DKP og KPiD har besluttet at sammenlægge de to partier. Det sker efter 32 års adskillelse, da DKP blev sprængt i 1991 på partiets 30. kongres.
Genforeningen sker, uden at medlemmerne i DKP har været inddraget. Der har ikke været nogen beslutning på partiets seneste kongres i 2021, og der har heller ikke været indkaldt til distriktsmedlemsmøder om sagen.
Mørklægningen er total. I partiets medlemsblad DKP-nyt har man slettet enhver form for debat om sammenlægningen, og referatet fra landsledelsens møde i november er udeladt.
Derimod har KPiD’s medlemsblad Kommunist bragt et manifest for kommunistisk genforening i nr. 5 – 2023. Jeg bringer her uddrag af manifestet, der er skrevet af DKP’s formand Henrik Stamer Hedin, med mine kommentarer.
Om kontrarevolutionen hedder det:
“Det viste sig, da den europæiske kontrarevolution 1989-91 med et slag fjernede socialismen fra Europa-kortet.
I takt med at grænser blev sløjfet og flyttet på landkortet og nye grænser trukket af magtfuldkomne præsidenter og højrepopulistiske politikere, splintredes den europæiske kommunistiske bevægelse og med den en stor del af venstrefløjen til atomer, der hver for sig begav sig ud på en vild flugt mod både højre og venstre. Kompasset var væk, og kursen blev bestemt af vejr og vind.”
Det er fuldstændig korrekt, men det omfatter også DKP’s nuværende ledelse, der kategorisk har nægtet at diskutere partiets politik på grundlag af Kommunisternes Program fra 1976. Tværtimod har man konsekvent bekæmpet ethvert forsøg på at tage udgangspunkt i programmet. Det, der kendetegner den nuværende ledelse i DKP, er både opportunisme og revisionisme i forhold til partiets grundlag.
Tre gange har DKP og KPiD forsøgt at blive sammenlagt, og hver gang har forsøgene lidt skibbrud.
Om krigen i Ukraine hedder det i manifestet:
“Men det blev værre endnu: Efter fyrre års fred fik vi igen krig i Europa – først i Jugoslavien, så i Kaukasus, nu i Ukraine. Det er symptomatisk, at alle disse krige fandt sted og finder sted i verdensdelens østlige del, hvor reaktionen var kommet til magten efter at have været holdt nede i en menneskealder.
Højrekræfterne var ikke tilfredse med det, de havde vundet, likvideringen af det arbejdende folks socialisme; de ville have mere, mere magt, mere profit, mere død og ødelæggelse. Der går en lige og ubrudt linje, en kæde af årsager og virkninger, fra “murens fald” til den nuværende krig i Ukraine.”
Det er også korrekt, og hvordan har DKP og KPiD så forvaltet denne erkendelse? Man skrev i 2022 under på et fælles dokument på initiativ af de græske kommunister, der fordømte krigen som en imperialistisk krig. (Se Solidnet)
Men både DKP’s og KPiD’s ledelse kommer med vekslende udmeldinger om partiernes holdning til krigen. Efter tilslutningen til den græske udtalelse har begge partier givet tilslutning til Ruslands krig i Ukraine, idet de begrunder det med et forsvar for de russiske mindretal i Donetsk-regionen.
Der mangler altså en afgørende klarhed og forståelse af, hvad der foranlediger krigen, og hvordan vi får bragt den til afslutning.
Om selve genforeningen hedder det:
“I erkendelse af denne nødvendighed er Kommunistisk Parti i Danmark og Danmarks Kommunistiske Parti gået sammen i en proces, der sigter mod en genrejsning af denne kraft – mod en genforening af det historiske Danmarks Kommunistiske Parti.
Vi taler om en genforening, fordi det, det drejer sig om, er på ny at samle den kraft, som før var én, at føje det sammen, som historisk hører sammen – at genforene det danske folks revolutionære førstekraft, ikke at stifte endnu et nyt parti blandt mange andre”.
Det lyder som en sang, vi har hørt før. Tre gange har DKP og KPiD forsøgt at blive sammenlagt, og hver gang har forsøgene lidt skibbrud. Jeg har i flere debatindlæg påpeget det forkerte i at gennemføre en sammenlægning, uden at man stiller de kammerater til ansvar, som var hovedmænd i “fornyelsen” i 1990’erne.
Det er for øvrigt for en dels vedkommende de samme, der sidder i ledelsen i dag. Ligeledes stillede KPiD krav om, at DKP skulle afklare sit forhold til Enhedslisten.
Det krav er nu frafaldet, idet der intet står om Enhedslisten i manifestet eller i de nye love.
Det vil sige, man gennemfører en sammenlægning på et uklart grundlag, både i forhold til den internationale situation og i forhold til indenrigspolitikken.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.