Som Ruslands FN-ambassadør fremfører, var det reelt Ukraine, der startede krigen i 2014.
Janukovitj blev demokratisk valgt ved et OSCE-overvåget valg i 2010, og da USA og EU selv er medlemmer af denne sikkerheds- og samarbejdsorganisation, giver det jo ingen mening at påstå, at valget var valgsvindel.
USA og EU, bakket op af flertallet af deres vælgere, retfærdiggør det abrupte magtskifte i 2014 med, at det var det ukrainske folk, der handlede.
Postulatet var, at ukrainerne var utilfredse med, at Janukovitj havde fravalgt EU som handelspartner til fordel for Rusland.
Nu plejer folk at demonstrere for mere konkrete ting som at få mere i løn af kapitalisterne og deres forvaltere/opretholdelse af reallønnen, hvilket jo også er reelt, da det refererer til materielle behov, og nok også for eller imod EU – men altså ikke for noget så komplekst, specifikt og relativt abstrakt som udenrigspolitiske handelsanliggender. Skulle ukrainerne da have mere specialindsigt heri og i det hele taget være mere politisk aktivt demonstrerende end de øvrige europæiske lønarbejdere?
Begrundelsen for magtovertagelsen på Maidan-pladsen i 2014 synes … at være totalt irrationel.
Derudover, hvilken handelsinteresse skulle Ukraine, som transitland for russisk olie og gas, have i at fravælge EU?
Ud over energisamarbejde, hvorfor skulle Ukraine fravælge andre former for samarbejde med EU til gensidig fordel, for eksempel teknologisamarbejde?
Begrundelsen for magtovertagelsen på Maidan-pladsen i 2014 synes således – ud fra Ukraines egne (og Ruslands) økonomiske interesser – at være totalt irrationel.
Demonstranterne, som påstod, at de repræsenterede befolkningen, kunne, såfremt der var hold i deres argument, have afsat Janukovitj ved et efterfølgende demokratisk OSCE-overvåget valg.
Den postulerede handelsudelukkelse af EU blev brugt af disse kupmagere som røgslør for andre dagsordener.
I forlængelse heraf anklages Rusland af Enhedslisten for at have invaderet Ukraine – som CIA-neo-nazisterne ulovligt forudgående tog magten over – for at være imperialistisk. Fordi Rusland – efter brudte Minsk-aftaler af modparterne og forgæves diplomatiske forsøg – endelig i 2022 greb ind over Kyjiv-regimets massedrab på etniske russere i Donbass – fordi Rusland forsøger at genoprette den legitime politiske situation før kuppet i 2014.
Og fordi Rusland naturligvis ikke vil have NATO-raketter pegende direkte mod sig på den anden side af grænsen. Hvordan ville Danmark og danskerne reagere, hvis Sverige havde atomraketter pegende mod Danmark?
Og hvem har i øvrigt ageret imperialistisk siden 1989-91, hvem kontrollerer i dag den eks-sovjetiske sikkerhedssfære og endda samtlige eks-sovjetiske republikker minus Rusland og Hviderusland?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.