Nyhedskommentar
Knap nok var vi trådt ind i 2025, før det første eksempel på politisk muslimforskrækkelse meldte sig på banen. Denne gang i form af Mai Mercados indlæg i Politiken fra den 2. januar, der ikke blot falder tilbage på gamle, nedslidte klicheer, men også tilslutter sig Frederik Vads selvopfundne og stærkt kritiserede tankegods i et desperat forsøg på at gøre sig og sit parti relevant. Indlægget bidrager ikke alene til at sprede had og mistænkeliggørelse, men forsøger samtidig at dæmonisere en hel befolkningsgruppe – alle landets muslimer – blot på baggrund af to anekdotiske og generaliserende eksempler.
Mercados brug af begrebet “mellemøstlig herskermentalitet” er et skoleeksempel på, hvordan man forsøger at pakke sin åbenlyse racisme ind i et pseudobegreb uden akademisk definition eller nogen form for evidens. Det er ikke alene absurd, men også intellektuelt uredeligt. Der er ingen dokumentation for, at det skulle dreje sig om mange muslimer eller foreninger, der opfører sig, som hun beskriver. Hendes påstande er alene baseret på to tilfældige eksempler – et fodboldhold og en svømmehal – hvilket er dybt utilstrækkeligt og en farlig form for generalisering.
Hvis vi virkelig tror på vores egne værdier, så skal vi turde lade dem bestå uden at frygte andre kulturer.
De eksempler, hun fremfører, handler ikke om kulturel eller religiøs baggrund, men udgør et problem med socialt udsatte individer og grupper. Det er mennesker, som politikerne selv har bidraget til at marginalisere gennem dårlige integrationspolitikker og oprettelsen af ghettoer. Lignende eksempler på vold og problematisk adfærd kan findes blandt andre danske samfundsgrupper. Tænk på danske fodboldhooligans, der ødelægger stadions og skaber kaos for politiet, eller radikale foreninger som Generation Identitær, der begår fremmedfjendske aktioner for at ramme danske muslimer. Disse eksempler understreger, at ekstreme individer findes i alle farver og baggrunde. Men i modsætning til danske muslimer bliver disse naturligvis ikke kollektivt skåret over én kam.
Mercado skriver: “Derfor kan vi ikke længere bruge deltagelse i foreningslivet som markør for, hvor integreret man er.” Dermed vil hun have os til at tro, at muslimer ikke kan være en integreret del af samfundet – heller ikke selv om de aktivt deltager i foreningslivet. Det er ikke længere nok at være veluddannet, i arbejde og en aktiv medborger. Nej, nu skal vi også have sindelagskontrol, hvor alle borgere skal have samme holdninger og værdier, som politikerne dikterer. Dette er en farlig glidebane, som strider mod demokratiske principper og retten til mangfoldighed i holdninger.
Derudover er det vigtigt at understrege, at integrationsdebatten alt for ofte bliver reduceret til en snæversynet fortælling om konflikt mellem kulturer. Men sandheden er, at foreninger og initiativer med borgere af ikke-vestlig baggrund bidrager positivt til det danske samfund hver eneste dag. Et fremragende eksempel er Muslimer for Fred, der hvert år rydder op i Københavns gader efter nytår. Eller Vollsmose Boxing, som på få år har formået at få unge drenge væk fra gaderne og i stedet producere 23 danske mestre i eliterækkerne. Klubben har fået flere priser for dens sociale arbejde og resultater i lokalområdet såvel som bokseverdenen. Sidst men ikke mindst kan nævnes projektet Get2sport, som fodboldklubben ACFC fra Gellerup er med i, og som har resulteret i bedre koncentration i skolen, nye venner og højere selvtillid blandt de unge deltagere.
Vi må også stille spørgsmål ved den logik, der ligger bag Mercados forslag om assimilation som løsning. Assimilation handler om at fjerne forskelligheder og tvinge minoriteter til at underkaste sig majoritetens værdier. Men Danmark er ikke bygget på tvang og ensretning – det er bygget på frihed, demokrati og retten til forskellighed. Hvis vi virkelig tror på vores egne værdier, så skal vi turde lade dem bestå uden at frygte andre kulturer. Stærke værdier behøver ikke sindelagskontrol eller trusler om assimilation for at overleve.
Forskellighed er ikke en belastning, men en styrke for vores samfund. At være dansk er ikke en fastsat definition, og der findes ingen faglig konsensus om, hvad “danske værdier” egentlig er. Derfor er det uværdigt og skadeligt, når politikere som Mercado graver kløfter mellem os ved at mistænkeliggøre og dæmonisere en hel befolkningsgruppe. Muslimer er en vigtig, positivt bidragende og fast bestanddel af det danske samfund, og hverken Mercado eller hendes diskriminerende retorik kan ændre på det.
Danmark har altid været stærkest, når vi har omfavnet forskelligheden og ladet den bidrage til vores fællesskab. I stedet for at grave kløfter og så mistillid bør landets politikere fremme forståelse og bygge broer. Det er kun gennem respekt og fællesskab, at vi kan sikre et stærkt og sammenhængende samfund.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
