Arbejderen har slettet det meste af det sidste afsnit som lyder: “Som Arbejderens læsere kan se i debatten, ønsker DKP ikke at svare på min kritik. Ledelsen har sat medlemsdemokratiet ud af kraft, jeg må ikke skrive i partiets blade, eller deltage i medlemsmøderne i Midtjysk distrikt som Sydjysk nu hører under, jeg får simpelthen ingen indkaldelse. Sådan handler kun renegater og revisionister som ønsker at skjule deres sande hensigter!”
Jeg glæder mig over at være på linje med ungdommen i DKU og deres udtalelse fra juni i år, hvor det blandt andet hedder:
“Vi forstår den nuværende krig i Ukraine som en imperialistisk krig, altså en krig om, hvilken imperialistisk sfære Ukraine skal tilhøre: Den “vestlige”; amerikanske, britiske, franske, tyske og danske (med flere) imperialistiske sfære eller den “østlige” – primært russiske – imperialistiske sfære.
I den forstand, er der ingen ændring i krigen, da der aldrig har været tvivl om, at krigen var en inter-imperialistisk krig, og at de russiske imperialister indledte denne krig med mål om at udvide deres interessesfære, men dette kunne have taget mange former.
En oplagt ville være tilbagevendelse til Minsk-aftalerne (en aftale der i praksis ville dele Ukraine mellem østlig og vestlig interessesfære ved at devaluere ukrainsk statsmagt til oblast-niveauet), som relativt set ville være til den russiske imperialismes fordel.”
Derimod undrer det mig meget at se KPiD’s holdning til krigen. I et debatindlæg på DKU’s facebookside skriver Rikke Galina Frydensbjerg Carlsson:
“Hvilken frihed har de russisktalende ukrainere, som har boet der siden zarens tid. Hvem anerkender deres ret til at leve og bo i deres land? Altså dem som er tilbage og ikke flygtet til Rusland?
Hvem forsvare ukrainernes selvbestemmelse til at ændre Zelenskys ophævelse af overenskomsten, der berører 94 procent af arbejdsstyrken, som indebærer nultimerskontrakter, hvor de ikke kan garantere arbejde og ikke må tage arbejde andetsteds, og demokratiske partier og organisationer er blevet forbudt, (det er ikke Rusland eller NATO, som har indført dette).
Jeg støtter ikke Ukraine som den nation, den opfører sig som, ligesom jeg ikke støtter Israel som nation. Men jeg støtter alle diplomatiske muligheder for fred og hjælp til krigens ofre. Ukraines grænser er ikke gamle og har tilhørt mange af de omkringliggende lande. Disse befolkningsgrupper skal respekteres og rummes – ikke trynes af en tyran som Zelensky og hans bagmænd.”
Det lyder som en indirekte accept af Ruslands angreb på Ukraine for at beskytte de russiske mindretal. Dermed underkender KPiD reelt den udtalelse, partiet har underskrevet om krigen som en imperialistisk krig. (Se Solidnet website).
Som Arbejderens læsere kan se i debatten, ønsker DKP ikke at svare på min kritik.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.