Klimamarch med krav til politikere
Endnu en gang er det iranske folks masseoprør mod regeringens angreb på deres eksistens brudt ud. Den iranske arbejderklasses kamp for et menneskeligt liv og retten til de mest grundlæggende rettigheder er ikke kun blevet mindre i coronatiden, men har også bredt sig hele tiden over hele landet.
Denne landsdækkende opstand er en klassereaktion på en regering, der har angrebet masserne og deres eksistens. Industriarbejdere, arbejdere i servicesektoren, lærere og pædagoger, pensionister, undertrykte kvinder og arbejdere, studerende, nationale mindretal under dobbelt undertrykkelse på grund af klasse og centralregeringens undertrykkelse og millioner af andre, der er undertrykt på grund af deres klasse og religion, er gået på gaden og har sunget:
Arbejdernes og alle de undertrykte massers landsdækkende oprør i Iran mod prisstigninger, korruption, plyndring af offentlig ejendom … har brug for international støtte og solidaritet.
“Vi vil dø, men vi vil ikke blive ydmyget!” “Død over denne løgnagtige regering” og “Død over diktatoren”. Geografien for dette omfattende oprør i arbejder- og industriområder afspejler dets klassemæssige karakter. De undertrykte og lidende masser ønsker ikke længere at bukke under for ydmygelse og gradvis død i et land fuld af naturrigdomme.
Opstanden, som har spredt sig over hele Iran siden den 1. maj 2022, fortsætter efter regeringens meddelelse om en stigning i priserne på brød og andre basisvarer på tærsklen til den internationale arbejderdag. Regeringen forsøger at stjæle mere end 330 milliarder dollars fra folket og betale for sine militær- og terrorbudgetter ved at skære i subsidierne på livsvigtige varer.
Den islamiske regering kaldte dette en “økonomisk operation”, hvilket er det hemmelige ord for at angribe brød og levevilkår for de sultne. Maj-opstanden er en fortsættelse af massebevægelserne fra december 2017 til begyndelsen af 2018, november 2019 og sommeren 2021.
Drab, kidnapning og angreb på samfundet
Den Islamiske Republik Iran, der ikke er i stand til at udøve politisk magt på den gamle måde og er ude af stand til at kontrollere økonomiske, politiske og sociale kriser, har mere end nogensinde før tyet til drab, kidnapning og angreb på samfundet. For at overleve og redde sit smuldrende styre har regeringen tyet til at undertrykke den voksende arbejderbevægelse, herunder landsdækkende protester fra olie-, gas- og petrokemiske projekter og kontraktansatte, lærere, kvinder og pensionister. Anholdelsen og bortførelsen af arbejderaktivister, kvinder og lærere og gidseltagningen af selv udenlandske turister viser, hvor hjælpeløst og illegitimt dette regime er.
Et fransk par forsvandt under en ferie i Iran, rapporterede Reuters torsdag den 12. maj med henvisning til et medlem af FNEC FP-FO (National Federation of Education, Culture and Vocational Training). De to franske turister blev bortført den 28. april 2022 på et hotel i Teheran. Det blev afsløret, at de to gæster, Cecil Kohler, leder af internationale forbindelser for FNEC FP-FO, og hendes mand, Jacques Kohler, var medlemmer af samme forbund, som var rejst til Iran som turister. Dagen efter, at nyheden kom frem, blev de to beskyldt for at “organisere kaos og social uorden med det formål at destabilisere (Iran)” i samarbejde med udenlandske efterretningstjenester, som det iranske stats-tv onsdag citerede Irans efterretningsministerium for at have sagt.
Arresterer aktivister fra fagbevægelsen
Blandt dem, der blev arresteret i de følgende dage, var aktivister fra fagbevægelsen: Reza Shahabi, Anisha Asadollahi, Reyhaneh Ansarinejad, Keyvan Mohtadi, Maryam Mansouri, Hassan Saeedi samt aktivister fra lærerbevægelsen: Rasoul Bodaghi, Jafar Ebrahimi, Eskandar Lotfi, Mohammad Habibiha, Houshang Khastar, Javad La’l Mohammadi, Mohammad Hossein Sepehri, Mohsen Omrani, Massoud Nikkhah, Mahmoud Maleki, Reza Amanifar, Asghar Hajib og Hadi Sadeghzadeh samt Hossein Mahdipour, en lærer fra Dashtiari by i Sistan og Baluchestan-provinsen.
