Filmfestival
Om aftenen den 17. april indledte den tyrkiske hær en storstilet invasion over grænsen til Irak ind på kurdisk territorium. Det tyrkiske luftvåben har bombet området i flere dage, men det blev intensiveret i aftes. Og nu er der også blevet indsat landtropper, som bliver kastet ned på bjergtoppene af helikoptere. Denne invasion vil være langvarig. Den tyrkiske hær angriber PKK-guerillaerne. De gør voldsom modstand og lover at forsvare Kurdistan mod besætterne til deres sidste åndedrag. PKK har i årtier kæmpet for kurdernes politiske og kulturelle rettigheder.
Der er meldinger om angreb på Zap-regionen, der ligger central placeret i Medya Forsvarsområderne, og det tyrkiske militær satser på at lande tropper fra luften i helikopter. Sidste år oplevede de kurdiske styrker en storstilet invasionsstyrke i selvsamme områder nær Zap, Avasin og Metina. I bjergområdet nær Gare,også i Sydkurdistan/Nordirak, gjorde Tyrkiet brug af kemiske våben og gasangreb med dertil drab på kurdiske guerillaer til følge. I 2021 angreb det tyrkiske militær således den kurdiske frihedsbevægelse ikke mindre end 367 gange i det kurdiske selvstyres område i det nordlige Irak. 40 guerillaer mistede livet, mens også civile blev ramt af kemiske våben. Målet er en etnisk udrensning i området.
Målet er en etnisk udrensning i området.
Den netop igangsatte invasion var ikke uventet. Det var allerede blevet advaret om, at den tyrkiske præsident Erdogan ville lave et stunt, da hans popularitet er på et historisk lavpunkt. Det tyrkiske samfund og den tyrkiske politik har været i dyb krise i flere år nu. Undertrykkelsen af oppositionen er på sit højeste. Og på det seneste er inflationen, levetiden og fattigdommen også steget kraftigt.
Det er under disse omstændigheder, at tyrkisk politik forbereder sig på valget i 2023. Men det islamistiske AKP og det ultranationalistiske MHP, de to koalitionspartnere, står historisk set dårligt ifølge meningsmålingerne, og Erdogan er ikke længere sikker på sin magt. Det er derfor, at de nu går over til krig for at opildne til chauvinisme. Erdogan ønsker en sejr for at sikre sin magt. For kurderne betyder det endnu et år fyldt med krig, vold, brutalitet, undertrykkelse og flugt.
Den kurdiske selvstyrezone i det nordlige Irak (den kurdiske regionale regering) har altid været en torn i øjet på Tyrkiet. Tyrkiet har længe anfægtet og truet dannelsen af dette selvstyre. De politiske aktører dér blev hånet og fornærmet. Men dette viste sig at være uholdbart, og Tyrkiet ændrede sin taktik. Den søgte samarbejdspartnere til at angribe Kurdistan indefra.
Vi forsvarer et Kurdistan, hvor det kurdiske spørgsmål kan løses på en politisk, fredelig og forhandlet måde.
I dag er Barzani-familiens KDP Tyrkiets trofaste allierede, hvilket har ført til en udhuling af det lokale demokrati og retsstaten. KRG er næsten blevet en satellitstat under Tyrkiet, åben for tyrkisk udnyttelse og for militær vold mod andre kurdere, der modsætter sig det. Disse andre kurdere, hvor PKK befinder sig, ønsker et autonomt, demokratisk og socialistisk Kurdistan, hvor et fredeligt multikulturelt samfund og kvinders frigørelse ikke er tomme ord. Overfor KDPs klanstyre, der er udhulet af korruption og feudalisme, står PKK således i en position opfattet som trussel mod såvel KDP som AKP.
Barzani-klanens KDP er nu fuldt ud involveret i invasionen. Ud over håndholdningen og teamtjenesterne forbereder de sig på at deltage effektivt i de militære operationer. Kurderne er vrede over KDP’s forræderi. Fordi de sælger landet og tramper det under fode. I mellemtiden bliver de rige gennem korruption og oligarki.
Vi protesterer mod Tyrkiets angreb og KDP’s forræderi. Vi forsvarer et Kurdistan, hvor det kurdiske spørgsmål kan løses på en politisk, fredelig og forhandlet måde. Vi protesterer også mod, at NATO følger Erdogans mentalitet, og at EU ikke vil bremse den. Med krisen i Ukraine har Tyrkiet igen gjort sig nyttig og nødvendig for Vesten, og det ser ud til, at kurderne kommer til at betale prisen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
