Omkring 80 procent af Danmarks landbrugsareal anvendes til fremstilling af dyrefoder. Danmark er forholdsmæssigt en af verdens største producenter af animalske fødevarer og dermed ansvarlig for et enormt madspild. Mere end 2/3 af energien i dyrefoderet går nemlig tabt under omdannelsen til kød og mælk.
Klimaforandringer, covid-19 og senest krigen i Ukraine har øget sulten i verden, vi nærmer os nu 900 millioner sultende mennesker. Den desperate situation kalder på handling. Lad situationen være en oplagt lejlighed til omsider at igangsætte reduktionen i den danske masseproduktion af dyr.
Der hersker global enighed om, at såvel produktion som forbrug af animalske produkter skal reduceres markant for at være bæredygtig, således er det eksempelvis Kinas intention at halvere sit kødforbrug inden 2030.
Skal vi virkeligt være nummer sjok, når det gælder en bæredygtig landbrugsproduktion?
Senest har Holland og Belgien vist vejen, idet landene – også af klima- og miljøhensyn – vil nedskalere deres respektive husdyrbestande: Holland agter at skære det samlede antal landbrugsdyr med 30 procent over de næste 10 år, mens Belgien vil have 30 procent færre svin i 2030. Tyskland og Irland har lignende overvejelser.
Ovenstående gør altså landbrugslobbyen og magthavernes påståede bekymring for lækageeffekt til skamme – at den animalske produktion blot vil øges i andre lande, såfremt Danmark reducerer sin.
Befolkninger i andre lande er nemlig lige så pinligt bevidste om nødvendigheden af en mindre husdyrproduktion for at eliminere sult og undgå miljøkatastrofer, som den overvejende del af den danske befolkning er.
Vore magthavere elsker at bryste sig af at være grønt foregangsland. Skal vi så virkeligt være nummer sjok, når det gælder en bæredygtig landbrugsproduktion?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.