Antallet af anholdte mænd og kvinder er på over hundrede. Lad os heller ikke glemme Zeinab Jalalian, den kurdiske kvindelige politiske fange, der har siddet i fængsel i mere end 15 år, og Sepideh Qolyan, iransk arbejderaktivist, der kaldes “datter af sukkerrør og Haft Tappeh” på grund af sin støtte til Haft Tappeh Sugarcane-arbejderbevægelsen, som dagligt udsættes for tortur i regimets fængsler. De seneste fangers forbrydelse er intet andet end kravet om foreningsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, frihed til protest, strejke og klasse- og international solidaritet, som er blandt de mest grundlæggende sociale rettigheder.
På vej mod revolutionære forhold
I Iran er arbejder- og kvindebevægelserne på vej mod revolutionære forhold. Mens den islamiske regering er fastlåst i krisen med budgetunderskud og systematisk korruption, har stagnationskrisen lammet de arbejdende masser. Ebrahim Ra’isi, præsidenten for Den Islamiske Republik og en af gerningsmændene bag massakren på mere end 100.000 mennesker i hele Iran i 1980’erne og lederen af Dødskomiteen for massakren på politiske fanger i Teheran i 1988, meddelte i parlamentet en inflation på næsten 60 procent, hvilket er meget lavere end den faktiske inflation.
Inflationen i Iran stiger ikke dagligt, men hver time, og vandkrisen, coronaen, manglen på medicin og medicinsk behandling, den generelle dødelighed og masseselvmord samt elendighed og hungersnød er de triste billeder af de undertrykte massers liv under det kapitalistiske islamiske regimes herredømme i Iran.
I mere end 15 år har den islamiske regering skåret ned på byggebudgetterne for at bruge dem på atomvåben, langtrækkende missiler og styrkelse af sin militære kapacitet. Med et underskud på 50 procent på det nuværende budget i år har regimet pålagt samfundet en krise i forbindelse med leveomkostningerne og stigende priser. Fremme af statsterrorisme, offshore Quds-styrken og de særlige militære enheder, hele undertrykkelsesmaskineriet og anskaffelsen af atombomber finansieres alle på bekostning af arbejdernes og de fattiges brød.
Chokterapeutisk politik
Den islamiske stat fører en chokterapeutisk politik kaldet “økonomisk kirurgi” på et tidspunkt, hvor verdensopinionen er i gang med tredje verdenskrig. Regeringen er ude af stand til at dække de løbende udgifter og betale dollarlønninger til sine proxystyrker, herunder Hizbollah i Libanon, militær intervention i Irak, Syrien, Yemen og endog Afrika, og den er fanget i kaos og en tilstand af sammenbrud.
Sikkerheds-, retslige og udøvende embedsmænd, ledet af IRGC-mafiaen og præstestyret, reagerer på arbejdernes og arbejdernes krav ved at skyde, retsforfølge, tilbageholde, torturere, dræbe i fængsler, anklage med falske sikkerhedsbeskyldninger, skabe scenarier, indhente “tilståelser” under tortur og vise dem på tv.
Arbejdernes og alle de undertrykte massers landsdækkende oprør i Iran mod prisstigninger, korruption, plyndring af offentlig ejendom og korruption i regeringen, som står over for omfattende undertrykkelse, specialenheder og maskingeværild, har brug for international støtte og solidaritet fra arbejdere og frihedselskere og -kæmpere i hele verden. Må verden blive befriet fra en destruktiv kraft, som er historiens og menneskehedens skam og ikke har andre motiver end død og ødelæggelse.
Fremhævet citat og mellemrubrikker er indsat af Arbejderens redaktion.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
