Kære alle!
I dag står jeg foran jer med et tungt hjerte og en dyb følelse af frustration og sorg.
Jeg mangler vitterligt ord til at beskrive mængden af sorg og magtesløshed.
Denne tale er endnu engang dedikeret til alle mine kollegaer i Gaza, som har betalt den ultimative pris for at udleve deres lægeløfte for at redde liv under de mest umenneskelige forhold.
Lige nu er Gaza et inferno, hvor de sundhedsfaciliteter, der burde være et fristed for mennesker i nød, bliver angrebet og ødelagt.
Vi har et valg som nation. Vi kan vælge at stå på retfærdighedens side, eller vi kan vælge at vende det blinde øje til. Men vi som folk kan ikke længere være tavse.
For nylig fandt man endnu en massegrav. 15 civile hjælpearbejdere fra Røde Halvmåne, FN og det palæstinensiske civilforsvar var på vej ud for at hjælpe ofrene for endnu et israelsk luftangreb – vel at mærke en redningsaktion som var blevet koordineret med det israelske militær forinden. De 15 kørte i ambulancer og andre biler, tydeligt mærket som redningskøretøjer. De vendte aldrig tilbage.
Fem dage senere blev deres lig fundet. Israelerne havde ellers forsøgt at skjule sporene ved at smide både køretøjer og lig i en massegrav og dække dem til med sand.
Euro-Med Human Rights monitor har gennemgået, hvad vi indtil videre ved om massakren mod paramedicinere og redningsarbejdere i Gaza.
Nogle af ligene havde over 20 skudhuller. Flere ansigter og kranier smadret af henrettelsesskud. Flere var bagbundne og tortureret. Nogle af redningsarbejderne blev endda begravet levende.
De blev begravet i en massegrav, ambulancer og redningskøretøjer smadret med bulldozere og antændt.
Det er ikke den første massegrav i Gaza, der vidner om henrettelse af sundhedspersonale. Vi har set det tidligere omkring Al Shifa-hospitalet og al Nasser-hospitalet.
Sidste år belejrede Israel Al Shifa (det ældste hospital i Gaza) i to uger, anholdt journalister og brød al kommunikation. Da de israelske styrker trak sig, blev der fundet massegrave med civile og patienter, der var blevet henrettet, kørt over af tanks, udsultet og tortureret. Over 400 mennesker blev dræbt, inklusiv de, der forsøgte at flygte. Hospitalet blev totalt ødelagt, og intet medicinsk udstyr kunne bruges.
For nyligt blev Nasser-hospitalet igen angrebet om natten, denne gang den kirurgiske del af hospitalet, hvor flere læger og patienter var til stede. Endnu engang bliver sundhedspersonale og patienter et mål.
Det giver ingen mening at nedslagte ubevæbnet civilt sundhedspersonale eller patienter på denne måde.
I starten af folkemordet bombede den israelske hær det eneste kræfthospital i Gaza, som varetog kræftbehandlinger for 10.000 patienter. For herefter at overtage hospitalet og bruge de resterende bygninger som militær base i et år. I sidste uge blev de resterende dele af hospitalet sønderbombet.
Ifølge Israel og deres støtter er det legitimt at bombe hospitaler eller infrastruktur under påskud af, at Hamas bruger hospitalerne til militære formål. Israel har retfærdiggjort angrebene med ordet selvforsvar.
Kan I se det absurde i at bombe et hospital, at dræbe ubevæbnet sundhedspersonale og patienter?
Siden folkemordet begyndte, har WHO bekræftet over 516 angreb på sundhedsfaciliteter og ambulancer, over 1000 læger, sygeplejersker, paramedicinere og andre nødhjælpsarbejdere er blevet dræbt.
Det er uacceptable og umenneskelige handlinger. Sundhedsvæsenet i Gaza er i forfald.
De resterende hospitaler er ikke længere hospitaler, de er flygtningecentre, de er gravpladser, og de er steder for desperation.
Det er et systematisk forsøg på at knække folket i Gaza, at knuse modstanden og fratage dem muligheden for livsnødvendig behandling.
Verdens svar? Tavshed
Jeg taler her ikke kun som læge, men som et menneske, der føler et moralsk ansvar for mine kollegaer. Angrebene på hospitalerne er et brud på international humanitær lov. De frarøver liv, de ødelægger håb, og de sætter alle sundhedsarbejderes liv på spil. Og hvad er verdens svar på dette? Tavshed.
Hvordan kan det være, at ingen af disse angreb har affødt handling fra den danske regering? Hvordan kan det være, at vi som land ikke har stået op og sagt klart og tydeligt, at disse handlinger er uacceptable?
Hvis dette var sket i Israel, er jeg overbevist om, at fordømmelse og sanktioner ville være kommet prompte.
