Høring på Arbejdermuseet 6. august
Danmarks ældste nulevende person har rundet 110 år. I den samme årrække har Danmark haft 53 forskellige regeringer, det vil sige en ny regering cirka hvert andet år. Fire partier har været de bærende kræfter for lovgivningen i Danmark. Det drejer sig om Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre. Seks andre partier, SF, LA, M, CD, KD og Danmarks Retsforbund, har på forskellige tidspunkter lagt mandater til dannelse af en regering med de fire førnævnte partier. Statistisk har A været i regering 32 gange, V 25 gange, B 20 gange og C 16 gange.
Politikerleden er virkelig, for politikerne har selv lagt handling til den.
Vi kan derfor ikke komme udenom, at det lige præcis er de fire partier med deres forskellige flertal både sammen og hver for sig, der har skabt dansk lovgivningshistorie. Historien fortæller også, at tre af partierne sagtens kan sidde i samme regering og blive enige. Det eneste parti, der aldrig har været i regering med A, er C, med undtagelse af samlingsregeringerne under Anden Verdenskrig.
For lidt over 50 år siden, da jeg boede i Næstved, begyndte jeg at se og høre om politik, og dette uden at vide noget som helst om hvad demokrati var for en størrelse. Dengang var det Hartling, Baunsgaard, Anker Jørgensen, oliekrisen og bilfrie søndage… Marcipanbrød, Glistrup og hysteriske Erhard Jakobsen.
Cirka 10 år senere flyttede jeg til København og dengang stadig uden egentlig demokratisk og politisk viden indtil det øjeblik, hvor jeg blev engageret i freds- og ikkevoldsarbejdet med både humanister, kommunister, socialister og andre progressive kræfter. Vi marcherede for fred, mod kartoffelkure, mod apartheid, mod de multinationale selskaber, for en renere og grønnere verden og meget mere.
Mere magt end folkeligt demokrati
Lige nu skriver vi 2024, og når jeg husker tilbage på de førnævnte statsministre og de efterfølgende, og hvordan de hver især har forpurret, løjet, fordrejet og handlet i strid med sande demokratiske og menneskeretslige værdier, så mener jeg, at tiden er kommet til at sige farvel til det, som er blevet dagens folkevalgte og særligt folkevalgte fra de fire nævnte historiske regeringspartier.
Der kan helt sikkert skrives bøger og lange artikler om, både hvorfor og hvordan dansk regeringspolitik er blevet mere magt end folkeligt demokrati. Og ræsonnementet om at stemme anderledes til næste valg er en holdning uden substans, for det sker ved hvert eneste valg, og det ændrer intet.
Partierne i dag har ikke meget substans tilbage. Hvilket gør, at de er blevet et let bytte for både medier og virksomheder, for selvom partierne har fået vores stemmer, så udnyttes de efterfølgende kun til at føre lobbyistpolitik, og den form for handling er et forræderi mod befolkningen.
Fordi en person eller en virksomhed er rig på penge, så kan det aldrig nogensinde give retten til at erklære sig eller blive erklæret mere demokratisk end de millioner af borgere, der knokler røven ud af bukserne og sørger for, at det danske BNP har gode betingelser for at skabe lige rettigheder og velfærd til alle.
Lobbyisme er ikke en demokratisk institution eller en demokratisk værdi. Den er derimod i familie med grådighed, magt og udnyttelse. Og det skal vi gøre op med.
10 eksempler
Folketinget er institutionen for dansk lovgivning. Og derinde på Borgen har de fire nævnte partier blandt andet sørget for følgende:
- Ældre borgere, vores bedsteforældre, der sover i deres egen afføring.
- Unge borgere, vores børn, der mistrives, drikker for meget, misbruger for meget og ikke føler, de er en del af nutiden og fremtiden.
- Vores lønninger, pensioner og goder trepartsforhandles. Vores skat til staten og dermed løn, pensioner og goder til samtlige folkevalgte er ikke til trepartsforhandlinger. Er vi ikke blevet fortalt, at den danske model er den bedste i verden?
- Fra Folketinget er det besluttet at deltage i ulovlige krige.
- Fra Folketinget er det blevet besluttet at diskriminere mennesker fra andre lande, som er flygtet på grund af krige og andre voldelige omstændigheder i deres hjemlande.
- Fra Folketinget manipulerer og fifler man med videnskabens fakta i forhold til den kaotiske miljøkatastrofe.
- Fra Folketinget er det besluttet, at forureneren betaler, men man fører det ikke ud i praksis.
- Fra Folketinget beslutter man oprustning, når verden har brug for fred.
- Fra Folketinget accepterer man folkedrab på uskyldige og dette ikke kun i Gaza.
- Fra Folketinget er man 100 procent loyale med USA, bare ikke med de +40 millioner som lever i ekstrem fattigdom. Derfor er loyaliteten ikke USA (læs: befolkningen), men derimod Det hvide hus, våbenproduktionen, de multinationale og fossile selskaber og dødsstraffen.
Hvis jeg skulle sætte billeder på substansen af dansk lovgivende regeringspolitik, så er det de billeder, vi ser for tiden udspille sig på Nordic Waste-matriklen. Det vil sige stanken, forureningen, det politiske bedrag ved ikke at overholde gældende love og regler for blandt andet tilsyn og ikke mindst selve jordskredet. Og desværre bliver konsekvensen af dette billede, at det igen igen bliver os borgere, der skal betale regningen, ligesom det var tilfældet med de ulovlige krige, ulovlighederne på Grønland (noget med atomvåben), det finansielle markeds fald og de efterfølgende bankpakker og ikke mindst klima- og miljøkrisen.
Og med hensyn til det sidstnævnte så er den sorte dagsorden skabt gennem lobbyismen og den efterfølgende lovgivning effektueret af skiftende regeringer. Den sorte dagsorden er ikke skabt i demokratiets navn, for selvom vi stemte, så bad vi ikke om, at vores stemmer skulle misbruges.
Vi blev fortalt, det handlede om fred, demokrati, frihed, sundhed, velfærd med mere. Men dem, vi stemte på, var og er bag deres facader utroværdige, og flosklen om, at dansk politik kun er mulig på grund af kompromisets kunst, er lige til at lade flyde med jordskredet ved Ølst, for når vores folkevalgte til enhver pragmatisk tid kan hæve sig over lovgivningen, så er det ikke længere kompromis, så er det magt.
Og hvad er løsningerne til at gøre de fire nævnte partier og deres lobbyismepolitik historieløse? Jeg stoler på, at vi er modige, og vi tør føre vores partier, foreninger, naboer, familie og venner ud på gaden og andre steder for at handle demokratisk. For vi er demokratiske og fredelige borgere. Og politikerleden er virkelig, for politikerne har selv lagt handling til den. Og det er deres ansvar, ikke vores.
Vores ansvar er at finde mange andre repræsentanter til den demokratiske udvikling, hvor vi selv er en del af processen og ikke som nu tilskuere til uddeling af næser og gyldne håndtryk, hvor 14 dage som minister giver 600.000 kroner i løn. I dag har de nuværende folkevalgte og deres partier brug for os, men vi har ikke brug for dem. Og hvis de vil os noget godt, så skal de vise det, for vi gider ikke deres bøvsesnak. Tak.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
