Jeg vil gerne uddele en næse til blå bloks debattører, som i dag i Folketinget den 21. december debatterede, om Inger Støjberg skulle dømmes uværdig til at sidde i Folketinget. Jeg finder det mærkeligt, at blå blok ikke vil acceptere retsstatens domsafsigelser. Jeg finder, at alle folketingsmedlemmer, som ikke vil acceptere domme, dømt af udvalgte dommere bør overveje, om de overhovedet støtter vores retssystem. Det er præmissen for et retssamfund, at vi accepterer de domme, som følger af at udføre ulovlig handling i forhold til Danmarks lovgivning.
Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er ifølge debatten i Folketinget dags dato inden afstemning om hendes værdighed til at forblive i Folketinget meget utilfredse med rigsretsdommen over Inger Støjberg samt over Folketingets udprægede mening om, at Støjberg skal vurderes som uværdig til at sidde i Folketinget.
Denne dom handler ikke om holdninger til barnebrude, men om at tidligere minister Inger Støjberg har overtrådt ministeransvarlighedsloven. Tilsyneladende mener blå blok, at Folketinget skal se bort fra domsafsigelsen, ikke dømme ud fra retsfølelsen i samfundet, men dømme ud fra, at et folketingsmedlem står retssikkerhedsmæssigt højere end civile borgere.
I det civile samfund – dér må man finde sig i at være dømt, at være udelukket af en del af samfundet i en lang periode på grund af overtrædelse af straffeloven. Man får ikke en chance i samfundet, hvis man har en sort straffeattest. Inger Støjberg kan, hvis hun vil, efter endt afsoning af to måneders ubetinget fængsel stille op til folketingsvalg igen, den dag hun vil uden hensyntagen til hendes straffeattest. Betinget eller ubetinget straf giver altid en plet på straffeattesten, men dette gælder ikke for folketingsmedlemmer. Det kræver ikke en ren straffeattest at være medlem af Folketinget.
Inger Støjberg blev i dag dømt uværdig til at være valgbar til Folketinget, men kun indtil hun har overstået sin straf. Alle andre civile borgere er dømt ude i fem år på grund af en straffeattest.
I valgloven står der klart og tydeligt, at det er Folketinget, som træffer afgørelse om valgbarhed. Dette forstår diverse debattører i Folketinget ikke. Dette kan ses på Folketingets tv fra debatten inden afstemningen. Måske vi burde lave en folkeafstemning om, hvem som kan være værdige til valgbarhed. Dette ville medføre, at Folketinget kunne undgå den grimme debat med vuggestuen i blå blok.
Skal vi som civilbefolkning finde os i, at der er stor forskel på at være folketingsmedlem og civil borger? Får Inger Støjberg for øvrigt eftervederlag, løn eller andet efter udtræden af Folketinget? Hvis hun gør, er det så rimeligt – når man har en storplettet straffeattest?
Denne dom handler ikke om holdninger, men om overtrædelse af dansk lovgivning. Jeg er selv fuldstændig enig i, at barnebrude i Danmark aldrig skal accepteres, enig i at indvandringen til Danmark skal minimeres, enig i med de fleste om, at vi kun skal hjælpe borgere i nød. Men – jeg kan ikke have medlidenhed med folketingsmedlemmer og civile borgere, som straffes. Dommerne i vores retssamfund har talt, og så er den uddebatteret. Er man uenig, så bør de uenige kæmpe for at ændre loven, således at folketingsmedlemmer fremover får immunitet… Dette vil så ikke være foreneligt med vores demokratiske regelsæt. Ingen er højere end lovgivningen.
Hvorfor skal Folketinget debattere en dom, når retten har talt? Den civile borger har ikke samme mulighed for at debattere sin straffeattest efter en dom. Den civile, som er dømt, bliver ud over straffen yderligere dømt på straffeattesten i fem år.
Inger Støjberg blev i dag dømt uværdig til at være valgbar til Folketinget, men kun indtil hun har overstået sin straf. Alle andre civile borgere er dømt ude i fem år på grund af en straffeattest. Er det ikke urimeligt?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
