Kommentar
Maryam Abu Daqqa er palæstinensisk revolutionær feminist og politisk leder, 72 år gammel; hun er medlem af PFLP’s politbureau og leder af et kvindeprojekt i Gaza (eller var, da projektet jo p.t. er smadret). Hun har skrevet flere projekter om palæstinensiske kvinders erfaringer som fanger i zionismens fængsler og om, hvordan fængslingen påvirker dem fysisk og mentalt.
Maryam kom til Frankrig i slutningen af september 2023, inviteret af en række kvindeorganisationer der anser Maryam for en pioner i den palæstinensiske kvindebevægelse. Hun havde besøgsvisum, der var gyldigt til den 24. november.
Jeg føler hvert øjeblik, at jeg er ved at dø. Alt, hvad der var værdifuldt i mit liv, har jeg mistet. Min familie, mine venner, mine klæder, mine bøger. Hvert stykke papir og tøj fortalte en historie. Mit hjerte hænger i hvert hjørne af Gaza.
Maryam Abu Daqqa i Cairo
Maryam nåede at deltage i en række offentlige møder i franske storbyer som Paris, Lyon og Marseilles, inden hun den 16. oktober modtog en udvisningsordre fra indenrigsministeriet. Hun blev arresteret og hendes visum trukket tilbage. Begrundelsen var, at hun er et højtstående medlem af det terrorstemplede PFLP, og at hun med sin tilstedeværelse, efter 7. oktober, risikerede at ’skabe splid mellem grupper’ og opildne til uro.
Maryam blev sat i husarrest i Marseilles, inden hun den 10. november blev eskorteret til Charles de Gaulle-lufthavnen og deporteret til Egypten. Ved afrejsen fra lufthavnen blev Maryam mødt af talrige pressefolk, og hendes afskedssalut blev citeret vidt og bredt i medierne: “Min deportation er et angreb på palæstinensernes ret til at have en stat, en identitet og en eksistens”. Hun anklagede Frankrig for at udsætte hende for racistisk forfølgelse – samme slags racisme som den palæstinenserne udsættes for af staten Israel.
Frankrig kriminaliserer Palæstina-solidariteten
Der blev afholdt protestdemonstrationer imod Maryams deportation. De faldt sammen med, at titusinder gik i Palæstina- solidaritetsdemonstrationer. Frankrig er jo en tidligere kolonimagt med kolonialismen indlejret i sine strukturer, hvorfor den ubetingede støtte til den israelske kolonialisme og apartheid næsten ’lå i generne’!
Denne koloniale støtte foregår på mange måder: Levering af våben og penge til Israel, forsvar for det israelske folkemord forklædt som “Israels ret til selvforsvar”. Og et systematisk samarbejde med den stærke zionistiske lobby i Frankrig og forfølgelse af enhver form for Israelkritik og Palæstinasolidaritet.
I takt med at Israel efter 7. oktober 2023 intensiverede volden mod palæstinenserne, intensiverede Frankrig kriminaliseringen af Palæstinasolidariteten i form af forbud mod offentlige møder og demonstrationer og forsøg på at forbyde antizionistiske og antiimperialistiske organisationer. Og deportation af frihedskæmperen Maryam Abu Daqqa.
Samtidig voksende Palæstinasolidariteten, der i Frankrig omfatter mange unge fra forstæderne med arabisk baggrund. Disse unge demonstrerer både for Palæstina og imod ’deres’ reaktionære arabiske regimer, der indgår normaliseringsaftaler med den zionistiske fjende (Marokko, Sudan, Emiraterne og Bahrain). Disse unge, hvis familier havde oplevet at leve under fransk kolonialisme, har let ved at identificere sig med det koloniserede og terroriserede palæstinensiske folk. De råber: Algeriet har sejret, Palæstina vil sejre!
Kendt og respekteret PFLP-aktivist i Gaza
PFLP har altid stået stærkt i Gaza, det gør de stadig trods Hamas’ nuværende dominans.