Hvor blev international humanitær lov af? Hvor blev vores moralske ansvar af?
Danmark har vendt det blinde øje til.
At Israel begår massive og brutale krigsforbrydelser i Gaza må efterhånden være hævet over enhver tvivl.
I, der tidligere har kæmpet for det ukrainske sundhedsvæsen og bakket op omkring ukrainske flygtninge, men som ikke har sagt et eneste ord om Gaza – jeres tavshed har konsekvenser.
Vi svigter vores kollegaer i Gaza, vi svigter menneskerettighederne, og vi svigter det ansvar, vi har for at beskytte dem, der arbejder for at redde liv, også i de farligste og mest utålelige situationer, hvis ikke vi siger fra nu.
Jeg vil også rette en appel til de af mine kollegaer, der har været tavse de sidste 18 måneder. I, der tidligere har kæmpet for det ukrainske sundhedsvæsen og bakket op omkring ukrainske flygtninge, men som ikke har sagt et eneste ord om Gaza – jeres tavshed har konsekvenser.
Vores kollegaer har brug for vores stemmer. De har brug for, at vi står op og kræver, at de bliver beskyttet, at deres arbejde bliver anerkendt, og at deres liv bliver værnet om.
Når vi ignorerer det, der sker i Gaza, sender vi et signal om, at ikke alle liv er lige værd.
Jeg vil gerne ære de modige sundhedsarbejdere, som er blevet dræbt, bortført eller tortureret i kampen for at redde liv i Gaza. Der er mange helte i Gaza. Jeg vil blot nævne et par af de helte, der har sat deres liv på spil for at opretholde sundhedsvæsenet, selv når deres eget liv er blevet truet.
Ghassan Abu Zohry og Mahmoud Shehada blev bortført af den israelske hær i februar 2024. De sidder stadig fanget i israelske fangelejre. Deres helbred er i alvorlig fare.
Adnan Al-Bursh, en internationalt anerkendt ortopædkirurg. Han blev voldtaget til døde efter at være blevet tortureret i israelsk fængsel under fire måneders tilbageholdelse.
Hussam Abu Safiya, en børnelæge og hospitalsdirektør, der ikke lod sig skræmme af granatnedslag og gentagne angreb på Kamal Adwan-hospitalet, er blevet bortført og rapporteres at blive tortureret i israelske fangelejre. Hans 16-årige søn blev dræbt i et angreb på hospitalet.
Disse navne symboliserer det heroiske mod, som vi bør støtte, som Danmark bør anerkende og kæmpe for. Vi bør huske deres navne, vi bør kræve handling, og vi bør vise verden, at vi ikke accepterer, at sundhedsarbejdere bliver mål for angreb.
Vi kræver handling
Jeg opfordrer den danske regering til at tage ansvar og til at tage handling!
Vi skal som stat værne om international humanitær lov.
ORD er ikke længere NOK. ORD har indtil videre ikke reddet palæstinensiske børns, civiles og sundhedspersonales liv.
Ord har ikke hindret Israel i at bombe palæstinensiske hospitaler.
Ord har ikke tilladt adgang til mad og vand.
Vi kræver handling!
Vi har et valg som nation. Vi kan vælge at stå på retfærdighedens side, eller vi kan vælge at vende det blinde øje til. Men vi som folk kan ikke længere være tavse.
Mette Frederiksen taler i disse dage om internationale spilleregler og vigtigheden om at overholde dem og opretholde den verdensorden, der er kæmpet for i kølvandet på Anden Verdenskrig. De selvsamme spilleregler hun har undgået at følge, når det kommer til palæstinenserne, og når det kommer til at stille Israel til ansvar for deres gentagne brud på international lov.
Jeg beder derfor om følgende handlinger fra den danske regering:
- Anerkend Israels handlinger som krigsforbrydelser og brud på international humanitær lov.
- Tilbyd behandling af de kritisk syge og sårede fra Gaza, fuldkommen i tråd med hvad WHO anbefaler.
- Arbejd for at få læger som Abu Safiya og Abu Zohry løsladt gennem diplomatiske kanaler.
- Suspendér enhver militær og økonomisk støtte til Israel, indtil landet overholder international humanitær lov.
- Stop våbenhandlen med Israel.
Hvis vi ikke handler nu, vil historien hvis ikke allerede huske os som medskyldige i denne menneskeskabte katastrofe.
I der er dukket op i dag har handlet, I bruger jeres stemmer til at sige fra. I kræver handling fra vores regering.
I er lyset i denne mørke tid af krigsforbrydelser, hykleri og ondskab.
Til slut vil jeg hædre dem, der har givet deres liv i tjeneste for andre, og lad os hylde deres mod.
Free Free Palestine!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
