Det må ikke ske at Danmark med accept af udstationering af amerikanske tropper på baser i Danmark helt låser sig fast og helt underlægger sig USA’s uberegnelighed, som i høj grad udenrigspolitisk tilsyneladende er styret af dets militær-industrielle-medie-akademiske kompleks.
Se dog situationen i fugleperspektiv, så man også kan se, hvad USA/NATO selv har gjort siden 1990. Næsten alle amerikanske præsidenter siden Anden Verdenskrig har startet nye krige. Der er altså hertil ikke brug for fortsat ensidig oprustning.
Freden skabes gennem forhandlinger med alle parter – også dem, USA ser som sine “fjender” …
Freden skabes gennem forhandlinger med alle parter – også dem, USA ser som sine “fjender” i kampen for at beholde sin dominerende stilling som verdens største militærmagt, selvom og måske netop fordi USA’s økonomiske magt er relativt faldende og har indre demokratiske problemer på grund af den store ulighed, der følger af, at (krigs)partiernes valgte politikere er meget styret af kapitalinteresser, ikke mindst via lobbyisterne fra våbenindustrien, som – på bekostning af socialt udsatte amerikanere – som de eneste nyder godt af det øjeblikkelige krigshysteri – også i Danmark, så man ledes til at tænke, at der måske også i Danmark hersker et slags (militær-industrielt-)medie-akademisk- politiker-kompleks, hvor politikerne har mistet evnen til selvstændig tænkning?
I 1980’erne udviklede Palmekommissionen ideen om fælles sikkerhed, hvor alle må lære at se konflikter i et fugleperspektiv og forstå og anerkende andres legitime behov for den samme sikkerhed som en selv, hvilket ensidig oprustning udelukker. En tankegang som bidrog til afslutningen på den kolde krig, men som i takt med den senere militariserings fremmarch de sidste 25 år er blevet trængt i baggrunden.
Nu må vi kæmpe for, at tankegangen om at skabe en fælles sikkerhed vinder frem, fordi det er den eneste bæredygtige løsning på konflikter, så vi undgår ikke blot atomkrig, men også den forværring af klimakrisen med al det CO2-udslip og ressourcedestruktion, som oprustning og – Gud forbyde det – krig skaber.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.