Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet og Danmarks fremtidige deltagelse i EU’s fremtidige militære samarbejde handler i hovedsagen om Unionens militæroperationer i udlandet og betyder intet for Danmarks forsvar eller Europæisk “fælles forsvar” i den almindelige forstand.
EU’s “Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik” spiller ikke nogen særlig rolle i medlemslandenes nationale forsvarsstrategier. Afskaffelse af forbeholdet betyder, at Danmark får pligt til at finansiere – samt muligheden for at tilslutte sig – militæroperationer i udlandet.
Vi mener, at disse ofte iværksættes af magtpolitiske og med rå interessevaretagelse rundt omkring i verden. På trods af udtalte ædle motiver om at skabe stabilitet og udfolde dyder er det de stærkeste og tidligere kolonimagter i EU, der udstikker kursen.
Det forekommer os urealistisk, at Danmark i fremtiden vil nedlægge veto over for operationer, som Frankrig, Tyskland og Italien ønsker at iværksætte.
De har derfor lokalt været opfattet i forlængelse af tidligere europæiske kolonipolitik uden den fornødne indsigt i og respekt for lokale forhold og har medvirket til at destabilisere lande, forstærke modstandsbevægelser og øge flygtningestrømme.
Vi mener, mange af EU-missionerne har været fiaskoer, der slæber et blodigt spor af overgreb, ulykker og skandaler efter sig, og at et EU, der opsøger “strategisk autonomi” og vil være global ordenshåndhæver, først og fremmest må undersøge de overgreb, der er begået under EU-flag, og gøre noget for at imødegå dem.
Det forekommer os urealistisk, at Danmark, der tidligere har bidraget til den slags operationer i andre regi, i fremtiden vil nedlægge veto over for operationer, som Frankrig, Tyskland og Italien ønsker at iværksætte.
Danmark har tidligere vist vilje til at deltage i den slags interventionspolitiske rammer, såsom NATO og det fransk-anførte EI2. Vi frygter derfor, at et flertal i Folketinget også vil støtte “aktivistiske” bidrag i EU-regi for at opnå samme anseelse, som Danmark har fået det inden for det atlantiske militærsamarbejde.
Derfor støtter vi et forslag om, at danske soldater og udstyr sendes ud i aktivistiske bidrag med to tredjedelsflertal i Folketinget.
Problemerne i mange af de afrikanske lande, hvor EU-styrker er aktive og træner sikkerhedssektoren, er, at de mangler “good governance”, der kan gøre noget ved arbejdsløshed, ulighed, skattely, kriminalitet og korruption. De problemer løser man ikke med militære midler.
Politikere har for eksempel varslet, at når forsvarsforbeholdet var væk, skal Danmark deltage i EU’s sømilitære piratbekæmpelse ud for Somalia. Problemet med pirater i Somalia skyldes imidlertid, at de somaliske fiskere ikke længere kan leve af at fange fisk. Fiskene fanges, og koralrevene ødelægges af store trawlere fra EU og Japan.
Det ville derfor være mere effektivt, hvis Danmark lagde pres på EU for at stoppe trawlernes rovfiskeri og for at sikre somaliernes ret til naturressourcerne i havet ud for Somalia. At sætte militæret ind er dyrt og bidrager kun til at fastholde Somalia i fattigdom og postkolonial udplyndring.
Vi opfordrer til, at Danmark alene og via EU intensiverer den humanitære bistand, der kan være med til at ændre levevilkår og skabe stabilitet i regionen.
Vi opfordrer Danmark til i samarbejde med EU at støtte FN’s bestræbelser på konfliktnedtrapning, fredelig konfliktløsning, fredsskabende og -bevarende indsatser, også i de afrikanske lande.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.