Til: Sport 24, Sport Direct, Skoringen, Intersport, Sportmaster, Bootz.com, Deichmann, Salling, Magasin, Kids World med flere
Vi skriver til jer, da jeres butik så vidt vides forhandler produkter fra det tyske sportsfirma Puma. Vi opfordrer jer til at stoppe salg af Puma-produkter.
Puma har siden 2018 været hovedsponsor for det israelske fodboldforbund IFA (Israel Football Association), der blandt andet driver fodboldklubber i de ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden.
Gennem støtten til apartheid-Israel bryder Puma med egne principper.
Gennem Pumas samarbejde med IFA legitimerer Puma besættelsen og støtter den israelske apartheid. Boykot Israel opfordrer til øjeblikkeligt stop for samarbejdet med apartheid-Israel. Vi opfordrer de enkelte forretninger til at diskutere Puma-problemet og rette henvendelse til Puma Danmark og derfra til Pumas hovedsæde i Tyskland.
Mere end 200 palæstinensiske sportsklubber opfordrer Puma til at opsige sponsoraftalen med IFA på grund af IFA’s folkeretsstridige aktiviteter på stjålet palæstinensisk område.
Boykot Israel Kampagnen blev dannet i 2002 og er inspireret af 1980’ernes succesfulde boykotkampagne i forhold til Sydafrikas apartheid. Mens apartheidregimet i Sydafrika diskriminerede og undertrykte den oprindelige sorte befolkning, følger apartheidstaten Israel samme undertrykkelsesmønster i forhold til den palæstinensiske befolkning. Dette er baggrunden for den internationale boykot Israel-kampagne BDS (Boykot, De-investering, Sanktioner), som Boykot Israel i Danmark er tilknyttet.
Puma markedsfører sig som et selskab, der går ind for lighed. Men gennem støtten til apartheid-Israel bryder Puma med egne principper. Indtil Puma opsiger aftalen med apartheid-Israel, vil Boykot Israel Kampagnen opfordre til boykot af alle produkter fra Puma.
Boykot Puma – Boykot Israel – Frit Palæstina
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.