Året 2022 har været et på alle måder begivenhedsrigt år: I februar invaderede Rusland Ukraine, som et led i den imperialistiske krig om en nyopdeling af verden. DKP har udsendt vidt forskellige meninger om krigen; tilslutning til en fælles udtalelse med andre kommunistiske partier, som fordømmer krigen, forståelse for Ruslands invasion som en beskyttelse af de russiske mindretal i Donetsk, samtidig med at partiet anbefaler at stemme på Enhedslisten!
På et møde for de kommunistiske partier på Cuba i oktober, sagde DKP i en fælles erklæring med KPID bl.a.: følgende:
”Mange venstreorienterede opportunister stemmer for våben og ødelæggelse i Ukraine. De accepterer NATO og EU som en del af løsningen. NATO og EU er dog en del af problemet. Vi så det, da verden stod over for den første verdenskrig.
Endnu en gang står kommunisterne meget alene i kampen mod krig og imperialisme. Derfor skal vi styrke sammenholdet i bevægelsen, så krigsmagerne kan bekæmpes. I lyset af disse alvorlige begivenheder ser vi i Danmark, at USA får lov til at have militær tilstedeværelse i Danmark. De bruger danske havne til at transportere deres våben til Ukraine. Folket i Ukraine dør, Våbenindustrien i USA og EU bliver rigere. Det er ikke nyt, at den herskende politiske klasse i Danmark gør, hvad den amerikanske imperialist kræver.” (Solidnet)
Her findes ingen analyse af krigen eller dens årsager, blot en generel fordømmelse af krigen. Vi kan kun forstå udviklingen i DKP, som en opgivelse af det marxistiske standpunkt og en overgang til renlivet opportunisme.
Hvordan kan man fortsat støtte Enhedslisten, som man betegner som opportunister? Det der foregår er et fordækt spil, som skal narre arbejderklassen til at tro at DKP forsat er et revolutionært parti.
DKP fælles optræden med KPID, er et forsøg på at genforene de to partier. Det har flere gange lidt skibbrud og det gør det også denne gang, fordi der er grundlæggende modsigelser mellem partierne.
Alternativet er et samarbejde baseret på aktionsenhedens metode, sådan som det er formuleret i de to partiers programmer.
DKP markerede sig overhovedet ikke i valgkampen. I partiets to blade Skub og DKP-nyt var valget slet ikke omtalt, som om det overhovedet ikke fandt sted. DKP lever en skyggetilværelse af sig selv, fra ca. 10.000 medlemmer i 1980´erne til ca. 100 medlemmer i dag. Afviklingen foregår målbevidst og systematisk for at give plads til ´Det nye Venstre´ – Enhedslisten som ledelsen betegner som opportunister!
Lars Ulrik Thomsen, medlem af DKP.
Log ind for at svare
