Læserbrev
Med stor hast er de danske agroproducenter på vej ind i centrum af den perfekte storm, efter at amerikanske forskere har påvist ”skrigende højt” indhold af PFAS-kemikalier i syv ud af 10 meget anvendte sprøjtegifte, herunder i midler der tidligere har været produceret i Danmark. Disse såkaldte ”evighedskemikalier”, der stort set ikke nedbrydes i miljøet, er mistænkt for at være kræftfremkaldende.
Danske landmænd hører til de mest effektive i verden, men deres førerposition er baseret på en omfattende brug af kemiske sprøjtegifte. Nye forskningsresultater fra USA sandsynliggør, at sammen med de dræbende sprøjtegifte, der gør det af med insekter, ukrudt og svampe, spreder den danske agroproducent også de for mennesker giftige PFAS-kemikalier. I forvejen er det kendt viden, at de 82.000 tons spildevandsslam, der årligt (2020) udbringes på landbrugsjord, indeholder PFAS-kemikalier. Da det danske landskab er et af verdens hårdest dyrkede med 62 procent af det nationale areal i omdrift, er der tale om en forureningskatastrofe af meget stort omfang.
Om de sprøjtegifte, der aktuelt anvendes herhjemme, er forurenet med PFAS, foreligger der ingen konkret viden om. Miljøstyrelsen ser sig ikke i stand til at af- eller bekræfte påstanden, men mener alligevel at have styr på tingene, og allerede tilbage i 2016 konstaterede styrelsen i en rapport, at der er PFAS i sprøjtegifte.
Som den eneste virksomhed i Danmark producerer kemikaliefabrikken Cheminova i Lemvig Kommune sprøjtegifte, men direktør Jakob Kyllesbech ønsker ikke at oplyse, om man stadig tilsætter PFAS-kemikalier til fabrikkens produktion af sprøjtegifte. Tidligere har virksomheden anvendt PFAS i produktionen, og virksomhedens spildevand til Vesterhavet indeholder store mængder PFAS-kemikalier til trods rensning i et biologisk renseanlæg på fabrikken.
Sikkert er det dog, at PFAS-kemikalier har været anvendt som hjælpestof i mange europæisk fremstillede sprøjtegifte, og formodentlig bruges stadig som hjælpestoffer. Det betyder, at hver gang en agroproducent kører ud med sprøjten, spreder vedkommende med stor sandsynlighed disse såkaldte ”evighedskemikalier”, der både er reproduktionsgiftige og kræftfremkaldende. Betegnelsen skyldes, at de er meget svært nedbrydelige og derfor ophobes og udgør en trussel mod folkesundheden i årtier frem.
Det er forskere ved Texas Universitet, der har undersøgt 10 meget populære sprøjtegifte og konstateret store indhold af PFAS i de syv. Ifølge den peer-reviewede undersøgelse, offentliggjort i Journal of Hazardous Materials Letters, afslørede testning PFOS på et niveau så højt som 19m dele pr. trillion (ppt) i en af sprøjtegiftene.
Det er uklart, hvilket formål PFAS i sprøjtegifte kan tjene, men hovedforfatteren til undersøgelsen mener ifølge avisen The Guardian, at de kunne bruges som et opløsningsmiddel for at hjælpe med at sprede pesticidet jævnt. Den amerikanske miljøstyrelse, EPA, fandt tidligere i år, at PFAS i plasttønder og beholdere, der bruges til at opbevare pesticider, kan udvaskes i produkterne.
Forskerne fra Texas University sagde imidlertid, at den type PFAS-forbindelser, de fandt, er forskellige fra dem, der udvaskes fra plastbeholdere, og niveauet af PFAS i Texas Tech-undersøgelsen er flere størrelsesordener højere, hvilket tyder på, at kemikalierne er fra en anden kilde.
Undersøgelsen blev offentliggjort på baggrund af, at øget forekomst af PFAS i pesticider har potentiale til udbredt mad- og vandforurening. Flere amerikanske undersøgelser har fastslået, at konsumafgrøder optager PFAS og kan overføres til mennesker. Den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) begyndte at overvåge PFAS i fødevarer i 2019 og har påvist dem i frugt og grøntsager, men har ikke sat nogen grænser.
Miljøstyrelsen afviser
Jeg har kontaktet Miljøstyrelsen for at få fastslået, om der også forekommer PFAS i de sprøjtegifte, der anvendes af danske landmænd. Vi fik følgende svar 1. november 2022:
”Miljøstyrelsen stiller krav til virksomhederne, der søger om godkendelse af et produkt, at de skal dokumentere, hvilke stoffer der indgår i sprøjtemidlerne. Ud fra disse oplysninger foretager vi en samlet vurdering og godkender kun pesticidprodukter, hvor den konkrete anvendelse er vist at være sikker i forhold til sundhed og miljø, herunder grundvand. Vurderingen omfatter både aktivstoffer og nedbrydningsprodukter samt et tjek af, om der for de anviste hjælpestoffer er sundhedsmæssige effekter og klassificeringer blandt andet i ECHA’s database. Der gælder ikke et generelt forbud mod alle PFAS i pesticider, så hvis anvendelsen af et pesticidprodukt vurderes at være sikker, kan et PFAS-stof, der er lovligt i henhold til reglerne under REACH eller POP-Forordningen, indgå i et godkendt sprøjtemiddel. I henhold til POP-Forordningen er det generelt i EU forbudt at fremstille, markedsføre og anvende PFOS og PFOA eller kemiske produkter, der indeholder PFOS og PFOA (med enkelte tidsbegrænsede undtagelser). Dette gælder også stoffer, der kan nedbrydes til PFOS eller PFOA. Pesticider er omfattet af dette generelle forbud mod PFOS og PFOA.
