Forsvarsfonden European Defence Fund (EDF) er en hjørnesten i opbygningen af EU’s militærunion. Efter flere år som pilotprojekt er forsvarfonden fuldt operativ fra 2021. I EU’s nye langtidsbudget er EDF tildelt næsten 8 milliarder euro. Fonden bliver omtalt som et ”taktskifte”, når det gælder at føre EU’s globale militære strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken ud i livet.
Det har gået under den politiske radar, at både Danmark, Norge og Sverige nu deltager fuldt ud i fonden. Dette sker, til trods for at alle vores tre lande har specifikke nationale undtagelser og begrænsninger på forsvarspolitikkens område.
Danmark fik i 1993 sine såkaldte Maastricht-forbehold, som blandt andet betyder, at det som det eneste land i EU hverken kan eller vil involvere sig i EU’s militære samarbejde og operationer.
Norge er overhovedet ikke medlem af EU, men er med i EFTA og er med i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Udenrigs- og forsvarspolitik er ikke en del af EØS-aftalen.
Sverige har en lang historie som neutralt land og alliancefri stat. Ved at tilslutte sig EDF og EU’s nye forsvarspagt bryder Sverige med denne tradition.
Det virker, som om vores tre landes regeringer og folkevalgte med åbne øjne kører over egen befolkning. Dermed gøres der op med de store linjer i den skandinaviske politik for afspænding i nordområderne og internationalt.
… som om vores tre landes regeringer og folkevalgte med åbne øjne kører over egen befolkning.
Et stadig mere intimt – og eksplosivt – militært samarbejde igennem EDF fremstilles som et uskyldigt projekt- og forskningssamarbejde, som forsvarsindustrien er helt afhængig af. Forsvarsindustrien i vores lande tjener store summer i forvejen. Nogle vil sige heldigvis, andre vil sige desværre. Hvordan man end ser på det, så står arbejdspladserne i denne branche på ingen måde i fare.
Derimod vil deltagelse i fonden koste vores samfund og skatteborgere dyrt.
Prisen for norsk deltagelse er anslået til NOK 2 milliarder.
Prisen for dansk deltagelse er anslået til DKK 1,2 milliarder.
Prisen for svensk deltagelse er anslået til SEK cirka 1,75 milliarder.
De enorme omkostninger for skatteborgerne er penge, som kunne have gået til at styrke velfærden og et sundhedsvæsen, som blev hårdt ramt under corona. Det er desuden en alvorlig demokratisk udfordring, at deltagelse i fonden binder vores lande og politikere langt forbi næste folketings-, stortings- eller riksdagsvalg; helt frem til 2027.
Inden da har EU en klar målsætning om, at militærunionen er på plads. Flere ledere som Frankrigs Emmanuel Macron, Tysklands Angela Merkel og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har desuden udtalt, at de ønsker en Europahær.
Skandinavien skal fortsat være en fredelig region i verden. Vores tre broderfolk vil, at det fortsætter sådan. Derfor kræver vi, at vores politikere trækker Danmark, Norge og Sverige ud af EU’s forsvarsfond EDF og lukker døren til forsvarspagten PESCO.
Per Hernman, leder, Nej till EU i Sverige
Roy Pedersen, leder, Nei til EU i Norge
Susanna Dyre-Greensite, formand, Folkebevægelsen mod EU i Danmark
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
