Jeg har fra dag ét påstået, at krigen i Ukraine ikke blot en regional konflikt, men en brik i en langt større kamp om verdens fremtidige magtstruktur. Den repræsenterer en dyb kløft mellem de vestlige lande og en fremadstormende alliance af ikke-vestlige magter. Det vi er vidne til, er er en proxykrig mellem Rusland og NATO og en global magtbalancekrig.
På den ene side har vi BRIKS-landene, der repræsenterer en voksende økonomisk og politisk modstand mod den USA-dominerede verdensorden. Disse nationer nægter at acceptere den rolle, som USA og de vestlige lande har spillet som verdens politibetjent siden afslutningen på Anden Verdenskrig.
Hvis Trump gør alvor af sine udtalelser, vil det kunne føre til et dramatisk skift i Europas politiske landskab.
De kræver en multipolær verden, hvor dollaren ikke længere er den dominerende reservevaluta, og hvor Vestens økonomiske og politiske dominans udfordres. På den anden side står de vestlige lande med USA i spidsen, som har været den dominerende globale magt i flere årtier og har nydt godt af dollarens dominans over de internationale finansmarkeder.
Uanset hvad man mener om BRIKS-landene og deres autokratiske regeringer, er min påstand fortsat, at magten vil rykke fra sig vest til øst. Dette magtskifte eller ændring i den globale magtbalance bliver selvfølgelig ikke smertefrit. Derfor oplever vi en periode med krige og kriser.
Jeg mener dog fortsat, at det er Europa, der står med de største omkostninger i denne konflikt. Ikke alene foregår krigen på europæisk jord, men den har også ødelagt forholdet til Rusland, som tidligere var en vigtig handelspartner.
Sanktionerne mod Rusland og de stigende energipriser har haft store konsekvenser for europæiske økonomier, som kæmper med høj inflation og recession.
Det vil også blive endnu mere tydeligt, at Europa er taberne i denne krig, hvis Trump gør alvor af sine udtalelser om, at han vil afslutte krigen i Ukraine. Det er blandt andet også derfor, at vi oplever panikken hos de europæiske regeringsledere. Derfor har vi for eksempel for nyligt set, at den tyske kansler, Olaf Scholz, efter to år har talt i telefon med Vladimir Putin.
Europas afhængighed af amerikansk sikkerhedspolitik har samtidig efterladt kontinentet sårbart over for skiftende amerikanske præsidenters dagsordener.
Hvis Trump gør alvor af sine udtalelser, vil det kunne føre til et dramatisk skift i Europas politiske landskab. Præsident Volodymyr Zelenskyj har i Vesten været hyldet som en helt, men den politiske virkelighed kan hurtigt vende.
Hvis USA og NATO skifter strategi eller reducerer deres støtte, risikerer han at stå tilbage som en leder uden opbakning. I politik er loyalitet ofte flygtig, og Zelenskyj kan hurtigt gå fra at være en central figur i kampen mod Rusland til at blive betragtet som en politisk byrde.
Mens Trump har signaleret en villighed til at afslutte konflikten, er der ingen garanti for en smertefri overgang. Biden-administrationens beslutning om at tillade brugen af langtrækkende missiler til angreb i Rusland kan føre til yderligere eskalation.
Dette indikerer, at nogle magtfulde aktører ønsker at intensivere krigen, og viser tydeligt, at Trumps overtagelse af Det Hvide Hus måske ikke bliver helt smertefrit. Indtil januar 2025, hvor Trump overtager embedet, ser det ud til, at verden står over for en periode med kriser, krige og stor geopolitisk usikkerhed.
Men Europas ledere bør spørge sig selv: Hvad er prisen for at være afhængig af USA? Og hvordan kan kontinentet sikre en mere uafhængig position i en verden, hvor magten flytter sig fra vest til øst?
Links:
Tysklands kansler Scholz har talt med Putin for første gang i to år | Udland | DR
Amerikanske miner og missiler kan give Ukraine en bedre forhandlingsposition | Information
Trump lovede fred i Ukraine på 24 timer – her er, hvad vi ved om hans plan – TV2
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
