Fra at oprindeligt at ville varetage arbejdsklassens interesser og sikre dens sociale sikkerhedsnet via reformer er Socialdemokratiet blevet et parti, der ligesom de borgerlige vil forkæle erhvervslivet på bekostningen af blandt andre de økonomisk ressourcesvageste borgere – og her betyder, at den velfærd, sundhed og socialsikkerhedsnet – det har taget generationer at skabe i form af slid og afsavn.
Denne udvikling er i tråd med en af EU’s målsætninger om kun at varetage kapitalens interesser. (Det var blandt andet på grund af henstilling fra EU, at der skete drastiske forringelser af også det sociale sikkerhedsnet).
Regeringens nedsættelse af en Ydelseskommission, der for nylig fremlagde sit bud på de fremtidige indkomstoverførelser, kan ikke beskyldes for at fremsætte forslag, der minimerer fattigdom og indsnævrer uligheden – faktisk øges uligheden for de grupper, hvor deres kontanthjælp bliver reduceret, (hvis Ydelseskommissions forslag bliver til virkelighed).
Det må siges at være udtryk for en fiasko for S, SF og Ø, der under Venstre-regeringen og op til folketingsvalget gjorde en dyd ud af at ville tage et opgør med uligheden.
Ø og SF har kun ved at fokusere på børns fattigdom næsten legitimeret, at unge og ældre enlige borgere godt kan forblive fattige – og endda endnu mere fattige og mere synlig ulighed
Det er svært at få øje på en holdbar begrundelse for, at det er værre at være fattig som barn og så være fattig som for eksempel et ungt menneske. (Det er ikke belæg for at holde mennesker i et rigt samfund uden for det ordinære arbejdsmarked i fattigdom.)
Enhedslisten var ved deadline positiv stemt over for, at de pågældende med en mindre kontanthjælp end i dag kunne søge kommunen om hjælp til enkelte ydelser.
Det er uforståeligt og udtryk for manglende indsigt.
Det hører ikke til sjældenheder, at mennesker får afslag på en enkelt ydelse (det er der mulighed for for eksempel førtidspensionister der søger om hjælp til enkelt ydelse efter lov ifølge lov om social service og klage til Ankestyrelsen er ofte resultatløst).
Det påstås tit, at reformernes har en bestemt beskæftigelseseffekt, og det har vist sig, at beskæftigelsesniveauet af arbejdsmarkedsrefomer har været yderst begrænset.
Det er et område, hvor kommunen ligesom på handicapområdet kan foretage besparelser og rent faktisk gør det.
Hvis det er Enhedslistens begrundelse for at stemme for de foreslåede forslag, er det ikke alene at putte blår i øjnene på de økonomisk ressourcesvageste medborgere i samfundet og yderligere klientgørelse (og fastholder dermed mennesker i en slags umyndiggørelse).
Det er noget tankevækkende, at S tilsyneladende også lader blandt andre etnisk oprindelse være afgørende for niveauet af kontanthjælpen.
Det påstås tit, at reformernes har en bestemt beskæftigelseseffekt, og det har vist sig, at beskæftigelsesniveauet af arbejdsmarkedsrefomer har været yderst begrænset.
Ord som sammenhængskraft og samfundssind er flittigst blevet anvendt af de borgerlige og S – og det et sket samtidig med massive reformer, der har øget uligheden og fattigdom, samt med de bedre og bedste stillede er blevet rigere og ejer mere af den samlede formue i Danmark, at man må opfatte de ord som rent og skær ironi.
Der er tendenser på historien: Jo mere man øger fattigdom og ulighed, jo mere skaber man grundlaget for fremmedhad og tilslutning til de mest yderliggående højreorienterede bevægelser og partier.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
