Læserbrev
Finansministeriet overvurderer både de økonomiske omkostninger ved at hæve dagpengesatsen og den positive effekt på beskæftigelsen ved at sænke den. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Når Finansministeriet beregner prisen for at hæve dagpengene, så overvurderer ministeriet ændringernes effekt på de offentlige finanser med mellem 20 og 60 procent. Arbejdsudbuddet, som det hedder, bliver overvurderet med mellem 30 og 70 procent.
Ifølge AE er det den økonomiske model, Dagpengemodellen, som Finansministeriet bruger til at beregne de samfundsøkonomiske konsekvenser af ændringer i dagpenge, den er gal med. Arbejdsløse og folk i beskæftigelse reagerer nemlig mindre på dagpengeændringer, end Finansministeriet antager, lyder det fra AE, der derfor har lavet en rekonstruktion af den økonomiske model og det datagrundlag, som Dagpengemodellen bygger på.
Finansministeriets regnemodel er skruet sådan sammen, at den altid vil vise, at arbejdsløse kommer hurtigere i job, hvis dagpengene bliver forringet, og at flere beskæftigede vil gå fra job til arbejdsløshed, hvis dagpengesatsen sættes op.
Det betyder, at modellen får politiske forslag om at hæve dagpengene til at fremstå dyrere, end de faktisk er.
Michael Rosholm, formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Finansministeriets dagpengemodel rammer temmelig langt ved siden af. Ministeriet overvurderer simpelthen prisen for, hvad det koster at lave en dagpengeændring. Det betyder, at modellen får politiske forslag om at hæve dagpengene til at fremstå dyrere, end de faktisk er, siger Michael Rosholm, formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Når prisen på et politisk forslag fremstår dyrere, end det er, har forslaget sværere ved at blive gennemført rent politisk. Politikere skal jo finde tilsvarende flere penge til at finansiere forslaget. Det er det, der er praksis på dagpengeområdet og har været det, lige siden Finansministeriet tog Dagpengemodellen i brug i 2015, siger Michael Rosholm.
Finansministeriet arbejder med en tilgangseffekt og en afgangseffekt.
Tilgangseffekten er den effekt, at lavere dagpenge får beskæftigede til i højere grad at forsøge at forblive i arbejde og undgå arbejdsløshed. Men AE’s analyse peger på, at Finansministeriets tilgangseffekt er 9-10 gange større end forskningsempirien peger på.
Afgangseffekten siger noget om, hvordan de mennesker, der allerede er arbejdsløse, ændrer adfærd og kommer i arbejde, hvis man enten ændrer på ydelsen eller den periode, man kan modtage dagpenge. Finansministeriet regner med, at arbejdsløse reagerer halvandet år, før den to-årige ret til dagpenge udløber. AE’s estimationer viser, at det er mere korrekt at regne med tre-fire måneder.
– Det er et virkelig et solidt stykke arbejde, økonomerne i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udført her. Man rekonstruerer ikke bare lige en økonomisk model som Dagpengemodellen, siger Michael Rosholm, der også er professor ved Økonomisk Institut på Aarhus Universitet – blandt andet med speciale i estimationer af adfærdseffekter blandt arbejdsløse.
Michael Rosholm var også medlem af Dagpengekommissionen, der kom med anbefalinger til et nyt dagpengesystem i 2015.
Problematisk og skandaløst
AE-analysen har nået Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH):
– I Fagbevægelsens Hovedorganisation mener vi, at det er dybt problematisk, at politikerne bliver præsenteret for forkerte forudsætninger i forhold til de politiske forslag, som de skal drøfte og beslutte. Det har meget store konsekvenser for den almindelige lønmodtager.
Eva Obdrup er formand for Danske A-kasser og forretningsfører i fagforbundet 3F’s A-kasse. Hun kalder det en skandale, at økonomer i Finansministeriet kan regne millioner – ja milliarder kroner forkert – ikke mindst, da det er de beregninger, som politikerne skal bruge, når de skal drøfte og tage stilling til ændringer i dagpengesystemet.
“Dagpengefordelinger bliver i regnemaskinen ALT for dyre og besparelsen på dagpengeforringelser bliver overdreven! Det er med andre ord en kæmpemæssig skandale,” skriver Eva Obdrup på Facebook.
AE står ikke alene med kritikken af Finansministeriets regnemodel. I sin forårsrapport fra 2022 pegede også Det Økonomiske Råd på, at tallene for, hvor meget arbejdsløshedskøen ville vokse, hvis dagpengesatsen blev hævet, var for store.
Det økonomiske Råd skal løbende tjekke, at Finansministeriets regnemodeller baserer sig på nyeste evidens, og har derfor også tidligere kritiseret ministeriet for ikke at kunne redegøre tilstrækkeligt for de data, der ligger til grund for regnemodellen.
– Vi mener, at den manglende transparens er et kæmpe problem. For regnemodellen har selvfølgelig meget stor betydning for politikernes beslutninger, men også for debatten om, hvordan vi forbedrer dagpengesystemet. Hvem ved, om der ville have været opbakning til en højere sats, hvis der havde været et andet grundlag?, siger FH’s næstformand Nanna Højlund.
Håber fejl bliver ændret
Indtil videre er der ikke sket det store, når fagbevægelsen har påpeget fejl i Finansministeriets regnemodel. Nu er Finansministeriet ifølge Eva Obdrup i gang med at skrue på regnemaskinen og opdatere regnemodellen.
Både hun og Nanna Højlund håber, at det resulterer i, at der snart kommer en mere retvisende regnemodel, så politiske beslutninger om vilkårene for de arbejdsløse kan blive truffet på et kvalificeret grundlag.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
