”20.000 feet beyond the surface of the sea” frit efter: J. Verne
NATO vil afholde en historisk stor militærøvelse over de næste fire måneder fra først i marts.
Øvelsen, som kaldes Steadfast Defender (Standhaftig forsvarer), bliver den største NATO-øvelse siden Den Kolde Krig og er en del af årets store NATO- og US-øvelse Nordic Response 2024.
Steadfast Defender er en række af øvelser, der konkret skal øve, hvor hurtigt og effektivt NATO kan flytte store styrker fra USA over Atlanterhavet til støtte for medlemslande i Norden, Europa og især “østlige allierede” op til Ruslands grænser.
Tættere på en krigsprovokation har vi aldrig været. Det hele legitimeres af de hastegennemførte DCA-aftaler, som end ikke er lovbehandlet og vedtagne i de nordiske landes parlamenter endnu. Det er altså direkte forfatningsstridigt i samtlige Nordens lande.
Over de næste måneder kommer det primært til at foregå i det nordlige Atlanterhav og i de nordiske lande med to aktiviteter, der går under navnet Joint Warrior 24 og Nordic Response 24.
Førstnævnte er en britiskledet øvelse i farvandet vest for Norge, mens Nordic Response 24 bliver ledet af Norge.
I den sidstnævnte vil der være “stor NATO-deltagelse”, og både Sverige og Finland og Danmark deltager.
Danmark planlægger at deltage i de to øvelser med to fregatter og et inspektionsskib samt med enheder fra Flyvevåbnet og Specialoperationskommandoen, som dækker over Jægerkorpset, Frømandskorpset og Slædepatruljen Sirius.
Det danske militær får også mulighed for at øve modtagelsen af amerikanske tropper, som skal indsættes i danske havne og passere gennem Danmark.
Godt 650 danske soldater på tværs af værnene vil deltage i øvelserne.
Den hidtil største militære øvelse Nordic Response 24 vil omfatte 90.000 mand, i høj grad amerikanske US-tropper som indsættes fra USA og helt op til de russiske grænser og med Rusland som udtalt fjende.
Tættere på en krigsprovokation har vi aldrig været. Det hele legitimeres af de hastegennemførte DCA-aftaler, som end ikke er lovbehandlet og vedtagne i de nordiske landes parlamenter endnu.
Det er altså direkte forfatningsstridigt i samtlige Nordens lande.
Vi siger: Det er ikke en “øvelse”, men en semi-permanent situation! (Den varer jo foreløbigt fire måneder.)
Det nye må være, at med Sveriges og Finlands indtræden i NATO er det nu helt legitimt at bringe alliancepartnernes ubåde ind i Østersøen, og det kan ikke længere udelukkes, at dette indebærer US-atomubåde med kernevåben ombord. Det er en helt ny markør i aggressionsoptrapningen i Østersøen, tidligere Fredens Hav.
Vi vil i både Østersøen – Kattegat – Skagerrak – Norskehavet – og Arktiske hav nu være omgivet af bevægelige fremføringsbare kernevåbenstationer til søs.
USA behøver dybest set ikke længere at have tilladelse af de nordiske lande til at opstille kernevåben – de er her allerede.
Den bilaterale samtale må træde i stedet for enstrenget oprustning og militær aggression.
Vi skal ikke mindst være yderst opmærksom på, hvad der foregår under Østersøens rolige overflade.
NATO’s og USA’s ubåde vil stå i Østersøen så tæt som sild i en tønde.
Danmark ligger centralt lige i ind- og udsejlingen af Østersøen, det ved vi jo siden øresundstoldens første dage – alt skal igennem her.
Vi vil særligt holde øje med operationer med specialstyrker rettet mod russiske interesser og infrastruktur.
En inddæmning af Østersøen som for eksempel en NATO-flådeblokade af lovlig russisk skibstrafik eller for eksempel den russiske flåde fra Sankt Petersborg og Kaliningrad vil bestemt have fokus for NATO-øvelsen Nordic Response.
Da de i forvejen har sprængt gasledningen Nord Stream 2 og nu terminalen for naturgaseksporten fra Sankt Petersborg, er det faktisk en sabotage af Ruslands vigtigste europæiske handelsøkonomi og egentlig en decideret krigshandling.
Det vil også være i strid med den internationale havret, hvis man med sin NATO-flåde-blokade af ind- og udsejlingen af Østersøen vil hindre, genere og umuliggøre lovretmæssig civil skibstrafik fra og til Sankt Petersborg og Kaliningrad.
Vores pointe er, at USA har bragt deres kernevåben helt ind i Østersøen ved at operere der nu med deres atomubåde, og at med øvelsen og de nye DCA-aftaler behøver USA slet ikke et tilsagn for eller imod kernevåben fra Nordens lande, men kan operere dem fra flydende sø- og havstationer som for eksempel fra et hangarskib i Norskehavet eller en US-atomubåd i Østersøen.
Det er jo dog en anderledes alvorlig situation, for os såvel som for Rusland.
Det relativiserer jo debatten og kravet mod kernevåben, når vi allerede har dem her omkring os som luft- og havbårne bevægelige stationer og har øget truslen mod vores sikkerhed signifikant med tilstedeværelsen af kernevåben i Norskehavet, Skagerrak, Kattegat og Østersøen, lige op ad vores storbyer og hovedstæder og er en absolut livsfarlig situation for civilsamfundene og for os alle.
Det er jo en modus, som tvinger modparten til at eskalere sin oprustning og øge sikkerhedsniveauet til “red alert with no return button” – også stik imod alle gode intentioner om det modsatte.
Det er en farlig enstrenget udvikling.
Vi tænker, at vi er nødt til at tage alternative diplomatiske initiativer og søge foretræde hos parterne på tværs af regeringer og magthavere og søge forhandling om gensidig afspænding og fornyede nedrustningsaftaler.
Et aktivistisk tøvejrsdiplomati i en iskold krigstid.
Den bilaterale samtale må træde i stedet for enstrenget oprustning og militær aggression.
Det aktivistiske diplomati må bane vej til fred.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.