Man kan så småt begynde at se, at vi snart skal til valg igen. Hvis man ikke allerede har bemærket det, så er de politiske partier begyndt at få trykt reklameannoncer i aviserne, store plakater på busserne og andre steder, ude i det ganske land. Vi vil højst sandsynligt indenfor de næste par måneder opleve, at politikerne får hængt deres fine valgplakater op på lygtepælene i de danske gader og stræder.
Samtidig vil vi opleve, at partierne vil prøve at overgå hinanden i forhold til deres store valgløfter. De vil love befolkningen guld og grønne skove, og gøre alt for, at netop ”du,” på valgdagen, sætter dit kryds ud for deres partinavn. Kort sagt, så vil de ”sælge” os en masse drømme. Drømme som efter valgdagen for det meste ender som et mareridt. Det bliver nok heller ikke anderledes denne gang.
I løbet af valgperioden vil vi opleve flere partilederdebatter på tv. Vi vil se politikerne i deres fineste outfit og klar til kamp. Vi vil også se politikerne beskylde hinanden for at have brudt diverse valgløfter, og være vidne til deres sædvanlige mudderkastning.
Hele showet vil foregå i store tv-studier, som vil være shinet op til begivenheden, og værterne vil fremstå som en million i deres skinnende outfit.
Kritisk journalistik, som vi for længst har sagt farvel til, vil selvfølgelig heller ikke være til stede ved disse partilederdebatter. Det hele vil handle om at give befolkningen et “fedt valgshow.”
Vi andre vil sidde foran fjernsynet eller vores smartphones og følge med i disse partilederdebatter, som var det en vigtig sportsbegivenhed. Disse 3-4 uger inden valgdagen, med valgplakater, reklameannoncer og partilederdebatter, vil skabe en stemning og en forestilling hos den lille mand og kvinde, om at demokratiet fungerer.
Vi vil jo kunne se, at alle partier og kandidater får lov til at hænge plakater op. Partierne har også mulighed for at få trykt diverse annoncer og reklamer i avisen og lignende. Partilederdebatterne vil være med til at skabe en stemning af, at der bliver debatteret og talt åbent omkring samfundets udfordringer og vise os, at politikerne faktisk prøver at finde en løsning i fællesskab. Dermed vil vi få opfattelsen af, at demokratiet lever i bedste velgående.
Det er samme forestilling som vi har fået præsenteret, valg efter valg, år efter år.
Tror I virkelig på, at det denne gang vil være anderledes? Skulle politikerne denne gang tale mere sandt? Eller tænker I, at politikerne netop ved dette valg, vil præsentere alternative ideer, der kan forbedre forholdene for den lille mand og kvinde?
Jeg kan garantere jer for, at politikerne for eksempel ikke vil fortælle os sandheden bag Ukraine-Rusland krisen. De vil beskylde Putin for al ondskab, men de vil ikke fortælle jer, at der er en global magtbalance-krig i gang. Ligeledes vil politikerne ikke fortælle om, hvad der foregår mellem Kina og Taiwan, men vil bare pynte hele krisen med demokrati, frihed og den frie verden mod de udemokratiske kinesere, med videre. Politikerne vil heller ikke fortælle os, at vi lever i et sygt kapitalistisk system, som der i årevis er blevet pumpet penge ud i, for netop at holde det live. Ballonen er for længst blevet alt for stor og den vil briste. Nej, politikerne vil bare endnu engang bruge Ukraine-Rusland krisen som en undskyldning, for den økonomiske krise. Vi skal heller ikke forvente løsninger på den stigende pensionsalder, på den stigende inflation eller stigende ulighed. Ligeledes skal vi lede længe efter løsninger på sundhedsvæsenets, psykiatriens eller velfærdssamfundets udfordringer. Vi skal bare fortsætte det hamsterhjul, som vi alle sammen sidder fast i.
Kære venner, husk nu på, at vores politikere er dette systems politikere, og går ind for status qua. Og så længe, at der ikke sker en ændring af dette system, så skal den lille mand og kvinde ikke gøre nogle forhåbninger om forbedringer af deres tilstand.
På trods af det ovenstående, så vil det være sådan, at når vi langt om længe kommer til valgdagen, så vil den lille mand og kvinde valfarte til valgstederne, i håb og troen på, at de udfører deres demokratiske pligt. Den lille mand og kvinde vil endnu engang sætte deres kryds på partier og politikere, der siger, at de kæmper deres sag, men som i bund og grund plejer deres egne og magtelitens interesser.
Det er sgu tragikomisk, at engang valgte herrerne deres slaver, men i dag vælger de moderne slaver deres egne herrer.
Længe leve folkestyret, længe leve demokratiet.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.