Læserbrev
“Verden er meget anderledes nu. For mennesket har i sine dødelige hænder magten til at afskaffe alle former for menneskelig fattigdom og alle former for menneskeliv.”
Det sagde John F. Kennedy, som var amerikansk præsident for 63 år siden. Og verden er kun blevet farligere siden og vores våben mere destruktive og præcise.
Vi kan ødelægge hele kloden flere gange med de atomvåben, vi har. Og som en professor ved Columbia Universitet i USA, Jeffrey Sachs, for nylig sagde, er vi enormt tæt på en fuldbyrdet atomkrig.
Der kan dø op til 360 millioner mennesker, hvis der opstår en fejlkommunikation, og der udbryder en atomkrig mellem Rusland og USA. Det siger videnskabseksperter i et magasin, Bulletin of Atomic Scientists.
En territorial konflikt, som sagtens kunne løses, vil slet ikke blive løst i nærmeste fremtid, fordi vi ikke fokuserede på fredsforhandlinger, men derimod på konfliktoptrapning.
Vestens provokation og proxykrig mod Rusland fortsætter. Både EU og USA bliver ved med at give våben og også farligere våben til Ukraine.
Situationen i Europa vækker pessimisme. Lige så snart vi var færdige med at markere et-årsdagen for krigen i Ukraine, gik det op for de fleste europæere, at der i Bakhmut-regionen i Ukraine kæmpes en kamp, hvor tusindvis af soldater på begge sider mister livet. Vi er fanget i en uløselig konflikt, som mere og mere ligner begyndelsen på en tredje verdenskrig. Rusland mener, at de kæmper en kamp for overlevelse.
Hvorfor har vi krig?
Men hvorfor har vi en krig i Europas baggård?
Selv om det blev lovet, at der skulle holdes fred, skete det stik modsatte efter 1989. Efter Gorbatjov havde lavet det fornemmeste forsøg på at etablere fred i verden, blev der fra Vestens side lovet, at NATO ikke ville ekspandere yderligere mod øst.
Man blev dog ved med at udvide NATO indtil 2008. Da USA begyndte at tale om at inkludere Ukraine og Georgien, sagde Rusland definitivt nej. Siden da har man forsøgt at ændre regimet i Ukraine, men på trods af flere diplomatiske forsøg holdt man fast på kravet om at lade Ukraine komme ind i NATO.
Siden da er verden taget som gidsel i en stormagtskonflikt, som eskalerer til et punkt, hvor brugen af atomvåben er meget mulig.
Selvom den tyske kansler, Olaf Scholz, og Italiens premierminister, Giorgia Meloni, og alle G20-landenes udenrigsministre samledes i Delhi for at finde en fælles fredserklæring i begyndelsen af marts, skete der ingenting. Ingen af parterne vil give sig. USA’s præsident og Ruslands præsident Putin har ikke engang talt sammen én eneste gang, efter at krigen startede. Alt dette er dårligt nyt for en verden, der er kommet uhyre tæt på at starte en tredje verdenskrig, som kun kan være dårlig for alle parter og især for os europæere.
Vlodomyr Zelenskys ønske er, at russerne skal trække sig helt tilbage, og dette betyder også tilbage fra Krim.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, er kommet med det ultimatum, at alle tunge våbensystemer fra NATO, som befinder sig på ukrainsk jord, og som også kan ramme Rusland, skal fjernes. Det vil betyde, at man skal fjerne alle moderne, teknologiske våbensystemer.
Begge parter er kommet med ufravigelige krav, som er svære at imødekomme.
Både Putin og Zelensky satser på, at de vinder krigen. Det alarmerende er, at hvis Rusland rammer NATO’s installationer i Ukraine eller i Polen, kan det resultere i dræbte NATO-soldater, og så har vi en direkte krig, hvor NATO’s soldater vil overtage kampen i Ukraine.
Hvis NATO’s våbensystemer omvendt rammer langt inde i Rusland, kan Rusland gøre brug af taktiske atomvåben for at gøre gengæld.
En territorial konflikt, som sagtens kunne løses, vil slet ikke blive løst i nærmeste fremtid, fordi vi ikke fokuserede på fredsforhandlinger, men derimod på konfliktoptrapning.
Våben skaber ikke fred, og flere våben til Ukraine forlænger kun smerten og bringer ikke fred i Europa. Tværtimod.
