Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
“Uanset hvilken holdning man måtte have til konflikten i Mellemøsten, må det aldrig blive en undskyldning for at gøre hverdagen utryg for jøder i Danmark eller udnyttes til at sætte spørgsmålstegn ved staten Israels eksistensberettigelse.”
Det er formuleringen i den aftale om en styrket indsats mod antisemitisme, som hele den parlamentariske venstrefløj står bag. Og det er ikke bare skuffende, det er dybt foruroligende for de tusinder af venstrefløjens fredsaktivister, som i månedsvis har været på gaden i protest mod Israels folkedrab på palæstinenserne.
Lige nu tjener jeres leflen for den ekstreme midte alene den voksende fascisme.
Modstand mod det zionistiske etnostatsprojekt bør være en central værdi for enhver, der kalder sig venstrefløj og dermed kæmper for et mere egalitært verdenssamfund. Den israelske stat er desværre blevet alt det, jøderne i Europa flygtede fra i 30’erne og 40’erne, og i stedet for at kriminalisere de modige og moralsk overlegne fredsaktivister, der protesterer mod det israelske apartheidregime, burde den parlamentariske venstrefløj hylde dem og beskytte dem.
Kampen mod antisemitisme er ligeledes en central værdi på venstrefløjen, og det varmer mit hjerte, at politikerne på Christiansborg endelige tager problemet alvorligt – det har jeg og Frie Grønne forsøgt at få dem til i årevis.
Desværre har den parlamentariske venstrefløj – sandsynligvis anført af Enhedslistens regeringsdrømme – vist sig ude af stand til at skelne mellem den helt legitime, forståelige og dybt nødvendige kritik af staten Israel og dets igangværende folkedrab og så de forfærdelige hadforbrydelser, medlemmer af det jødiske samfund udsættes for.
I stedet står de nu som støtter bag en aftale, der mere end noget andet ligner et bolværk mod kritik af Israel. Det israelske propagandaministerium ville næppe ændre så meget som et punktum i aftalen.
Flere gange nævnes netop kritik af Israel som en form for antisemitisme, hvilket naturligvis ikke kunne være mere forkert. Selv samme dag som aftalen blev indgået, kunne man i Politiken læse et debatindlæg af 18 danske jøder, som er tydelige modstandere af Israels horrible forbrydelser.
Ingen ved sine fulde fem ville kalde disse danske jøder for antisemitiske. Det ville være absurd.
I teksten beskrives også den “nye antisemitisme”, som tilsyneladende består i “foragt for Israel”. Hvis det står til troende, betyder det jo reelt, at man kan straffes for at være uenig med den danske regering i, hvilke stater der fortjener ens støtte. Det er ikke bare vanvittigt, det er også dybt begrænsende for vores ret til at udtrykke holdninger. Det er altså svært at se den her aftale som noget som helst andet end et desperat forsøg på at lukke ned for de mange kritiske stemmer.
Den slags totalitært politisk håndværk overrasker mig i virkeligheden ikke synderligt fra en regering med Mette Frederiksen og Lars Løkke, men det kommer voldsomt meget bag på mig, at særligt Enhedslisten kunne finde på at støtte sådan en aftale. Jeg ved, at flere medlemmer og også valgte personer fra Enhedslisten er hårde kritikere af apartheidstaten Israel, og det lugter langt væk af, at den del af partiet er blevet smidt under bussen i forsøget på at være med i det gode politiske selskab, hvor der potentielt kunne være udsigt til ministertaburetter. Måske er det også derfor, at Enhedslistens Rosa Lund forsøger at sælge aftalen som en styrkelse af indsatsen mod hadforbrydelser.
“Jeg er rigtig glad for, at vi i dag øger beskyttelsen af minoriteter i vores samfund, så man ikke skal frygte for sin sikkerhed, når man går på gaden, uanset om man er jøde, transperson, brun eller lever med et handicap”, er Rosa Lunds kommentar til aftalen.
Men aftalen indeholder absolut intet for andre minoriteter end vores jødiske medborgere. Så det er en overordentlig skæv beskrivelse fra Rosa Lund.
På Twitter (nu X) skriver hun, at Enhedslisten “ikke kunne stå uden for aftalen, fordi de har fået store indrømmelser i forhold til bekæmpelse af hadforbrydelser.” Hvilke store indrømmelser vides ikke, men én ting er sikkert: Bekæmpelse af hadforbrydelser mod LGBT+-personer, personer med handicap eller andre religiøse minoriteter er ingen steder at få øje på i aftalen.
Det er smerteligt at se samtlige “venstrefløjspartier” bakke op om en aftale, som mest af alt lægger op til at kriminalisere venstrefløjens mange fredsaktivister, men det er også en forudsigelig konsekvens af, at ingen partier på den parlamentariske venstrefløj har sagt fra mod midtens ekstreme skred mod højre, men derimod er fulgt med i håbet om at opnå magt.
Staten Israel fortjener ingen opbakning eller støtte. Tværtimod burde dens ledere stilles for Den Internationale Straffedomstol og betale for de forfærdelige forbrydelser mod menneskeheden, de har begået. Og det vil altid være venstrefløjens pligt at kæmpe imod fascistiske etnostater finansieret af vestlige kolonimagter.
Så Enhedslisten, Alternativet og SF – kom tilbage på venstrefløjen eller erkend, at magt og indflydelse er vigtigere end jeres værdier! Lige nu tjener jeres leflen for den ekstreme midte alene den voksende fascisme.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
