Verden rundt
Rødt Venstre afholdt lørdag den 8. november sit femte stormøde siden dannelsen i 2023. Mødet fandt sted hos 3F i Ballerup og samlede medlemmer fra hele landet til en dag, der både viste organisationens voksende ambitionsniveau og dens interne afklaringsproces. Stormødet markerede et vigtigt skridt i Rødt Venstres arbejde for at skabe en ny socialistisk kraft på venstrefløjen.
Organisatorisk stabilisering
Stormødet fulgte vedtægternes struktur, fra formiddagen til ud på aftenen med beretning, debat, ændringer i grundlag og vedtægter, valg og strategiske drøftelser.
Efter velkomst og fællessang fremlagde koordinationsgruppen sin årsberetning, der tegnede et billede af et projekt i vækst: Fra 1. maj-aktiviteter i Fælledparken til deltagelse i den internationale fredskonference i Paris, gennemførelse af sommerseminaret i Herning og konkrete samarbejder med KP, DKP, IS og Frie Grønne.
Medlemstallet har i perioden siden Enhedslistens ekstraordinære årsmøde været meget konstant med ud og indmeldelser. Den forventede vækst er udeblevet, hvilket nok mest skyldes, at vi stadig har behov for at slå søm i, hvem Rødt Venstre er.
Trods dette viste beretningen også, at Rødt Venstre i løbet af året har bevæget sig fra at være et løst organiseret netværk til en langt mere struktureret organisation – med faste grupper, møderækker, medlemsarbejde og klare politiske udmeldinger.
Politisk grundlag justeret efter debat
De mest principielle diskussioner på dagsordenen blev behandlingen af ændringsforslag til det politiske grundlag. Her blev flere centrale formuleringer taget op til fornyet vurdering.
Stormødet besluttede at fjerne en længere passage om krigen i Ukraine, som blev vurderet at være for detaljeret og låse organisationen unødigt fast i en bestemt fortolkning. En alternativ formulering, der lagde vægt på kritik af NATO’s ekspansion mod øst og samtidig forsvarede ønsket om våbenhvile og fred baseret på begge parters sikkerhedsinteresser, blev derimod forkastet efter en længere diskussion.
Et andet centralt punkt var fjernelsen af en passus, der i den tidligere version af grundlaget listede USA/NATO, Rusland, Kina og EU som imperialistiske magter. Forslaget om at fjerne den eksplicitte opremsning blev vedtaget med bred tilslutning.
I stedet fastholder grundlaget nu en mere generel formel om modstand mod al imperialisme – uden at binde organisationen til en bestemt teoretisk fortolkning af enkelte stater. Ændringen skal ifølge debatten ses i lyset af en igangværende afklaringsproces om organisationens karakter og strategi.
Stormødet vedtog også en ny grundlæggende markering: Formuleringen “Marxismen er vores ledetråd” blev enstemmigt indskrevet i grundlaget som rettesnor for organisationens analyse og politiske praksis.
Samtidig blev en af de centrale sætninger i grundlaget – “Afskaffelsen af kapitalismen er målet” – fastholdt som et bærende princip for Rødt Venstres politiske projekt.
Tilsammen blev de to markeringer fremhævet i debatten som udtryk for, at organisationens kurs fortsat er tydeligt antikapitalistisk og forankret i marxistisk teori, uanset at enkelte formuleringer blev moderniseret eller præciseret.
Identitetspolitik og klassekamp
Et større forslag om at udvide afsnittet om undertrykte grupper blev vedtaget. Her blev køn, etnicitet, seksualitet, handicap og klasse integreret i én samlet analyse af undertrykkelse, og tekstens fokus på LGBTQ+-personer, transpersoner, kvinder og mennesker med handicap blev styrket og systematiseret. Forslaget blev vedtaget med enkelte ændringer i formuleringen, herunder tilføjelsen af etnicitet i flere afsnit.
Organisatoriske ændringer og vedtægter
På det organisatoriske område vedtog stormødet en ny §7a om kontingent og rykkerprocedure, som skal sikre mere stabile medlemsbidrag og tydeligere rammer om medlemskab. Derudover blev der foretaget ændringer i §9 om afholdelse af stormøder, der nu præciserer adskillelsen mellem valgstormøder og øvrige stormøder.
Et forslag om at lade koordinationsgruppen vælge for to år ad gangen blev også vedtaget.
Strategi: Udkast til venstrefløjens næste skridt
Under debatten om strategi og arbejdsplan blev det slået fast, at Rødt Venstre fortsat definerer sig som samlingspunkt for de kræfter på venstrefløjen, der ønsker en uafhængig klassepolitik med opgør mod militarisme og EU/NATO-linjen. Stormødet besluttede at igangsætte en formel afklaringsproces om organisationens identitet: Er Rødt Venstre en enhedsfront, en social bevægelse i kimform eller begyndelsen på et nyt parti? Processen afsluttes med et større seminar i foråret, hvor konklusionerne skal lægges frem for medlemmerne.
Kampagne, international solidaritet og fremadrettede planer
Stormødet blev afrundet med fremlæggelsen af organisationens mobiliseringskampagne og en diskussion om næste skridt i arbejdet. Samarbejdet med Folkelisten for Fred og Velfærd blev nævnt som eksempel på, hvordan Rødt Venstre allerede nu fungerer som organisatorisk bindeled mellem venstrefløjsorganisationer i Danmark. Dagen sluttede med en række beslutninger, der sender organisationen styrket og mere målrettet ind i 2026.
En organisation i bevægelse
Stormødet viste, at Rødt Venstre befinder sig i en fase, hvor både politik, organisatorisk struktur og strategisk retning er til diskussion. Men samtidig viste dagen, at projektet står stærkere end tidligere – med klare politiske linjer, voksende samarbejde, en ny koordineringsgruppe og en tydelig ambition: At skabe et socialistisk samlingsprojekt, der kan genopbygge en konsekvent antiimperialistisk venstrefløj i Danmark.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