Husk på, at de lande, der har indført sanktioner, som skal straffe Rusland på grund af invasionen af Ukraine, kun repræsenterer 16 procent af verdens befolkning. Resten af verden ønsker hverken at blive involveret i selve krigen eller i sanktionernes krig. De har nok at se til med effekten af krigen, og krigen har også gjort dem fattigere. Det er tankevækkende, at to tredjedele af verdens befolkning bor i lande, som er imod sanktionerne mod Rusland og heller ikke er modstandere af Rusland.
De kan godt forstå, at denne krig har to medskyldige parter. En, der konstant har provokeret ved at udvide NATO, og en anden, der angreb et selvstændigt land.
USA’s våbenindustri kan tjene godt, og USA’s præsident er slet ikke indstillet på et kompromis. På den anden side er Kina interesseret i at give sin opbakning til Rusland og dermed se sine to største rivaler, USA og Rusland, blive totalt svækkede i den verserende krig.
Kan vi ikke få stoppet det vanvid?
Hvor er venstrefløjen og især Enhedslisten? De skulle også have kæmpet for fred og sameksistens!
Verden er blevet multipolær
Sagen er den, at verden er blevet multipolær, og vi burde trives med den nyvundne multipolaritet. Men der er nogle lande, der stadigvæk vil have det gamle hegemoniske system med unipolaritet, og som vil tvinge andre til at makke ret, uanset hvad omkostningerne bliver. Og tro mig: Det bliver meget dyrt og uhyggeligt, hvis vi ikke får stoppet denne krig, som efterhånden er kommet til ‘point of no return’.
Vi får kun den halve sandhed at vide, og vestlige journalister har ikke adgang til Rusland i øjeblikket.
Vi får også at vide, at det hele er Ruslands skyld, fordi landet invaderede et suverænt land.
Men hvad med den konstante udvidelse af NATO mod øst, hvor vi kommer tættere og tættere på de russiske grænser.
Rusland er verdens største land med enormt store mængder af naturressourcer.
De følte sig truede og tror på, at de kæmper en kamp for deres eksistens, og de vil gerne være et land, der selv kan bestemme deres politik.
De vil handle med deres egen valuta og med BRIKS-landenes valuta, og så vil de væk fra dollar-dominansen. Det er måske også det, som har provokeret NATO-landene.
Men vi glemmer, at det er Rusland, der er den stærkeste atommagt, og det er simpelthen fordi, de også har masser af uran.
Kinas præsident Xi og Ruslands præsident Vladimir Putin holdt for nylig et tre-dages møde, som kommer til at forandre vores verden i de næste århundreder.
Og Kina har fået to af verdens ærkerivaler, som er Saudi-Arabien og Iran, til at komme til forhandlingsbordet. Så det kan godt lade sig gøre at få gang i en fredsproces, og det er muligt at lægge politiske stridigheder til side til gavn for begge parter.
Lad os håbe, at Mellemøsten for en gangs skyld bliver mere rolig, men paradokset er, at Europa, der har været kampplads for Første og Anden Verdenskrig, nu gør sig klar til en tredje verdenskrig.
Stop våbenleverancerne!
Men tredje verdenskrig betyder slutningen på vores civilisation, som vi kender den. Det er ikke min mening, men ordene er sagt af Jeffrey Sachs, som er den højt respekterede professor ved Columbia Universitetet, og disse ord blev sagt for bare få dage siden, da han holdt en tale på et af verdens mest prestigefyldte universiteter i Oxford.
Hvorfor kan vores universitetsprofessor og eksperter ikke tilslutte sig en fredsdemonstration? Hvorfor skal vi dag ind og dag ud have en ensidig forklaring om, at det hele er Ruslands skyld?
Det nytter ikke noget at sende våben, kampvogne og militærfly, som koster vores skatteydere mange penge.
Med disse penge, der bruges til at købe våben, kunne vi i stedet gøre tilværelsen tålelig for mange af vores borgere, som har meget lidt at gøre med og mangler mad og basal velfærd.
Derfor skal vi stoppe krigen og starte diplomatiet og drøfte fredsforhandlinger.
Det er muligt at få parterne til at tale sammen. Med vores aktion vil vi gøre Rusland til en vasalstat af Kina.
Og Kina og Rusland, som udgør to af verdens største lande, kan gøre det umuligt for Vesten at vinde krigen.
I stedet for at ofre flere unge menneskers liv på begge sider og for at forhindre en af de største naturkatastrofer nogensinde på Jordens overflade skal vi presse vores politikere til at stoppe våbenleverancerne.
Våben skaber ikke fred, og flere våben til Ukraine forlænger kun smerten og bringer ikke fred i Europa. Tværtimod.
(Mellemoverskrifter og citater er indsat af redaktionen)
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
