Klar politik og stærk musik
Vores fælles sundhedsvæsen er grundlæggende godt og effektivt til gavn for stadig flere patienter. Hospitalerne behandler nu 260.000 flere patienter om året end for ti år siden. Det skyldes først og fremmest de dygtige og dedikerede medarbejdere, der får hverdagene til at hænge sammen og aktiviteten op, så patienterne kan få den behandling og pleje, de har brug for.
Det økonomiske råderum vokser.
Men stadig må for mange patienter vente på behandling. Og både medarbejderne og hele vores sundhedsvæsen er under pres. Et pres, som ikke bliver mindre, efterhånden som vi bliver flere ældre, flere med behov for behandling – og relativt færre til at klare opgaverne.
Hvor svært kan det være?
Efter mange års underfinansiering af sundhedsvæsenet og i en tid, hvor samfundet bliver stadig rigere og økonomien stærkere, er det uforståeligt, at det er så svært at få de penge, der skal til for at bevare og udvikle sundhedsvæsenet.
Tværtimod var resultatet af økonomiforhandlingerne i 2023, at regionerne nu igen skal spare flere hundrede millioner kroner på budgetterne – oven i de besparelser, som er nødvendige på de enkelte hospitaler som følge af inflation og stigende udgifter til medicin. Helt absurd er det, at det i en tid med mangel på personale har været nødvendigt at fyre medarbejdere og nedlægge stillinger på hospitalerne.
Der skal investeres nu
Vi har givet flere penge, siger regeringen. Og ja, det er rigtigt, men fem milliarder kroner mere til deling mellem kommuner og regioner, og som først er helt på plads i 2030, hjælper bare ikke på stigende medicinpriser og fyringsrunder her og nu.
Selv om det lyder af mange penge, så er det rent faktisk ikke nok til hverken at løfte kvaliteten i takt med resten af samfundsudviklingen eller for den sags skyld rette op på de huller, der allerede er i kasserne. Det vil i vores optik kræve cirka tre milliarder kroner hvert år frem mod 2030. Alle bliver nødt til at forstå, at der skal investeres massivt i sundhedsvæsenet, hvis der skal rettes op, og at det kun bliver dyrere at udskyde.
Der er råd!
Det økonomiske råderum vokser. Men i stedet for helt nødvendige investeringer i vores fælles velfærd, herunder sundhedsvæsenet, er pengene i stigende grad gået til skattelettelser. Det er den helt forkerte vej at gå for vores samfund. Derfor siger Enhedslisten: Vælg velfærd!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
