Krig har ikke nogen plads i vor tid, sagde den danske statsminister efter Ruslands invasion i Ukraine.
Det skal øjensynligt forstås sådan, at Europa lige siden afslutningen på Anden Verdenskrig har været et fredens kontinent, og at det ikke er krig, vi søger, når vi er uenige, men dialog og forhandlinger. Men desværre, nej.
Der har i lange perioder været ført krige og invasioner i efterkrigstidens Europa.
Sovjetunionen invaderede de østeuropæiske lande Ungarn, Tjekkoslovakiet.
De europæiske kolonimagter førte krige og var aktivt deltagende i konflikter i “deres” kolonier: Frankrig i Algeriet og Indokina. Frankrig og England førte Mellemøsten ind det blodige opgør og efterfølgende den ødelæggende konflikt, vi stadig er vidner til i dag. I Latinamerika – “USA’s baggård” – har USA og deres efterretningstjenester medvirket til militærkup og krige i en uendelig kæde. Det er ikke dialog og forhandling, Vesten har grebet til.
Når vi til vores forsvar hævder, at vi i alle disse krige kæmpede for civilisationen og vores værdier, så ser det sort ud.
I dette årtusinde har vi ført blodige krige på andre kontinenter. I Afrika, i Mellemøsten; Afghanistan og Irak, hvor flere europæiske nationer deltog, heriblandt Danmark. Det har kostet op mod en million mennesker livet. Det har efterladt Irak som iransk vasalstat. Det har kastet Afghanistan tilbage i armene på Taleban-bevægelserne. Dertil kommer de omfattende luftbombardementer af Libyen, der efterlod landet i et kaos af kriminelle militser og har sendt mange mennesker på flugt.
Og jeg vil sige, at når vi til vores forsvar hævder, at vi i alle disse krige kæmpede for civilisationen og vores værdier, så ser det sort ud. Krig indgår åbenbart – afhængig af hvor i verden vi befinder os – som en del af den danske regerings strategier. Ingen dialog og forhandling.
Ukraine i dag
Ukraine er i dag invaderet af Rusland. Der er ikke længere fred i Europa.
Det ukrainske folk har igennem de sidste mange år levet i et samfund, der til stadighed har været trukket gennem militære konflikter og politiske sammenstød med usikkerhed om fremtiden og med en uindfriet drøm om fred og frihed.
Rusland har i lange periode truet Ukraines selvstændighed og forhindret landet i at føre en selvstændig politik. Ukraine er sønderslidt i kampen mellem de to imperialistiske magter – USA og Rusland – der fra to sider kræver indflydelse i dette splittede grænseland. Ukraine befinder sig i et catch 22, hvor de vil være en udsat nation, lige meget til hvilken side de vender sig.
Ruslands krig i Ukraine er en handling, der ifølge FN’s Charter er en ulovlig handling, en forbrydelse. Det er uret, det skal standses. Spørgsmålet er hvordan?
Krig eller yderligere intervention løser intet – enhver krig ender ved et forhandlingsbord. Den storpolitiske krise kræver en øjeblikkelig antikrigsreaktion med nedtrapning, internationalt samarbejde og modstand mod unilaterale, ensidige foranstaltninger, militarisering samt andre former for økonomisk og militær hasarderet balancegang, der kun vil forstærke konfliktens menneskelige byrder. FN skal have et mandat, der skal standse vanviddet.
Vetoretten er en rest fra Den Kolde Krig, den skal afskaffes.
Opfordring til antikrigsaktivister
Vi opfordrer i dag sammen med det amerikanske DSA, Democratic Socialists of America (Bernie Sanders og Alexandria Ocasio-Cortez’ fraktion i Bidens Demokrater), USA til, at NATO trækker sig tilbage og standser den imperialistiske ekspansion, der har været med til at “sætte scenen” for konflikten. Vi og DSA kræver øjeblikkelig våbenstilstand og fuldstændig tilbagetrækning af de russiske tropper fra Ukraine.
Vi opfordrer antikrigsaktivister verden over til at modsætte sig den voldelige eskalation og kræve en varig diplomatisk løsning, således som det var foreslået ved Minskaftalen med en demilitariseret zone – som ikke blev overholdt. De sidste ti års spildte forhandlingsmuligheder i Europa.
Vi står her i dag foran den amerikanske ambassade – åbenbart til manges forlegenhed. Vi står her selv om krigen ikke umiddelbart føres af USA. Men at tro at denne meget langvarige konflikt kan løses uden om USA og NATO, er en illusion.
Vi må appellere til alle magthavere til, at de vil gøre en indsats, stoppe op og undlade at fungere som “konflikt- og fredsanalfabeter”, som fredsforskere siger om det hidtidige forløb. Vi skal igangsætte en spiral af dialog og nedrustning for at nedtrappe konfliktniveauet.
Fortsat dialog og forhandling!
NATO står med den største udfordring siden Anden Verdenskrig, og Europas fremtid afgøres reelt af to personer, underforstået præsidenterne for henholdsvis Rusland og USA, Vladimir Putin og Joe Biden.
Også derfor står vi her i dag. Vi har taget tyren ved hornene og vover at tale om causalitet – årsagssammenhænge – for at finde en vej at gå ad. Våbenmagt er ikke en løsning. Krig er ingen løsning, den skaber ti nye konflikter. Vi vil kræve, at Folketing og regering søger fortsat dialog og forhandling! For civilisationen!
Vi er er forpligtigede til at skabe et alternativ. Vi er forpligtigede til at tale højt om det, også i den aktuelle situation.
Vi vil bekæmpe den binære verdensopfattelse, der fratager os mangfoldigheden. Vi vil tilbageerobre friheden til at forme vores land uden stormagtsindblanding. Med værdier som humanisme, fællesskaber og et folkestyre i stedet for afmægtige at være tilskuere til en deformering af frihed og lighed.
Note
Note: 2015 blev Minsk-aftalen 2 indgået mellem Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig. Den indebar en våbenhvile – en umiddelbar og fuldstændig våbenhvile.
Minsk II blev underskrevet den 12. februar 2015. Den aftale bestod af en række foranstaltninger, herunder en våbenhvile, tilbagetrækning af tunge våben fra frontlinjen, løsladelse af krigsfanger, forfatningsreform i Ukraine, der giver selvstyre til visse områder af Donbas og genoprettelse af kontrollen med statsgrænsen til den ukrainske regering. Den er aldrig blevet fuldt overholdt.
OSCE’s observatører har de seneste år rapporteret om et stigende antal overtrædelser af våbenhvilen mellem Ukraine og Donbas.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
