En omfattende sag om asbest i forbindelse med en større boligrenovering er blevet forældet i henhold til asbestbekendtgørelsen. Det har anklagemyndigheden i Nordsjællands Politi afgjort.
Dermed er det anden gang, at sagen er blevet forældet, og det betyder, at hverken bygherre eller hovedentreprenør bliver tiltalt for de overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der beviseligt fandt sted.
– Det her er jo en katastrofe. Den her sag har trukket ud, så dem, der er anklaget for at have begået alvorlige brud på lovgivningen, ikke bliver retsforfulgt. Det er uforståeligt, at man to gange kan løbe ind i en forældelsesfrist, der bliver overskredet, siger Henrik W. Petersen, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet, til Arbejderen.
Sagen startede i 2016, da Blik- og Rørarbejderforbundet erfarede, at fire VVS-montører var blevet udsat for asbest i halvandet år i forbindelse med renovering af 264 lejemål i Tibberupparken i Espergærde i Nordsjælland. Montørerne arbejdede i en kælder, hvor der flere gange var konstateret asbest i rørene. Alligevel blev de sendt derned for at arbejde.
Bag renoveringen stod Boligforeningen Nordkysten, og NCC var hovedentreprenør på projektet til en samlet pris på cirka 250 millioner kroner. Blik- og Rørarbejderforbundet meldte sagen til politiet i 2017.
Forbund fortsætter det politiske pres
Henrik W. Petersen lover, at selvom sagen nu stopper juridisk, så vil forbundet fortsat presse på for, at politikerne tager affære. De skal sikre, at der bliver strammet op på lovgivningen, så det bliver muligt at straffe dem, der overtræder reglerne.
– Afgørelsen bygger på en vurdering fra Arbejdstilsynet, og ifølge anklagemyndigheden er der intet at gøre, fordi ingen er blevet syge eller døde som følge af arbejdet med asbest. Men den argumentation hænger dårligt sammen med, at der kan gå mellem 10 og 30 år, fra man har været udsat for asbest, til en asbestrelateret sygdom viser sig, siger Henrik W. Petersen og fortsætter:
– Med den fortolkning af loven vil det være nyttesløst at rejse sager om overtrædelser af asbestbekendtgørelsen. Derfor skal loven laves om.
Faren ved asbest er velkendt. Henrik W. Petersen henviser til en kongres i forbundet i 1986, hvor forhenværende arbejdsminister Svend Auken sagde, at Danmark året efter ville være asbestfrit.
Læs også
Blik- og Rørarbejderforbundet kræver et opgør med den usynlige dræber – asbest
– Vi kan så konstatere, at vi er langt efter den tidsplan. Danmark er også langt efter andre skandinaviske lande som Finland og Sverige, der er lykkedes med at knække kurven. Her i Danmark er der stadig omkring 300 personer, der hvert år dør som følge af asbestrelaterede sygdomme. Med asbest i cirka 30 procent af vores bygningsmasse er der ikke udsigt til, at det tal vil falde, lyder de dystre forudsigelser fra forbundsformanden.
Som nævnt fortsætter forbundet det politiske pres. Forbundet har udarbejdet otte anbefalinger til et asbestfrit Danmark, som i foråret blev afleveret til alle Folketingets sundheds-, beskæftigelses- og boligordførere.
Blik- og Rørarbejderforbundet har afleveret otte konkrete anbefalinger til folketingspolitikerne:
- Nedsæt asbest-arbejdsgruppe 2.0.
- Opret nationalt register for udsættelse for asbest.
- Definér asbest som særligt farligt arbejde.
- Vejledning om asbest ved køb af bolig.
- Styrk Arbejdstilsynets hjemmel.
- Styrk efteruddannelsen.
- Stil krav til saneringsvirksomheder.
- Forbyd indkapsling.
Udspillet fra Blik- og Rørarbejderforbundet er blevet afleveret til alle Folketingets sundheds-, beskæftigelses- og
boligordførere i maj måned 2021.
Den 5. august var Blik- og Rørarbejderforbundet vært for en konference på Christiansborg, hvor kampen mod asbest blev sat til debat.
I starten af oktober måned var beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard kaldt i samråd om problemerne med asbest, og han lovede at kigge nærmere på nye tiltag, herunder eventuelt skrappere sanktioner mod arbejdsgivere, der snyder og sætter ansattes helbred på spil.
Læs også
Hummelgaard er villig til at se på hårdere straf for brud på regler om asbest
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.