I dag er det Arbejdernes internationale Kampdag. På denne dag går arbejderklassen i demonstrationer for bedre liv over hele kloden. Dog har i år, og sidste år selvfølgelig, været stærkt påvirket af coronaen. Men det er stadig dagen, hvor vi med eftertryk kan fremsætte arbejderklassens krav og ønsker.
Der har lige været forhandlet overenskomst for de offentlige ansatte. På trods af at det store flertal af de offentlige ansatte, rengøringspersonalet, sygeplejerskerne, sosu’erne, pædagogerne, omsorgsmedhjælperne og så videre har sat eget helbred på spil og gået på arbejde gennem hele perioden, så har overenskomstresultaterne ikke afspejlet dette. Det er ikke nok med et honninghjerte i ny og næ. De skal sgu tages alvorligt og have en ordentlig løn og gode arbejdsforhold. Der burde ikke være nogen fag, der bliver aflønnet dårligere end andre, bare fordi de anses for at være kvindefag. Så hvis sygeplejerskerne går i strejke, så lad os støtte dem hele vejen.
Vores arbejdsliv under pres
Vi står i en tid, hvor fagbevægelsen er under pres. Gule fagforretninger lover guld og grønne skove. Brugen af udenlandsk billig arbejdskraft som for eksempel de polske arbejdere, som arbejder uden overenskomst på ombygningen af Korsør Sygehus, frivilligt arbejde, nul-timers ansatte med mere sætter hele vores arbejdsliv under pres. Vi har på det seneste hørt om, hvordan chauffører og lagerarbejdere hos nemlig.com arbejder under horrible forhold. Ejeren er den superrige Anders Holch Povlsen, hvis formue er vokset markant under pandemien. Denne sag symboliserer den ulighed og de klasseskel, der bare vokser og vokser. Og arbejdsforholdene hos nemlig.com er desværre ved at være typiske for de nye arbejdsforhold, som breder sig på arbejdsmarkedet. Vi har brug for nogle kampklare fagforeninger, som tør tage kampen op. Det er derfor også af aller største vigtighed, at arbejderne organiserer sig i de overenskomstbærende fagforeninger. Og er aktive i disse. Sammen er vi stærke.
Denne kamp gælder også kampen for selvstændighed. Mange af de ting, som hindrer fagbevægelsen i at gøre noget mere effektivt mod for eksempel social dumping, skyldes jo netop EU-direktiver.
Vi står nu overfor kampen mod EU’s ønske om indførelse af mindsteløn. EU skal ikke have lov til at blande sig i vores lønninger. I Danmark har vi vores egne kollektive aftaler bygget op om ‘den danske model’. Det skal vi ikke give køb på.
EU har også spillet voldsomt ind i forhold til coronasituationen.
Selv om vi stemte nej til at være underlagt EU på det økonomiske område, har det danske Folketing alligevel valgt at følge EU’s finanspagt og dermed indført budgetloven, som sætter loft over de offentlige udgifter. Dette er grunden til, at vi gennem flere år har haft en årlig besparelse på 2 procent på hospitalerne.
Dette kan selvfølgelig mærkes. Det kunne det allerede tidligere, men med en pandemi er det blevet endnu tydeligere. Men man kunne have håbet på, at en så alvorlig situation som denne ville have betydet massiv støtte til landets hospitaler og investeringer i sundhedsområdet som sådan. Dette er ikke sket.
Vi har råd til at købe sindssygt dyre kampfly, hvis eneste mission er død og ødelæggelse, men vi har ikke råd til at afskaffe fattigdommen.
