Der er bekymring i EU over, at nogle stater spionerer på mobiltelefoner med Pegasus-softwaren, som gør det muligt at aflytte skriftlig og mundtlig kommunikation, men også giver adgang til alt indhold, der er gemt på mobilen (billeder, lyd, data… ), giver mulighed for ændringer (i adgangskoder, tekster…) og aktiverer kameraer og mikrofoner.
Ud over at være meget invasivt, fordi det krænker retten til privatlivets fred, er det demokratisk set meget farligt, fordi det med de stjålne oplysninger giver mulighed for politisk afpresning.
Efter afsløringen af den prestigefyldte canadiske organisation Citizen Lab om, at 65 catalanske uafhængighedspolitikere, aktivister og advokater var blevet udspioneret med Pegasus, har Spanien måttet erkende, at en dommer havde godkendt mindst 18 af disse sager.
Hvis Europa ikke står op over for Spanien, vil Europa blive tilsmudset af denne EU-medlemsstats kriminelle praksis, der handler uden for loven i “sin krig” mod catalanernes ret til at bestemme over deres fremtid i frihed.
Som følge af denne bekymring har Europa-Parlamentet nedsat et udvalg, der skal undersøge Pegasus’ cyberspionage i EU-landene. Den intense aktivitet fra spanske parlamentsmedlemmer fra alle partier, der grænser til chikane af udvalgets medlemmer, betød, at man i første omgang kun overvejede at undersøge Ungarn og Polen, hvor omfanget af påståede sager er meget mindre end i Spanien.
I sidste ende blev der på grund af sagens alvor indkaldt en særlig mission til Spanien den 20.-21. marts under ledelse af de hollandske medlemmer Jeroen Lenaers og Sophie In’t Veld, og som noget usædvanligt ledsaget af tre medlemmer fra det land, der er genstand for undersøgelsen, samt et østrigsk, et polsk, et slovakisk og et catalansk uafhængighedsvenligt medlem af Europa-Parlamentet.
Missionen var blevet annonceret en måned i forvejen og havde planlagt at mødes med den spanske premierminister, ministre og parlamentsmedlemmer. Men den spanske regering meddelte dem kun en uge i forvejen, at de ikke kunne modtage dem den 20. marts, fordi det var en helligdag i Madrid, og at de netop havde planlagt et mistillidsvotum mod regeringen til den 21. marts (hvilket de må have arrangeret for at falde sammen med dette).
Under dette påskud afviste regeringens formand og de involverede ministre at mødes med udvalget og ville kun blive modtaget af kongressens forsvarsudvalg. Men heller ikke dette var muligt; parlamentsmedlemmerne ventede i to timer i et lokale i kongressen, og udvalget ankom aldrig. De blev kun modtaget af statssekretæren for europæiske anliggender.
Efter denne surrealistiske hændelse forsøgte udvalget at genindkalde til mødet en uge senere pr. telefon. Men det var ikke muligt, fordi de ikke kunne finde oversættere, og fordi de spanske medlemmer af Europa-Parlamentet nægtede at holde mødet på engelsk, fordi de var i Madrid.
Spanien viser, at det ikke ønsker, at sandheden skal komme frem, og det peger på Spanien som gerningsmand til denne krænkelse af rettighederne. Hvis Spanien vover at behandle parlamentsmedlemmer med en sådan ringeagt, kan vi forestille os, hvordan Spanien nedvurderer krænkelsen af rettighederne for de catalanske borgere, som ulovligt blev udspioneret.
Hvis Europa ikke står op over for Spanien, vil Europa blive tilsmudset af denne EU-medlemsstats kriminelle praksis, der handler uden for loven i “sin krig” mod catalanernes ret til at bestemme over deres fremtid i frihed.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

