Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
Dansk kapitalisme er i dag fuldstændig afhængig af importen af billig arbejdskraft, som samtidig er hovedårsagen til forøgelsen af det økonomiske råderum.
384.667 udlændinge var i marts i år ansat på det danske arbejdsmarked. Til sammenligning kan nævnes, at der i Aarhus bor cirka 361.000. Særligt siden 2021 er antallet eksploderet og i denne periode steget med 100.000. I dag udgør den udenlandske arbejdskraft over 12 procent af alle lønmodtagere i Danmark, og en lang række erhverv ville bukke under uden. Ligesom de store anlægsarbejder med Femern Bælt-forbindelsen, Storstrømsbroen og anlæg af supersygehusene ville bryde sammen og gå i stå.
Den billige og arbejdsvillige arbejdskraft
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har i en ny analyse dokumenteret, at udenlandsk arbejdskraft er overrepræsenteret i bunden af lønfordelingen, og via et større forskningsprojekt af Laust Høgedahl forstår man bedre arbejdsgivernes intense opråb og krav om større arbejdsudbud fra udlandet. Arbejdsgiverne er yderst tilfredse med det store tilskud af billig arbejdskraft. Laust Høgedahl beskriver blandt andet den store arbejdsvillighed, som migrantarbejderne kommer med, og som arbejdsgiverne efterspørger. Denne arbejdsvillighed bunder imidlertid ofte i frygt for fyring og hjemsendelse. Og prisen er høj: De ringeste og farligste job til den dårligste løn.
Læs også
Fagligt
AE-ANALYSE OM LØN OG FAGLIG ORGANISERING
Antallet af udenlandske arbejdere i Danmark er på sit højeste nogensinde
Sammen med den store gruppe af legal udenlandsk arbejdskraft ser vi et mørketal af en større gruppe af illegale migrantarbejdere, som blandt andet Arbejdstilsynet kan berette flygter væk, når tilsynet foretager kontrol.
Profitter og BNP
“Vi ville være ilde stedt uden den udenlandske arbejdskraft”, har Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Industri, udtalt. Kommentaren faldt i forbindelse med en rekord i dansk økonomi, gående på at udenlandsk arbejdskraft i 2023 bidrog med “svimlende” 322 milliarder kroner til bruttonationalproduktet (BNP). BNP er en opgørelse over den samlede produktion i Danmark, og de 322 milliarder udgør hele 11,6 procent af BNP’et. Der er tale om en voldsom stigning. I 2021 bidrog den udenlandske arbejdskraft til BNP’et med 210 milliarder og blot to år senere altså med 322 milliarder.
Denne billige og villige arbejdskraft skaffer ikke kun større profitter til de private virksomheder, men den bidrager også med et stort tilskud til statens kasser. En stor del af denne arbejdskraft lægger slet ikke det samme beslag på de offentlige udgifter som den danske arbejdsstyrke via blandt andet uddannelse og sundhed. Så også i dette regnskab er det god business.
Dansk Industri har i en analyse beskrevet, hvorledes det økonomiske råderum (se faktaboks) er afhængigt af netop udenlandsk arbejdskraft. “En stor del af råderummet i 2025 forudsætter, at vi kan fortsætte og fastholde udlændinge på det danske arbejdsmarked”, står der i analysen, der er fra 2018. Man kan vel konkludere, at på det område holdt det stik.
Når vi læser og hører, at finansministeren har “fundet flere penge under madrassen”, er det et populært udtryk for, at det finanspolitiske råderum er blevet større.
Råderummet er et politisk begreb, som fremkommer, ved at økonomerne i Finansministeriet laver en prognose over den økonomiske udvikling. Det kan være frem til 2025 eller 2030. Så det er ikke penge, der rent faktisk er inddrevet i skatter og afgifter, men forventede indtægter.
I prognosen spiller beskæftigelsesudvikling en hovedrolle, så en forventet forøgelse af beskæftigelsen vil betyde en forøgelse af det omtalte råderum – fremkommet via større indtægter til statskassen via person- og virksomhedsskatter.
Et andet kendt politisk redskab til at øge råderummet er en forlængelse af pensionsalderen og inddragelse af for eksempel ferie og fridage som store bededag.
Det er som bekendt det politiske system, regeringen, der bestemmer, hvad en eventuel forøgelse af det økonomiske råderum skal bruges til. Eksempelvis mere velfærd, skattelettelser eller flere våben.
Finansministeren har senest den 23. maj i år opjusteret råderummet med 16 milliarder kroner.
Succesen for dansk kapitalisme med det kæmpe øgede udbud af udenlandsk arbejdskraft er åbenlys, men det er på et skrøbeligt fundament, som hurtigt kan rive tæppet væk under den danske økonomi.
Læs også
Fagligt
AE-analyse om løn og faglig organisering
Udenlandske arbejdere i Danmark er sjældent medlemmer af en fagforening
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
