ligelønsloven, så det ikke kun er lige løn for lige arbejde – men også lige løn for arbejde af samme værdi.
– Løngabet mellem kvinder og mænd handler om noget strukturelt, nemlig at kvindefag ikke værdsættes så meget som mandefag – og om, at der stadigvæk er flest kvinder, der vælger at gå på deltid, når familielivet skal hænge sammen – måske fordi det er dem, der tjener mindst. Det efterlader mændene tilbage på arbejdsmarkedet, hvor de har mulighed for at dygtiggøre sig/avancere, og dermed skævvrides lønforskellen endnu mere.
I forhold til arbejdstid reagerer Tina Bjerre Tørring som så mange andre på regeringens forventninger om, at danskerne skal arbejde mere.
– Jeg tror, at tiden er kommet til at se på, hvordan vi i stedet kan arbejde smartere og mere fleksibelt, siger den kvindelige formand for HK Privat Østjylland.
Hendes formandskollega i HK it, medie & industri Hovedstaden, Pelle Sommerlund, oplever, at det ikke nødvendigvis handler om mere fleksibel arbejdstid. Han siger til Arbejderen:
– Vi har ikke udtaget vores endelige krav endnu, men vi kan se, at arbejdstid fylder en del. Førhen har fleksibilitet fyldt meget hos vores medlemmer, men vi kan se, at ønsket om at arbejde mindre fylder mere, end det tidligere har gjort.
Af samme grund har afdelingsbestyrelsen snakket om, at de skal have en større drøftelse om netop arbejdstid.
Pelle Sommerlund tilføjer, at også 50 procent-reglen kommer til at fylde meget for HK it, medie & industri Hovedstaden. Reglen siger, at ansatte under HK/Privats område kun har ret til overenskomst, hvis mindst halvdelen også er medlem af HK. Det betyder, at en enkelt medarbejder kan afgøre, hvorvidt en arbejdsplads får en overenskomst eller ej.
Hvor medlemmerne i HK Privat Midt lander deres OK-krav, tør formand Marianne Glintborg ikke sige. Personligt synes hun, det er meget vigtigt at få fjernet den “forældede og diskriminerende” 50 procent-regel.
Og så må det vise sig, om medlemmerne gentager deres krav til OK23 om arbejdstid. Indholdet gik på større indflydelse og frihed til at tilrettelægge arbejdstiden, som kan tilpasses til den enkelte, især med fokus på de medlemmer der arbejder på skæve arbejdstider, hvor nedsat arbejdstid og ekstra betaling skal have fokus.
En mere end 100 år gammel kamp
Kampen om arbejdsdagens længde har fulgt fagbevægelsen siden dens fødsel. Kravet om otte timers arbejdsdag startede i 1889, men blev først indført i 1920.
Historisk har arbejdstidskravet været det krav, fagbevægelsen har haft nemmest og størst succes med at mobilisere på.
– Senest har vi set det, da regeringen afskaffede store bededag, siger Jonas Brynnum med henvisning til de månedlange protester og den store landsdækkende demo med 50.000 deltagere foran Christiansborg.
– Det er nødvendigt at sætte arbejdstiden ned og gøre den daglige arbejdstid kortere. Færre ugentlige arbejdstimer giver den enkelte arbejder mere tid til familien og fritidsinteresser. Det vil lette arbejdspresset, mindske nedslidningen og sænke stressniveauet til gavn for et generelt bedre arbejdsmiljø, argumenterer den københavnske tømrersvend.
– Jeg tror også, at det er muligt at mobilisere på kravet. Som jeg ser det, så giver det størst effekt, når vi rejser det som et fælles og kollektivt krav på tværs af fag og brancher.
– Jeg er med på, at der kan være behov for at se på branchespecifikke løsninger, men der skal være et fælles udgangspunkt. Og hvis vi går i takt og følger den her dagsorden, så kan vi lykkes med det, slutter Jonas Brynnum.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.