‘Sådan hovedsageligt går det jo meget godt’ .
For nylig kunne man i dele af pressen læse det rimelig groteske i at beholde yderst dømte kriminelle her i Danmark, mens man sender unge velintegrerede mennesker ud af landet, bort fra skole, sociale netværk og familie… Man kan spørge sig selv, hvorfor?
Man kan også læse sag på sag på sag om vores embedsværk, der snyder, bedrager og stjæler fra den fælles kasse. Så er der lige SKAT, der udbetalte milliarder til tyveknægte i udlandet, så er der også flere enkeltpersoner, der overfører midler til sig selv og vennerne, så er der selvfølgelig bankverdenen, der, alt imens de forgylder de ansvarlige, hvidvasker russiske rubler for mange milliarder kroner.
Men læg venligst mærke til, at førnævnte SKAT sandelig godt kan finde tid til at stå i lufthavnen og stoppet et forholdsvist lille antal kontanthjælpsmodtagere, der vil holde ferie i udlandet. Selvfølgelig er det forkert, men pluk venligst de laveste (og gyldne) frugter først.
Alt imens der er en fælles forståelse og parathed for at hjælpe det danske landbrug, når de har haft et forfærdeligt år med tørke. Det landbrug der i flere årtier har modtaget almindelige lønmodtageres medlemsbidrag via EU, selv om det også i flere årtier har været en ren underskudsforretning for moder Danmark.
… forstår ikke, at liberalisme kun skal virke den ene vej …
Det samme landbrug der i høj grad står for hovedparten af de miljømæssige problemer, som vi både nu og især i fremtiden kommer til at døje med, blandt andet i forhold til vores vandmiljø og drikkevand. Jeg har i øvrigt aldrig set landbruget stå og faldbyde deres varer, når de har haft rekordhøst, eller priserne på mink eller grisebasser var på toppen…
Og bankerne, som jeg skrev om før. Under krisen i 2008 sprøjtende det ud med bankpakker til hjælp for de danske banker. Efterfølgende har de jo vist sig særdeles hurtig til at udtrykke gavmildhed med gyldne håndtryk til mere eller mindre kompetente bankdirektører og bestyrelsesmedlemmer.
For ikke at nævne gebyrskruen der er blevet skruet godt op for så mange gange. De negative renter, ikke at forglemme, som man i samlet bankverdenflok sendte videre til den danske befolkning, men nu, da renterne går modsat, er man anderledes tilbageholdende med at udbetale positive renter.
Summa summarum. Det er ikke fordi, jeg er erklæret socialist, kommunist eller tilhører andre ‘frygtelige’ politiske fraktioner, men jeg forstår bare ikke, at liberalisme kun skal virke den ene vej… Hvis man googler på dette, støder man på følgende: ‘Liberalismen tager udgangspunkt i et individualistisk menneskesyn og betoner menneskets frihed i forhold til staten.’
Kort sagt skal staten helst holde sig væk fra det enkelte menneskes forhold og virke. Men hvorfor skal vi så som stat ind og hjælpe disse “stakkels” liberalister. Er de måske i virkeligheden ‘statsliberale’, ‘socialliberale’ eller lignende?
I øvrigt tror jeg på, at hvis vi fjernede alle muligheder for fradrag (i liberalismens ånd), måske bortset fra personfradraget, så kunne vi nøjes med en bruttobeskatning på 15 procent. Dette altså hvis alle betalte deres skat… Var det i øvrigt ikke sølle 4 procent, Mærsk skulle smide i skat af de over 200 milliarder, de tjente i 2022?
Vi må heller ikke glemme det store billede. Efterhånden er 90 procent af værdierne ved at være i hænderne på 1 procent af befolkningen. Havde det været det gode gamle spil ‘matador’ (ikke at forveksle med statsministerens yndlingsserie), havde man pakket spillet væk forlængst og delt værdierne ud igen til et nyt spil.
I øvrigt er de spil matador jeg har spillet, og endda nogle gange vundet, ikke været præget af så stor svindel, afpresning og korruption, som førnævnte serie med Mads Skjærn som den sejrrige ‘matador’, ej heller at glemme virkelighedens ‘matadorer’.
Vi var nogle, der forudsagde, at intet nyt ville ske efter et folketingsvalg. Vi regnede med, at uanset valgresultatet ville vi stadigvæk have en blå venstrefløj eller en rødlig højrefløj. Midten i dansk politik er ved at blive løbet over ende.
På en måde havde vi ret og så alligevel ikke. For efter valget var forskellen jo den, at nu udstillede socialdemokraterne ligefrem deres kærlighed til kapitalen og ikke til de danske lønmodtagere, som de jo egentlig er sat i verden for at støtte.
De egentlige politiske beslutninger bliver i øvrigt truffet af en stadig mindre skare af mennesker, der til stadighed beskytter velhavernes interesser. Det bliver dog ‘spændende’ at se, hvad der eventuelt sker, når (ikke hvis) 100 procent af værdierne kommer til at sidde på (måske) 0,1 procent af befolkningen. Kommer de ikke til at kede sig ved matadorspillet, når ingen andre end dem selv har råd til at købe deres produkter?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


