For 106 år siden blev de socialt udsatte – blandt andre folk på fattigdomsydelser, psykiatriens umyndiggjorte og hjemløse – fuldgyldige borgere.
Eller blev de?
Ser vi på den måde, området prioriteres, så forblev det i en andenrangsposition. Velfærdsrettigheder har simpelthen aldrig bredt sig ned til også at gælde folk på bunden af samfundet.
Hvor de andre velfærdsområder reguleres økonomisk efter antallet af børn, ældre og syge, så må socialområdet som udgangspunkt klare sig for de samme penge. Også selvom at mængden af mennesker med diagnoser og psykisk sårbarhed, mennesker med handicap, mennesker i hjemløshed og familier under fattigdomsgrænsen er vokset.
I økonomiaftalen mangler der omkring 800 millioner kroner, for at det nuværende – og absolut ikke prangende – økonomiske niveau kan fastholdes.
Hvor de andre velfærdsområder får flerårige bevillinger, der muliggør langsigtet planlægning, må socialområdet ofte slumpe sig igennem med kortsigtede minibevillinger, der giver usikkerhed og kan betyde, at socialfaglige ansatte fyres i november og genansættes i december.
Sådan er det, og sådan ønsker det politiske flertal, at det skal være. Det fremgik – sort på hvidt – af den økonomiaftale, som SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har vedtaget i Kommunernes Landsforening for næste år.
“Økonomiske hensyn er nødt til at være en brik på linje med socialfagligheden i puslespillet på socialområdet”, sagde foreningens formand, aarhusborgmester Jakob Bundsgaard i den forbindelse. Det er Djøf-sprog for at åbne sluserne for forringelser i millionklassen.
Og det skal jeg da ellers lige love for, at der lægges op til.
I økonomiaftalen mangler der omkring 800 millioner kroner, for at det nuværende – og absolut ikke prangende – økonomiske niveau kan fastholdes ifølge FOA’s tal. Med andre ord vil det politiske flertal skrabe smørret endnu tyndere ud på de i forvejen knastørre brød.
Enhedslisten vil den anden vej. Vi kæmper for fuld demografi på socialområdet. Det betyder, at pengene skal følge med, hvis der kommer stigning af mennesker, der har brug for socialområdets ydelser. Nøjagtigt som det sker på de andre velfærdsområder.
Det er lykkedes os at komme et stykke vej i København. I den sidste periode har vi tilkæmpet os demografi på dele af psykiatriområdet, dele af handicapområdet og dele af det udsatte børneområde. Men vi er ikke i mål endnu, og det skal vi. Alt andet er simpelthen uværdigt.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

