Udtalelse om OK25
Fra jeg var 15 til 19 år var min mor og jeg hjemløse fra 2015 til 2019. Vi blev hjemløse, da vi flyttede fra en almen bolig på Vingen i Helsingør Kommune under boligselskabet Boliggården, fordi der var sundhedsskadelig skimmelsvamp i boligen, som gjorde os syge. Boligselskabet lavede kun en nødtørftig skimmelsanering af boligen, og Helsingør Kommunes tilsyn med almene boliger greb ikke ind over for boligselskabet.
Boliggården har hverken oplyst os, inden vi flyttede ind, at husene var fugtskadede, og hjalp os ikke undervejs, da vi fandt nye steder i boligen, hvor der var fugt og skimmel. Som følge af sagen har vi været hjemløse i tre et halvt år, blevet forgældet og tabte til Boliggården i en retssag i november 2017, hvor de tilbageholdte oplysninger, der bekræftede problemerne med skimmelsvamp på Vingen.
I dag står 16 ud af 28 boliger tomme på Vingen og bliver ikke genudlejet på grund af den sundhedsskadelige skimmelsvamp i boligerne, som vi havde gjort opmærksom på. Boliggården har selv erkendt i en årsberetning for 2019, at “Vingen er den afdeling, der er hårdest ramt med skimmel, også i forhold til tomgangsboliger.” Seks år efter vi sagde fra, er Boliggården nu i gang med at lave nye skimmeltest i nogle af husene på Vingen. Boligerne er stadig ikke skimmelsaneret.
Almene lejere finansierer nye billige boliger
Min sag viser, at der er behov for en boligpolitik med fokus på egnede boliger.
Regeringens bolig- og hjemløseaftale den 26. november 2021 følger op på nogle af de gode forslag fra regeringens hjemløseudspil den 25. oktober 2021 med krav til kommunerne om implementering af Housing First, bedre sagsbehandling, handleplaner og egnede boliger i stedet for herberger. Sagsoplysningen er central i kommunernes hjemløseindsats. Det er ubehageligt som hjemløs at blive modarbejdet af kommunen, når de ikke sagsoplyser ordentligt. Og det går især ikke, når man står på gaden og har brug for hjælp.
Men jeg er kritisk over for finansieringen af Fonden for blandede byer, der skal bygge billige boliger som del af regeringens bolig- og hjemløseaftale. Der tilføres 10 milliarder kroner til Fonden for blandede byer fra Nybyggerifonden, som er en lovbestemt konto under Landsbyggefonden. Landsbyggefonden er finansieret af de almene lejeres opsparede penge. Hvorfor skal almene lejere betale for samfundsskabte problemer som hjemløshed, manglen på blandede byer og billige boliger? Hjemløshed er et problem, vi som samfund skal løse – det er ikke de almene lejeres skyld.
Egnede boliger er nødvendige i hjemløseindsatsen
Aftalen mangler også fokus på sundhedsskadelige boligforhold, som lejerne i de almene boliger betaler for med helbred og økonomi. Egnede boliger er både forebyggelse af hjemløshed og dårligt helbred, men også forudsætning for at få hjemløse ud af hjemløsheden.
Hjemløse er forskellige, ligesom årsagerne til hjemløshed er forskellige. Derfor fejler Housing First, hvis en lejekontrakt og en handleplan for borgeren med social bostøtte er nok. Forudsætningen for Housing First er, om der er fundet en egnet boligløsning til borgeren. Det er problematisk, når sagsbehandlere bare placerer hjemløse i egen bolig uden at have vurderet, om den hjemløse faktisk kan være i egen bolig.
Regeringens hjemløseaftale igangsætter en hyppigere brug af bostøttemetoderne og vil forhåbentlig sikre retssikkerheden i kommunernes sagsbehandling af hjemløse. Men man har ikke tilført regeringens boligaftale en kvalitetssikring af de boliger, man tilbyder hjemløse i den almene boligsektor.
Boligministeren bruger ikke sin lovgivning til at sikre egnede boliger
Boligminister Kaare Dybvad sagde til et vælgermøde i november 2021, at han ikke vil lade sager som vores overskygge det arbejde, Boliggården ifølge ham gør for at sikre billige almene boliger.
Han vil heller ikke sætte kommunens tilsyn med almene boliger under administration, fordi det er “en meget voldsom ting at gøre”, og det er ikke gjort siden 1966, da man indførte den mulighed. Hans holdning viser, at boligselskabet og tilsynet kan gøre, hvad der passer dem.
Kaare Dybvad kunne ellers have brugt sine juridiske beføjelser som boligminister i almenboliglovens paragraf 168 til at straffe både almene boligselskaber og det kommunale tilsyn med almene boliger, hvis de ikke lever op til deres drift og tilsyn. Det kunne have løftet kvaliteten af boligerne i den almene boligsektor, nu hvor man vil tilbyde hjemløse egnede boliger. Det kunne have forhindret, at vi blev hjemløse.
Vi savner nogle reelle politiske løsninger, når det gælder boligpolitikken. Der er ikke lavet en plan for at forbedre almene boliger i regeringens hjemløse- og boligaftale.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