Nynne Pagels
Med hjælpepakkerne har man holdt hånden under rigtig mange virksomheder, og det er selvfølgelig fint, men samtidig er uligheden stadig vokset. 250.000 danskere lever under FN’s fattigdomsgrænse. Det er simpelthen uacceptabelt. Der er brug for en social genopretningspakke med det samme. 225-timers-reglen, som betyder, at man skal have mindst 225 timers arbejde om året, for at man kan få fuld kontanthjælp eller fuld uddannelses- eller integrationsydelse, skal fjernes nu. Der skal ikke laves en udskydelse eller lignende, den skal fjernes helt nu. Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse er i forvejen meget, meget lav, men afgørende for at sikre mod fattigdom. Alle mennesker har ret til et trygt livsgrundlag. Det er skammeligt, at vi i et land som Danmark har fattige børn. Ligeledes er ghettoloven horribel, hvor man på trods af boligmangel vælger at rive udmærkede almennyttige boliger ned i stedet for at løse de reelle problemer.
Ubrugte midler fra sidste år
Vi har råd til at sikre alle i Danmark et godt liv. Underskuddet på de offentlige finanser blev langt mindre end forventet, og kommunerne ligger inde med ubrugte midler fra sidste år, som kan bruges i år, hvis kommunerne fritages for budgetloven. Det er jo også blevet påvist, at flere store virksomheder benytter sig af skattely. Her er rigtig mange penge at hente. Bare for at komme med et par enkelte bud.
Hvis vi snakker om et sted, hvor der er rigtig mange penge, der kunne omplaceres, er det Danmarks krigsdeltagelse rundt omkring i verden. Vi har råd til at købe sindssygt dyre kampfly, hvis eneste mission er død og ødelæggelse, men vi har ikke råd til at afskaffe fattigdommen.
Hvordan kan magthavere i et lille land som Danmark synes, at de har ret til at sprede død og ødelæggelse i andre lande? Resultaterne taler for sig selv. Der er ingen af de steder, hvor Danmark har ført krig igennem de sidste rigtig mange år, hvor ganske almindelige mennesker har fået en bedre hverdag.
Klimakamp er klassekamp
Miljømæssigt er der også meget at tage fat på. Lokalt er der især to sager, som der falder i øjnene: Forureningssagen fra RGS og det giftige spildevand der er blevet udledt i Korsør. Da jeg ved, at Anne vil sige/har sagt en masse om dette, vil jeg bare understrege, at vi må kræve, at kommunens miljøkontrol skal og må styrkes. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at måske over hundrede lokale borgeres helbred er på spil, fordi de har spist forurenet kød eller grønsager.
Da menneskets overlevelsesmuligheder er tæt sammenknyttet med Jordens klima- og miljømæssige tilstand, anser kommunisterne selvfølgelig klima- og miljøkampen for en kamp af den allerstørste vigtighed. Som alt andet er klimakampen også stærkt forbundet med klassekampen. Kapitalisme er en evig jagt på mere profit og mere vækst. Man kan ikke redde klimaet og samtidig øge udbytningen. Behovene for ny bil, nyt fjernsyn og ny telefon hvert andet år er et kunstigt skabt behov, og sikrer vi ikke klodens biodiversitet, vil coronapandemien kun være den første i en lang række af pandemier. Vi kan sagtens have et godt liv uden at ødelægge den Jord, der er grundlag for alt liv.
Vi vil et andet samfund
Selv om Kommunistisk Parti er et lille parti, udgiver vi dagligt en netavis, som du kan læse på Arbejderen.dk, og selv om vi endnu er et lille parti, så har vi store visioner. Vi vil et andet samfund. Et socialistisk samfund. Vi vil ud af EU og NATO. Vi vil leve i fred og fordragelighed og handle ligeværdigt med alle lande, der overholder bare de mest fundamentale menneskerettigheder. Vi vil et samfund uden udbytning, hvor det, at vi går på arbejde, gavner hele samfundet og ikke skaber særlig rigdom til enkeltpersoner. Vi vil et samfund, hvor vi lever i samdrægtighed med naturen og passer på denne i stedet for groft at udpine den.
Vi vil et samfund, hvor der er gratis læge- og tandlægehjælp, og hvor livsnødvendig medicin er gratis. Et samfund hvor alle har råd til en bolig, og ingen går sultne i seng. Et samfund hvor der er brug for os alle, og hvor ægte kultur og demokrati kan blomstre.
Med disse sidste ord vil jeg ønske jer alle en fortsat rigtig god og rød 1. maj.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
