Ikke dømt for chikane
Lad mig starte mig at understrege, at jeg er imod tvang. Både når det enkelte menneske får frataget sin egen frie vilje af familien på grund af religion, kultur eller af staten. Lad mig også starte med at deklarere mig, da jeg selv har gået med tørklæde i grundskolen. Det var en del af mit ungdomsoprør, som røg i vasken, fordi skolen troede, at det var min far, der tvang mig, og min far troede, at det var den lokale imam :-).
Jeg har i de to år, jeg gik med tørklæde, oplevet at blive spyttet på, og en ældre mand prøvede endda at hive mit tørklæde af, hvor jeg næsten var ved at falde bagom og slå mit baghoved direkte på asfalten.
Jeg havde også en veninde, der modsat mig blev tvunget til det. Og jeg kender til miljøer, hvor social kontrol er ret dominerende. Derfor deler jeg helt i mit hjerte behovet for at give piger og kvinder friheden over deres eget liv. Men uanset hvor lidt man bryder sig om tørklæde, så er det også et frit valg for piger og kvinder.
Jeg mener, at et forbud mod tørklæde og alle andre religiøse beklædninger er forkert. Hele dagen igennem har jeg læst de artikler, der er skrevet om det, og set alle de indslag, der behandlede forslaget.
Nej til social kontrol, men også nej til statskontrol!
Her kommer mine svar på de påstande, der er gentaget igen og igen af kommissionen og andre, der går ind for et forbud:
Påstand 1) Vi ved, at det er ret mange piger, der føler sig presset til at tage et tørklæde på. Svar: Det ved vi ikke! Der er ingen evidens for den påstand. Vi ved ikke, hvor mange mange er. Kommissionsmedlemmer har udtalt, at det har de hørt fra mange. Det er alligevel ret vildt at afskaffe religionsfriheden i dette land ud fra noget, man har hørt. Det vil være super godt at få tal på, så man kan tale ud fra viden og ikke mavefornemmelser. Så kan man også hjælpe pigerne bedst.
Påstand 2) Vi har talt med mange skoler. Svar: Hårdt presset siger et kommissionsmedlem, at de har besøgt et par folkeskoler. Tingbjerg-skolens leder og skoleledernes formand sagde i Deadline, at deres oplevelse er, at færre og færre tager tørklæde på.
Påstand 3) Piger ned til 6-8 år har tørklæde på. Svar: 6 år! Det svarer til, at der er børn i børnehaven, som går med tørklæde. Jeg vil ikke udelukke, at der må være 6-årige, men vi ved ikke, hvor mange 6-årige eller 8-årige der går med tørklæde eller går med tørklæde mod deres vilje. Lad os få det undersøgt. For det er et vildt tal at hive frem.
Påstand 4) Vi er nødt til at prøve noget nyt, fordi de sidste 15 år er der ikke sket noget. Svar: Det er hån mod alle de ildsjæle, der har kæmpet i årevis for at bevidstgøre pigerne og kvinderne om deres rettigheder. Der har aldrig været så mange kvinder med minoritetsbaggrund, som studerer i gymnasier, universiteter, mellemlange uddannelser. Og aldrig så mange der søger hjælp, banker på hos krisecentre og bliver skilt. Alt det er udtryk for, at det går den rigtige vej med ligestillingskampen.
Påstand 5) Mange folkeskolelærere har berøringsangst. Svar: Igen en påstand uden dokumentation. Men lad os nu antage, at det var rigtigt. Så bør svaret ikke være forbud, men at man vil give lærerne konkrete redskaber til at gå ind i de svære samtaler. Ligesom vi gør med Brobyggeruge, så lærerne også kan have modet til at bygge broen til forældre. Sådan skaber man forandringer til gavn for ligestillingen.
Påstand 6) Tørklædeforbuddet har haft en god effekt i Frankrig. Svar: 5 procent af pigerne skiftede til privatskole, og 5 procent droppede ud af skolen. Vi har undervisningspligt i Danmark. Det betyder, at mange kan vælge at beholde deres piger derhjemme. Det hjælper hverken de piger, der er tvunget af familien eller af staten. Ja, i kølvandet på forbuddet fik mange piger en uddannelse i Frankrig, men danske minoritetskvinder har en meget høj deltagelse på videregående uddannelser. Så det er svært at sammenligne. Et forbud vil være en kæmpe indgreb i det personlige ansvar.
Påstand 7) Det er bare et stykke stof. Svar: Nej. Det har en religiøs og kulturel betydning for mange mennesker. Og i vores grundlov har man ret til religions- og åndsfrihed. Det gælder både troende og ikke-troende mennesker.
Påstand 8) De piger vil have det nemmere uden tørklæde. Svar: Det ved vi heller ikke. Igen en mavefornemmelse, for ingen har spurgt dem. Der er ikke evidens for det. Og i øvrigt bør det være omvendt. Samfundet burde indrettes til at tolerere forskelligheden.
Påstand 9) Kommissionen er mangfoldig sammensat. Svar: Ja, hvis man kun ser på hudfarve, køn og alder. Men der er ikke en eneste kvinde med tørklæde i kommissionen. Formanden er socialdemokrat. Så sidder der flere etniske politikere, som desværre har haft et hårdt liv. En ekspert blandt andet fra krisecentreområdet. De har alle meget stærk bias og er naturligvis påvirkede af deres egen virkelighed og historie. Det forstår jeg godt. Og jeg deler deres vilje til at gøre noget. Desværre vil deres forslag gøre mere skade end gavn for de piger, der tvinges, og dem der vælger af egen fri vilje. Og man skal også huske på, at virkeligheden er ikke sort-hvid. Men de nuancer har man fravalgt at tage med i kommissionen.
Påstand 10) Uden et forbud har vi svigtet pigerne. Svar: Nej! Forbud er et dovent redskab i et liberalt demokrati. Vi gør allerede utrolig meget, og det skal vi fortsætte med. Men vi skal turde at tage dialogen med de forældre, der tvinger deres døtre. Ja, det er svært, men det er muligt. I øvrigt kan svaret på alle udfordringer ikke være forbud og censur. Vi bliver nødt til at have en større tillid til samtalens kraft. Det er trods alt et af verdens mest udviklede demokratier, vi bor i.
Er jeg bekymret? Nej, overhovedet ikke, for der kommer ikke et forbud mod religiøse beklædninger i folkeskoler. Vores grundlov vil aldrig tillade, at politikerne vil forbyde en jødisk dreng at tage sin kalot på eller en muslimsk teenager at tage sit tørklæde eller kors på.
Kommissionen skulle oprindeligt komme med sine forslag om et år, men sjovt nok har de fremskyndet arbejdet og allerede nu fremlagt deres delanbefalinger.
Er det tilfældigt, at det kommer lige op til et valg? Nej, selvfølgelig ikke. Jeg har været nok i politik til at vide, at nu skal muslimer igen bruges i valgkampen for at flytte vælgere.
Det har jeg vænnet mig til, siden Anders Fogh var statsminister. Men det, jeg ikke kan leve med, er, at man bruger os muslimer til at forringe religionsfriheden og åndsfrihed. To vigtigste søjler i et liberalt demokrati.
Nej til social kontrol, men også nej til statskontrol!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
