900 millioner kroner ekstra til erhvervsuddannelserne frem mod 2030. Det var regeringens plan, som blev fremlagt i forbindelse med dens forslag til finansloven. Men nu vil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) have fremrykket de investeringer, så de rammer skolerne hurtigere. Det skriver de i en pressemeddelelse.
AE har lavet en analyse, der viser, at arbejdsløsheden blandt faglærte er historisk lav. I 2022 var arbejdsløsheden for faglærte nede på 2,1 procent, hvilket er lavere end den hidtidige rekord, som blev sat lige op til finanskrisen i 2008, hvor 2,2 procent af de faglærte var uden job.
Vi ved fra tidligere fremskrivninger, at der kommer til at mangle omkring 100.000 faglærte i 2030, men de nye tal viser, at der allerede nu er tegn på mangel på faglært arbejdskraft.
Emilie Agner Damm, chefanalytiker hos AE
Den lave arbejdsløshed giver dog udfordringer, da det kan betyde, at manglen på faglært arbejdskraft kan komme hurtigere end først antaget.
Emilie Agner Damm, chefanalytiker hos AE, forklarer:
– Vores arbejdsmarked står med en kæmpe udfordring. Vi ved fra tidligere fremskrivninger, at der kommer til at mangle omkring 100.000 faglærte i 2030, men de nye tal viser, at der allerede nu er tegn på mangel på faglært arbejdskraft. Det giver risiko for flaskehalse på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne allerede nu kan mærke manglen på faglærte.
Hun understreger også, at manglen på faglærte kan give problemer for både velfærden og den grønne omstilling. Derfor kalder hun på politisk handling nu, blandt andet ved at fremrykke de bebudede investeringer, som skal booste erhvervsuddannelserne.
– De 900 millioner kroner, som regeringen vil investere i erhvervsuddannelser fra 2030 er den rigtige medicin, men vi vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det er hurtigt nok, at pengene kommer ud og arbejder på erhvervsskolerne. Allerede nu har vi brug for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, så vi opfordrer regeringen til at fremrykke den fulde indfasning, fortæller chefanalytikeren i pressemeddelelsen.
Samlet foreslår regeringen at tilføre erhvervsuddannelserne 300 millioner kroner i 2024, stigende til 700 millioner kroner i 2025, 800 millioner kroner i 2026 og 900 millioner kroner årligt fra 2030.
Fra folkeskole til erhvervsuddannelse
Emilie Agner Damm er ikke den eneste, som har kaldt på handling for at få flere over på en erhvervsuddannelse. Regeringen har som målsætning, at 30 procent af en ungdomsårgang skal søge ind på en faglig uddannelse efter 9. eller 10. klasse. Dog var det tal i sommeren 2023 kun på 19,4 procent.
I den forbindelse udtalte Nanna Højlund, næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, til Arbejderen:
– Man kan ikke bare sætte ind ét sted. For det første er der hele snakken om overgangen fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse, og om vi skal blive bedre til at praksisrette vores folkeskole, så unge mennesker har noget meget mere mod til noget praksisrettet. Det er også vigtigt, at regeringen lever op til alle de mange fine skåltaler om, at der skal investeres meget mere.
Også hos arbejdsgiverne bekymrer man sig, om hvorvidt den faglærte arbejdskraft kan følge med efterspørgslen. Louise Sjøntoft, HR-Direktør i entreprenørvirksomheden NCC, udtaler til Børsen:
– Der er ingen tvivl om, at det er et kæmpe problem. I dag oplever vi, at det ikke kun er et problem at finde kvalificerede faglærte. Det er også et problem at få lærlinge, så vi står med en enorm og akut udfordring, som jeg desværre kun tror, bliver værre og værre.
Pengene, som regeringen vil investere i erhvervsuddannelserne, er også stærkt tiltrængt. En analyse fra AE viser, at erhvervsfaglige uddannelser siden 2010 har mistet næsten to milliarder kroner, imens de gymnasiale uddannelser har holdt nogenlunde samme finansieringsniveau.
Læs også
Regeringen lover årlige investeringer i erhvervsuddannelserne
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.