Læserbrev
Med forslaget om indførelse af en fælles EU-mindsteløn er de fremskridt, som danske lønmodtagere har opnået gennem faglig organisering og indgåelse af overenskomster blevet bragt i fare.
Uden hensyn til de særlige forhold, hvorved Danmark og en række andre lande i EU har organiseret deres arbejdsmarked på, søger EU at gå efter laveste fællesnævner. Selvom nogle argumenterer for, at dette er et solidarisk løft for dem i andre lande i EU, der med rette har brug for bedre vilkår, så er det ingenlunde intentionerne bag eller effekterne af dette forslag.
EU-kommissionens forslag om fælles EU-mindsteløn blev præsenteret den 28. oktober 2020. Her i 2022 er det blevet en mærkesag for den franske ministerpræsident at få gennemført under det franske EU-formandskab. Godt bakket op af stærke kræfter i Europa fremsættes forslaget nu som en redning for lønmodtagere i EU-landene. Men forslaget vil ikke dæmme op for den kolossale forråelse og skævvridning, der hastigt spredes på det europæiske arbejdsmarked.
Vi vil på mange områder kunne se frem til en udhuling af kollektive rettigheder.
Indførelsen af forslaget vil resultere i, at et land i EU kan blive forpligtet til at indføre en mindsteløn, medmindre at 80 procent af lønmodtagerne er dækket af en overenskomst. Dette vil reelt set være vanskeligt for stort set alle lande i EU. Danmark vil på papiret undslippe, da vi for nuværende er dækket med 82 procent. Men flere ting gør, at Danmark i praksis vil blive underlagt EU’s magt.
Reelt vil der åbnes en kattelem for, at danske overenskomster og kollektive rettigheder kan undermineres. Det vil nemlig være muligt for den enkelte at gå til EU-domstolen og rejse krav om individuel løn- og rettighedsfastsættelse. Dette vil ganske enkelt være efter laveste fællesnævner, og vi vil på mange områder kunne se frem til en udhuling af kollektive rettigheder. Hvis vi for eksempel vender blikket mod Tyskland, kan vi se skrækeksempler med massevis af jobs, der ikke sikrer et levegrundlag, og jobs, der er reelt er løsansættelser på daglejerbasis.
Danmarks Kommunistiske Parti ønsker ikke denne udvikling realiseret. Vi mener, at forslaget om fælles EU-mindsteløn er et direkte frontalangreb på danske overenskomster og den fortsatte kamp for ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Mange steder i Europa vil det også resultere i, at minimumslønnen vil blive fastlagt som en fast normalløn. Det betyder, at store dele af den europæiske fagbevægelse vil blive smadret, og den faglige organisering vil falde. Dette vil ikke være til gavn for lønmodtagerne, men for store virksomheder, der i forvejen høster størstedelen af frugterne på det europæiske arbejdsmarked.
Danmarks Kommunistiske Parti siger klokkeklart nej til EU’s fortsatte magtudvidelse og angrebet på danske overenskomster og løn- og arbejdsvilkår.
Vedtaget på landsledelsesmødet 26.-27. februar 2022, København
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