Miljøstyrelsen gennemfører årligt en aktivstofkampagne, hvor cirka 30 pesticider analyseres for, om indholdet af aktivstoffer og hjælpestoffer svarer til godkendelsen. Miljøstyrelsen får også foretaget en screening på udvalgte pesticider i forhold til urenheder og identifikation af uønskede stoffer. Ingen af de hidtidige screeninger har givet udslag, der har indikeret tilstedeværelse af fluorede, uønskede forbindelser. Så selv om der ikke er undersøgt specifikt for uønskede PFAS-stoffer, burde denne screening indikere et indhold af dem, hvis de var til stede.
Venlig hilsen
Maria Sommer Holtze, kontorchef | Pesticider og Biocider”
Miljøstyrelsens manglende screening for PFAS-stoffer i de godkendte sprøjtegifte peger på problemerne med udelukkende at fokusere på de deklarerede gifte i midlerne. Et fransk forskerhold har allerede i 2016 påvist dette problem. De satte sig for at undersøge den hormonforstyrrende effekt ved sprøjtegiften glyphosat, men samtidig tog de fat i de hjælpemidler, som en dunk med sprøjtemidler også indeholder. Og disse stoffer var ifølge forskerne langt værre end selve giftstoffet.
Efter 24 timers test af fem hjælpestoffer og seks hele blandinger af sprøjtemidler kunne forskerholdet konkludere, at de så problemer allerede ved koncentrationer fra 800 gange lavere end de blandinger, landmændene sprøjter markerne med, mens glyphosat alene ’kun’ udløste en effekt ved en tredjedel dosis af den tilladte fortynding i landbruget.
Læs den videnskabelige artikel her.
Landmænd spreder PFAS med spildevandsslam
I modsætning til den manglende viden om PFAS-kemikalier i sprøjtegiftene har Miljøstyrelsen helt anderledes styr på spildevandsslammet. Landbruget aftager årligt 82.000 tons spildevandsslam, der spredes på markerne som billig gødning, til trods for at det er kendt viden, at slammet indeholder PFAS. I oktober 2021 har Miljøstyrelsen udsendt et sæt vejledende grænseværdier, og den efterfølgende overvågning har vist gennemsnitlige indhold, der tangerer grænseværdierne, men hidtil har man intet kunnet gøre for at fjerne de uønskede stoffer.
Imidlertid er der sket et teknologisk nybrud, ifølge en pressemeddelelse fra Danva i oktober 2022. Nordvestsjællandske Odsherred Forsyning er sammen med VandCenter Syd de første renseanlæg, der har installeret eget pyrolyseanlæg, som kan fjerne PFAS-kemikalierne. Teknologien omdanner problemfyldt slam til næringsrig gødning (primært fosfor) i form af biokoks og har den positive effekt, at pyrolysebehandlingen samtidig fjerner miljøskadelige stoffer.
Anlægget behandler al spildevandsslam fra selskabets ni renseanlæg i Odsherred. Den kombinerede damptørring og pyrolysebehandling nedbringer slammængden fra at være 20 procent tørt efter almindelig afvanding, til at det efter damptørring ved 650 grader er 95 procent tørt. I første omgang målte man ikke for PFAS, men det har vist sig, at disse stoffer også bliver fjernet.
”Vi er rigtig stolte af, at vi tog den chance at investere i anlægget, for resultaterne for fjernelse af miljøfremmede stoffer er endnu bedre end forventet. Pyrolysebehandlingen fjerner organiske forureninger som mikroplast og medicinrester – og altså også flourstoffer. Samtidig sparer vi penge, fordi vi ikke længere betaler for at få kørt vandholdigt slam ud på markerne,” siger administrerende direktør i Odsherred Forsyning, Fanny Villadsen.
Ud over erfaringen med eget slam, der også indbefatter spildevand fra septiktanke fra store sommerhusområder, har man testet slam fra Korsør, som man på forhånd vidste havde høje PFAS værdier. Det forsvandt ligeledes gennem pyrolysebehandlingen.
PFAS i grundvandet
Flere steder i landet er der også fundet PFAS i grundvandet, men det undersøgte grundvand bruges ikke til drikkevand, og der er derfor ikke nogen umiddelbar sundhedsrisiko forbundet med fundene, beroliger Miljøstyrelsen, der har ansvaret for undersøgelsen.
Miljøstyrelsen har undersøgt grundvand fra 278 boringer fordelt over hele landet. Formålet med undersøgelsen var at afdække, om der er et generelt problem med PFAS-stoffer i vores grundvand, i lyset af at grænseværdien nu er sænket markant på baggrund af nye sundhedsfaglige vurderinger.
I fire procent af boringerne (i alt 11 boringer) var den nye PFAS-grænseværdi overskredet. I 20 procent af boringerne (55 boringer) blev der fundet PFAS under grænseværdien. I 76 procent af boringerne (212 boringer) blev der ikke fundet PFAS.
”Vi havde meget gerne set, at der ikke var det mindste spor af PFAS i de udtagne prøver. Men undersøgelsen tyder på, at vi ikke har et generelt problem med PFAS i grundvandet. Langt de fleste steder er vores grundvand fri for PFAS. De steder, hvor vi finder PFAS, skyldes det sandsynligvis punktvise PFAS-forureninger på jordoverfladen, som vi for eksempel kender det fra brandskoler. Det skal i den kommende tid undersøges nærmere,” siger Per Schriver, kontorchef i Miljøstyrelsen.
Teksten er oprindeligt publiceret på gylle.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
