DSB er gået i gang med den helt store rekrutteringsrunde, efter at en massiv medarbejderflugt har fundet sted de seneste par år blandt lokomotivførerne på den københavnske S-bane.
Tæt på 20 procent af de ansatte lokomotivførere har valgt at søge nye græsgange, samtidig med at DSB har fastholdt et ansættelsesstop, imens de afventede lovhjemmel til den nye ”bybaneuddannelse”.
Nu burde pendlerne og personalet jo juble, for snart vil der omsider blive ansat nye folk, der kan erstatte de mange medarbejdere, som er forsvundet de seneste år. Men virkeligheden er desværre langt mere dyster og maler et billede af lovgivningsmæssigt makværk og en ny uddannelse, hvor sikkerhed, teknisk viden, modenhed og forudgående uddannelse ikke blot er beskåret, men savet fuldstændigt væk.
Den nye bybaneuddannelse lægger op til, at man ansætter folk, der skal trykke på en knap, der får toget til at køre, bremse og åbne dørene. Sker der noget uventet … må de ringe til en voksen …
Den nye bybane kan bedst beskrives med følgende analogi:
Du er taget en tur i Legoland og tager en tur i trafikskolen, hvor du får udstedt et ”Legoland-kørekort” efter at have bestået køreprøven på deres minibane. Du hopper derefter ind i en bil og kører hjem, da Trafikstyrelsen nu mener, at du har de fornødne kvalifikationer til at gebærde dig i trafikken.
Uddannelsen som bybanefører, der på sigt skal erstatte lokomotivførerne på S-banen, er kogt ned til sølle 45 dage. (se bilag 1)
Til sammenligning tager en tilsvarende uddannelse som lokomotivfører 11 måneder (bilag 2) og kræver både en studentereksamen, højere alderskrav, en modenhed og teknisk forståelse, der langt overstiger kravene til de nye bybaneførere.
Som det fremgår af de trafikale regler for S-banen, (Banedanmark ORS s. 7), står der: ”Lokomotivføreren er ansvarlig for sikkerheden på det tog eller køretøj, der fremføres”.
Men sikkerhed er nok kun noget, vi leger med den nye uddannelse, for hvordan kan en bybanefører efter cirka 45 dage være sikkerhedsansvarlig for et tog, der transporterer op imod 1500 passagerer, som eneste uniformerede personale ombord? Og er denne pludselig ansvarsløs i tilfælde af en ulykke, evakuering, teknisk fejl, personpåkørsel, brand med mere, da de jo ikke er lokomotivfører, men bybanefører?
Men lad os bruge et øjeblik på at kigge på lovgivningen på området, da der er noget, der lugter forfærdeligt. Det er lugten af inkompetent lovgivning hos transport-, bygnings- og boligministeren, der via: Lov 2015-05-27 nr. 686 Jernbanelov, § 39 C fastslår følgende:
”Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter særlige regler om bybaner, herunder […] tekniske krav og helbreds- og kompetencekrav for bybaneførere”.
Ud fra ovenstående er en ny bekendtgørelse på vej fra transport-, bygnings- og boligministeren, en bekendtgørelse der i øjeblikket er sat i bero grundet det igangværende folketingsvalg.
Den nye bekendtgørelse fra transport-, bygnings- og boligministeren hedder:
”Bekendtgørelse om krav til fremføring af S-togskøretøjer på S-banen”.
Det er via denne nye, ikke-udgivne bekendtgørelse, at lovhjemmel skal findes til den nye bybaneuddannelse, men udkastet til bekendtgørelsen har på nuværende tidspunkt ikke engang været i offentlig høring!
Hvordan kan man begynde at rekruttere til en ny uddannelse baseret på en bekendtgørelse, der endnu ikke er hjemlet i lov, og reducere uddannelsestiden fra 11 måneder til 45 dage?
Betyder trafiksikkerhed så lidt for trafikministeren og hendes embedsværk i Trafikstyrelsen, at man mener, at det sikkerhedsmæssige ansvar bortfalder, blot fordi at signalerne er blevet digitale og nu bliver sendt til togets computersystem?
Vi befordrer dagligt 300.000+ passagerer på den københavnske S-bane, som er dybt afhængige af, at personalet, der fremfører togene på S-banen, besidder de fornødne kompetencer og den fornødne uddannelsesmæssige baggrund, der kan træde til, når der er signaluorden, personpåkørsler, brand, evakuering, førstehjælp, konflikthåndtering, håndhævelse af ordensreglementer og meget mere.
Den nye bybaneuddannelse lægger op til, at man ansætter folk, der skal trykke på en knap, der får toget til at køre, bremse og åbne dørene. Sker der noget uventet ud over dette, må de ringe til en voksen, som forhåbentligt kan hjælpe, imens de holder stille på Lars Tyndskids mark med 1500 vrede passagerer i et overfyldt og til tider overophedet tog, uden kompetence, erfaring eller beføjelse, imens de så venter på, at en ”rigtig” lokomotivfører kan komme ud til dem og overtage styringen.
Den nye bybaneuddannelse er simpelthen en hån imod vores fag og alt, der hedder trafiksikkerhed. Vil du trygt sende dit barn afsted med S-toget vel vidende, at vedkommende, der sidder forrest i togene, fremover er 18 år, ingen uddannelse ud over 9. klasse har og kun har modtaget 45 dages træning, før de er blevet gjort ansvarlig for at fremføre et 100 tons S-tog med 120 kilometer i timen?
Det er os, som sidder forrest i toget, hvis der sker en ulykke, som skyldes manglende uddannelse af vores fremtidige kollegaer, og hverken vi eller vores passagerer kan være tjent med, at sikkerheden på den københavnske S-bane bliver tilsidesat, som det er tilfældet, når man fjerner den jernbanesikkerhedsmæssige uddannelse!
Bilag 1 Bybanefører 45 dage.
Bilag 2 Lokomotivfører S-tog og F&R 48 uger (LKF-B).
Bilag 3 Klargøringslærling Vedligehold 52 uger (LKF-A)
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
