Læserbrev
Kære Daniel, det er et meget smukt digt, du har skrevet: Du må ikke stoppe med at være poetisk.
Log ind for at svareMin tablet den plinger og plinger.
Min telefon den ringer og ringer.
Ligger i sengen med min nyfødte på mit bryst, anspændt af vrede.
Da jeg ser, et missil igen har udslettet en civil gade.
Billederne de ruller ind.
Det jeg ser, tømmer mit sind.
Lever i en verden der er ussel og blind.
Mine øjne er lukkede, men illustrationerne kan ik’ forsvind’.
Vi er født med en stemme, der er til for at bli’ brugt.
Da vi lever i en verden, der er forskruet og korrupt.
På operationsbordet uden strøm … og el.
Taber intet håb, de klarer sig selv.
Fokuserer under lyset fra deres telefoner.
Dette er umenneskeligt, har intet at gøre med nogen religioner.
Vi er nu stemmerne for de døde.
Og for de overlevende, uden vand og føde.
Af gråd er mine øjne helt røde.
Men en skønne dag skal de ansvarlige nok bøde.
Isbiler ruller gennem Gazas gader, ik’ med is og lækkeri.
Men for at opsamle endnu en omgang døde lig.
Vi er nu vidner til endnu en krig.
En mor mister alle hendes børn, forestil jer nu hendes skrig!
Verden er utrolig.
Jeg bli’r helt urolig.
Hver gang jeg ser en video med endnu en nedbombet bolig.
Nye stjerner på himlen, men hvor mange denne gang.
Listen den er lang.
For hospitalet sprang.
800 menneskeliv forlader denne verden på en enkel gang …
Den arabiske verden er tavse og ubrugelige. I ansvarlige.
Jeres hænder er røde og fuldkommen blodige!
Der bli’r kæmpet en kamp uden balance.
De små bli’r store og griber nu deres chance.
Om de ender i trance eller i en ambulance.
Vi stopper først, når muren er nede ved den grænse!
Vi ser kvinder og børn med lagner over deres kroppe.
Vi accepterer intet andet end at denne massakre, den skal stoppe!
Hvad vil du være, når du blir stor?
Det når vi ikke at blive, svarer de deres mor.
Efter hele kvarteret blev bombarderet.
På børns lemmer står deres navne noteret.
Så der er mulighed for, at de kan blive identificeret.
De overlevende er nu fuldkommen traumatiseret.
Deres fremtid hermed for altid spoleret.
Vi er ikke chokeret.
De ser intet forkert, men undrer sig over de geværer!
Israelerne “fortæller” jer om, hvad der sker.
Og gør alt for at manipulere, mens Palæstina ikke tier.
De viser jer, hvad der i den sande verden sker!
Jeg står nu på pladsen og brænder indvendigt lige nu og her!
Fordi navnet er Aisha og ikke Karina.
Vil medlidenheden fra Vesten ik’ befri mit Palæstina!
De binder os på mund og hånd.
Men de vil aldrig knække min Palæstina-ånd!
Foto: Mahmud Hams/AFP/Ritzau Scanpix
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
