Læserbrev
For nogen tid siden lå jeg tre uger med RS-virus. Lige da var ventelister til psykologhjælp i psykologordningen (ydernummer) meget oppe i medierne. Og det er det stadig. Der er stort pres på ordningen, der de sidste år er udvidet til også at rumme et voksende antal unge i mistrivsel.
Jeg benyttede tiden bænket til min sofa til at se et offentligt samråd live på tv. Det var virkelig interessant. Der deltog fire politikere fra tre partier og den indkaldte minister på området i samrådet. Det, der gjorde indtryk på mig, var, at samrådet – en konstruktion der er til for yderligere at afdække et emne for vores folketingspolitikere – for en stor del foregik på forkerte præmisser med ingen eller kun lidt berigtigelse.
For eksempel hvor meget det koster at få et ydernummer. Men psykologers ydernumre tildeles af regionen, de kan ikke købes. En væsentlig del af de faktuelle oplysninger om ordningen, der blev refereret til, og som formede dialogen, var simpelthen fejlagtige.
Den konstruktion, der skulle sikre et oplyst beslutningsgrundlag og demokrati, blev teatertorden.
Det så jeg, fordi jeg var syg, fordi det berørte mit fag, og fordi vi tænker, at de politiske beslutninger i vores samfund skal tages på oplyst grundlag. Et lille tilfældigt indblik i vores folkestyre. Der gav anledning til bekymring for de politiske processer, vi baserer vores samfundsindretninger på.
Jeg ved, at diverse interessenter var på banen dengang og tilbød sig i forhold til at belyse, hvordan ordningen ser ud, og hvad der har vist sig af svagheder. Jeg ved også, at det var svært for dem at komme til orde, at få foretræde for for eksempel ministeren og at gøre deres bidrag gældende. Men de gjorde, hvad de kunne.
Og jeg er overbevist om, at de tre politikere, der havde bedt om det nævnte samråd, gjorde det for at få svar på nogle spørgsmål, der skulle ruste dem til debat og styrke et kommende beslutningsgrundlag.
Resultatet af alles gode intentioner udeblev. Og den konstruktion, der skulle sikre et oplyst beslutningsgrundlag og demokrati, blev teatertorden.
Lige nu står vi for at skulle indføre en 10-årsplan for psykiatrien. Hvordan sikrer vi, at det ikke også sker her? Gør vi, som vi plejer, forpasser vi muligheden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
