Gældsfælden fanger flere og flere. Og særligt dem, som i forvejen er mest økonomisk udsatte, falder dybere og dybere ned i gæld. For når vores ydelser er så lave, som de er i dag, er det som en kold spand vand i ansigtet, hvis der lander en uforudset bøde eller regning fra det offentlige. Man har ikke en chance for at betale den, og så ruller den onde cirkel, og gælden vokser.
Gældsstyrelsen vurderer selv, at mellem 3-400.000 borgere har så lav en indkomst, at de ikke har nogen som helst mulighed for at betale gælden til det offentlige tilbage. Det er altså en gruppe mennesker, som ikke har nogen udsigt til at komme af med den gæld, de skylder til det offentlige. Og som i det øjeblik, de får et arbejde, bliver trukket i deres indkomst, fordi tilbagebetalingen så sker automatisk.
I Frie Grønne vil vi give de mennesker en frisk start. De 320.000 mennesker, som i dag overlever på kontanthjælp, hjemrejseydelse eller førtidspension, vil vi give en hjælpende hånd ved at slette alt deres offentlige gæld.
Omsorgsfuld omfordeling. Det er vejen ud af krisen.
Tilsammen skylder de 36 milliarder kroner, og dét tal bliver kun højere de kommende år. Derfor vil vi sætte ind nu. Vi står i en inflations- og energikrise, hvor personer på overførselsindkomst og dem med de lave indkomster har svært ved at få mad på bordet, mens de største energi- og fragtselskaber tjener ufatteligt mange milliarder på krisen. De enorme milliardoverskud i Mærsk, Ørsted eller nogle af de andre enorme selskaber skyldes altså ikke, at erhvervslivet har bidraget med noget nyskabende af værdi – nej, det er nu engang bare de brancher, der kan spinde guld på en energi- og inflationskrise.
I mine øjne er det den oplagte vej gennem den her krise. At omfordele samfundets enorme rigdom fra det tunge erhvervsliv til de, der ikke har udsigt til at komme helskindede gennem krisen uden hjælp.
Derfor vil vi beskatte selskabernes overnormale profit i 2022 med 30 procent. Det regner vi med vil trække i omegnen af 60 milliarder kroner ud af økonomien. Af dem vil vi altså bruge 36 milliarder kroner på at slette de mest udsattes gæld til det offentlige.
Samtidig vil vi sikre, at gældsstyrelsen ikke kan trække gælden fra folks løn, hvis man ikke tjener særligt meget. Al indkomst under 240.000 kroner om året skal være fritaget for inddrivelse fra det offentlige. På den måde sikrer vi også, at dem, der står uden for jobmarkedet, ikke bliver straffet i det øjeblik, de får et arbejde, ved at staten så begynder at trække 9 procent eller mere fra deres løn.
Og jeg ved godt, at det her forslag ikke får lov til at leve i mange minutter, før de første fra blå blok kaster sig frådende over det med begrundelsen, at det nu bliver attraktivt at være på overførselsindkomst, fordi man kan få slettet sin offentlige gæld. Men til det må jeg bare konstatere, at ingen af de mennesker, som fremfører dét argument, kan have tilbragt noget tid på overførselsindkomst. Der er ingen mennesker overhovedet, der foretrækker at blive trukket gennem jobcentrenes rædsler for en ussel ydelse – heller ikke hvis vi sletter deres gæld.
Opgaven for os politikere lige nu er ikke at stoppe inflationen – det kan vi ikke. For det er ikke et dansk fænomen alene. Nej, vores vigtigste opgave er at hjælpe de mest udsatte sikkert igennem krisen uden at puste unødvendigt til inflationen undervejs.
Vi skal turde prioritere, hvem vi hjælper. Og vi skal turde tage fra de mest privilegerede og give til dem, der har mindst. Omsorgsfuld omfordeling. Det er vejen ud af krisen.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


