Fra i dag er der åbnet for afstemningen om nye overenskomster for godt 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked.
Bygningsarbejdere, chauffører, butiksansatte, tjenere, kontoransatte er blot nogle af de mange berørte faggrupper, som nu har mulighed for at vise, om de er tilfredse eller utilfredse med de resultater, deres respektive forhandlere har hevet hjem.
Forbundsledelserne er alle ovenud tilfredse med resultaterne og anbefaler på stribe medlemmerne at stemme ja. Det gælder ledelserne i de store forbund 3F, Dansk Metal og HK’s private sektorer, men også fagtoppen i de mindre forbund som Dansk Jernbaneforbund og Malerforbundet.
Sammenkædning er en juridisk bestemmelse i Forligsmandsloven, som giver forligsmanden mulighed for at sammenkæde resultatet fra flere forskellige brancher og fagforbund til ét samlet mæglingsforslag.
På den måde bliver afstemningen kædet sammen, så det er det samlede afstemningsresultat blandt fagforbundene, som afgør, om det bliver et ja eller nej til overenskomstresultatet.
For at forkaste et mæglingsforslag skal et flertal af de afgivne stemmer stemme nej. Hvis den samlede stemmedeltagelse er mindre end 40 procent, så skal mindst 25 procent af de afgivne stemmer have stemt imod forslaget.
Men ingen overenskomstforhandlinger uden, at der også er nej-sigere. Med henvisning til inflationens udhuling af lønnen, den høje beskæftigelse og virksomhedernes gigant overskud, mener en række klubber, branchegrupper og lokale fagforeninger ikke, OK-forligene lever op til medlemmernes berettigede forventninger, og de anbefaler at stemme nej.
Flere af nej-sigerne står bag opstartsmødet af “NEJ til OK23” på lørdag den 1. april i Fredericia.
– Der er jo mange forskellige begrundelser for at sige nej, som typisk udspringer af det fag, man selv kommer fra. Formålet med at mødes er at sikre et så effektivt og stort et nej som muligt, forklarer Jonas Brynnum, der er blandt initiativtagerne, til Arbejderen.
I kampen for et nej bliver de sociale medier brugt flittigt.
Murere og murerarbejdsmænd, der kommer fra hele landet, har på en arbejdsplads i Hørsholm diskuteret overenskomstforliget.
De er enige om at stemme nej til OK23, har taget et billede og lagt det op på Facebook med følgende tekst:
“Vi har ikke fået et markant løft af mindstelønnen, vi har ikke fået et kædeansvar og vores arbejdstid er blevet udvidet med en dag årligt pga. regeringens tyveri af store bededag.”
Rundt om i landet har faglige aktivister i de seneste uger også synliggjort deres holdninger til OK23 i det offentlige rum. I København blev der for cirka 14 dage siden hængt bannere op rundt om på broer og bygninger.
I mandags var en flok unge aktivister i Vejle på spil. De havde i løbet af natten hængt et banner op tværs over gågaden i byens centrum. “Reallønsnedgang. Nej fucking tak” stod der med store hvide bogstaver.
– Den forhandlede overenskomst er fuldstændig uspiselig, siger talsmand for aktivisterne Christian Treholt til Vejle Amts Folkeblad.
Han oplever en stor vrede over udsigten til en reallønsnedgang og udvidet arbejdstid, som følge af afskaffelsen af store bededag med virkning fra 2024.
Ved starten af overenskomstforhandlingerne blev angrebet på store bededag af fagbevægelsen betegnet som en bombe lige ned i de sværeste overenskomstforhandlinger i mange år. Efter den store landsdækkende demonstration den 5. februar med 50.000 deltagere vendte fagbevægelsen på en tallerken, så nu var det pludselig vigtigt ikke længere at blande en politisk afskaffelse af en helligdag ind i overenskomstforhandlingerne.
Da Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening den 22. marts fremlagde en mæglingskitse, udtalte FH-formand Lizette Risgaard til A4 Overenskomst:
“Der er ingen tvivl om, at både arbejdstagere og arbejdsgivere har lagt sig for at parkere ansvaret ovre på Christiansborg, hvor det også skal være. Det er Christiansborg, der har stemt for at fjerne store bededag, og som har bragt den her usikkerhed ind i forhandlingerne.”
Spørgsmålet er om vreden over bededagstyveriet kan tippe afstemningsresultatet. Det bliver vi allesammen klogere på den 12. april, når resultatet af overenskomstafstemningen bliver offentliggjort.
Ved den forrige private overenskomstforhandling i 2020, der blev bremset af corona, var den samlede stemmedeltagelse på 57,6 procent – den højeste siden 1973. Her var 79,8 procent af de afgivne stemmer sat ved ja.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
GODT KÆMPET !!!!!
DEJLIGT – AT SE DER ER NOGEN – DER IKKE LADER SIG NARRE.
FAGBEVÆGELSEN – HAR IKKE BRUG FOR FLERE NARRESUTTER.
SÆT PAMPERNE PÅ PORTEN.
HVIS FAGBEVÆGELSEN SKAL HAVE EN FREMTID I DANMARK.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