Maryam er en kendt og respekteret PFLP-leder i Gaza og også kendt for at lede kvindeprojektet PDWSA (Palestinian Development Women’s Studies Association), som arbejder med rehabilitering af palæstinensiske kvinder, som har været indespærret i zionismens fængsler. Det har de israelske terrorister nu ødelagt, ligesom de har ødelagt Maryams hus, så hun har mistet hele ’sin historie’. Som hun fortæller fra Cairo:
“Jeg føler hvert øjeblik, at jeg er ved at dø. Alt, hvad der var værdifuldt i mit liv, har jeg mistet. Min familie, mine venner, mine klæder, mine bøger. Hvert stykke papir og tøj fortalte en historie. Mit hjerte hænger i hvert hjørne af Gaza”.
PFLP og dens væbnede gren, Abu Ali Mustafa Brigaderne, er en del af den palæstinensiske modstandsbevægelse. Brigaden er opkaldt efter PFLP’s anden generalsekretær, Abu Ali Mustafa, der i 2001 blev dræbt af Israelske skud – på krysteragtig vis – da han sad og arbejdede på sit kontor i Ramallah. I øvrigt dræbt med US-amerikanske våben.
Dagen efter Al Aqsa-flodbølgen den 7. oktober udsendte PFLP en pressemeddelelse, hvori der blandt andet stod følgende:
“Dette er dagen, hvor kampens natur og den arabiske nations værdighed blev genopdaget. De standhaftige klipper i modstandsbevægelsens rækker har samlet sig for at leve op til råbet fra Palæstina, Al Aqsa og Al Quds (Jerusalem), og hvor essensen af konflikten genopdages, og den arabiske nations ære bliver genoprettet. De er fast besluttet på at vinde en strategisk sejr over fjenden, i en kamp som vil åbne dørene for tilbagevenden og redefinere Palæstinas og regionens historie”.
PFLP erklærer altså her, at med 7. oktober-operationen er den arabiske enhed (panarabismen) blevet genopdaget og de forskellige modstandsgrupper forenet.
Dette på trods af at der er store grundlæggende ideologiske og politiske uenigheder mellem det socialistiske PFLP og det konservative Hamas. Men tankegangen synes at være, at i kampen mod den militært overlegne zionistiske fjende, støttet af den vestlige imperialisme, må modstandsbevægelsen forenes i den væbnede kamp mod den fælles fjende og de politiske uenighederne for en tid lægges til side.
Maryams dramatiske historie
Maryam Abu Daqqa deltog i sommeren 2010 i en international konference om politiske fanger i København, arrangeret af Internationalt Forum (IF). Efter konferencen rejste Maryam sammen med IF-aktivister rundt i Danmark og fortalte om sit liv som kvinde og frihedskæmper i det besatte Palæstina og som guerillaleder i nabolandet Libanon. Maryam gjorde et uudsletteligt indtryk på tilhørerne gennem sin åbenhed, sårbarhed og styrke.
Maryam er født i 1952 i en landsby uden for Khan Younis i Gaza. Hendes mor fødte syv piger og en dreng. Da hendes far døde, ville broderen have hele arven, men det fandt Maryam sig ikke i. Hvorfor skulle der gøres forskel på piger og drenge? Og hendes oprør førte til, at pigerne fik del i arven, og alle fik et lille lod jord i Gaza.
Maryam var kun 15 år, da hun blev fængslet af den israelske besættelsesmagt for sin deltagelse i politiske modstandsaktiviteter, blandt andet hemmeligt at levere materialer til fedayinerne. Hun sad i fængsel, fra hun var 15 til 17 år.
Efter løsladelsen ville Israel ikke lade hende blive i Palæstina, og hun blev ’reddet’ af PFLP, der førte hende til træningslejre i Jordan. Her deltog Maryam i de voldsomme kampe i 1970, der fik navnet Sorte September. De endte med, at fedayinerne blev fordrevet til Libanon.
Her var Maryam i perioder fedayin-leder. På et tidspunkt mente PFLP, at hun skulle have en uddannelse, og hun blev sendt til universitetet i Sofia i Bulgarien, hvor hun tog en uddannelse i filosofi. I 1997 vendte Maryam tilbage til Gaza, hvor hun blev modtaget med en kæmpe folkefest, der bød Maryam velkommen efter så mange år væk fra Gaza.
Nu venter Maryam på at kunne vende tilbage – igen!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
